Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre medier

Overlæge udnævnt til professor på Syddansk Universitet

Overlæge, ph.d. Claus Bistrup er udnævnt til professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet sideløbende med sin ansættelse som overlæge ved Afdeling Y på Odense Universitetshospital.

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Som overlæge på Odense Universitetshospital har Claus Bistrup haft et tæt samarbejde med professor Boye L. Jensen, Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet – i nyrernes reaktion på protein i urinen ved forskellige nyresygdomme hos mennesker. Mange af disse forsøg er gennemført af ph.d.-studerende, som Claus Bistrup har været medvejleder for. Denne forskning har været med til at ændre den måde, man kan opfatte proteinudløst forstyrrelse i saltudskillelsen i urinen og dermed også givet en forklaring på, hvorfor man kan få væskeophobning i kroppen og højt blodtryk, når urinen indeholder protein.

Med udnævnelsen til professor skal halvdelen af Claus Bistrups arbejdstid gå med klinisk lægearbejde og halvdelen med forskning. Udover at hjælpe kollegaer med at udvikle og gennemføre egne projekter, skal han fortsætte forskningen i konsekvenserne af protein i urinen, med fokus på, hvordan man kan forhindre de skadelige virkninger. Derudover vil han forsøge at finde årsager til nogle af de store problemer for nyretransplanterede patienter: blodtryksforhøjelse, åreforkalkning, knogleskørhed og diabetes. Og måder man kan afhjælpe disse problemer på. På længere sigt, vil han søge at optimere behandlingen af donornyrer, når de skal transporteres.

Claus Bistrup er uddannet fra Københavns Universitet januar 1990. Efter indledende klinisk uddannelse i Esbjerg, kom han til Odense Universitetshospital september 1995 og afsluttede uddannelsen til speciallæge i medicinske nyresygdomme 2001. Januar 2005 erhvervede han ph.d.-graden ved Institut for Molekylær Medicin, SDU i medicinsk fysiologi på en afhandling om forstyrrelser i nyrens udskillelse af salt ved samtidig protein i urinen hos rotter.

Efter ph.d.-graden havde han et års kvalificerende klinisk uddannelse på Rigshospitalet i København. Siden da, har han været ansat ved nyremedicinsk afdeling Y, Odense Universitetshospital, og fra 2006 nyretransplantationsansvarlig overlæge. Som et led i denne stilling er der blevet opstartet nyretransplantationer med blod- og vævstypeuforligelighed, ligesom afdelingen deltager aktivt i det skandinaviske nyredonorbytteprogram.

Claus Bistrup, 59 år født og opvokset i Storkøbenhavn. Han er gift, har fire børn, og bor i Odense.

Forsiden lige nu:

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.


Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne

GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.


Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.


Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.