penge & Navne

Anders Bjarklev genansættes som rektor for DTU

Af - 8. december

Bestyrelsen på Danmarks Tekniske Universitet har besluttet at ansætte rektor, professor, dr. techn. Anders Overgaard Bjarklev i en ny periode som rektor for DTU pr. 1. november 2020.

I anledning af bestyrelsens beslutning udtaler DTU’S bestyrelsesformand Per Falholt:

”Jeg er meget glad for, at Anders Bjarklev også fremover skal stå i spidsen for den daglige ledelse af DTU, og at han kan fortsætte den fremragende indsats, han har leveret i forhold til konstant at udvikle DTU som et internationalt førende teknisk eliteuniversitet. Anders Bjarklev er en stærk repræsentant for DTU’s mission om at skabe resultater til gavn for samfundet – og for den kommende strategi, ’Teknologi for mennesker’, hvor DTU skal stræbe efter at udvikle førende og værdiskabende teknologi for en bæredygtig fremtid.”

Bestyrelsen har lagt vægt på at ansætte en rektor, der har et indgående kendskab til ledelse, opgaver og udfordringer på universitetsområdet samt forståelse for vigtigheden af universitetets samspil med omverdenen, både nationalt og internationalt.

DTU’s bestyrelse har endvidere fundet det centralt, at rektor har solid indsigt i uddannelses- og forskningssektoren og såvel faglig som ledelsesmæssig legitimitet og kompetence til at stå i spidsen for DTU. Det er blevet vurderet, at Anders Bjarklev besidder disse egenskaber til fulde.

DTU’s bestyrelse finder, at Anders Bjarklev er den rette til at stå i spidsen for universitetets fremtidige udvikling, grundet hans brede erfaring, dygtighed og dokumenterede evne til at skabe afgørende resultater for DTU.

 

Tags:

kultur

AU-podcast om retsmedicin opnår stor succes

Det er sjældent, at vi hører fra retsmedicinerne, fordi deres arbejde involverer personfølsomme oplysninger og høj etik. Men en ny podcast åbner nu døren og lukker offentligheden ind.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252