EU’s nye datalov kan få mindre organisationer til at slette data, som følge af den nye databeskyttelsesforordning, som trådte i kraft i foråret. Men de risikerer at slette noget, som ville være vigtig for fremtidens historikere. Rigsarkivet arbejder derfor aktivt for at sikre den vigtigste viden til eftertiden, forklarer vicedirektøren til Magisterbladet
– Det er uransageligt, hvad der kan blive en interessant historisk kilde om 20, 50 eller 100 år, og derfor skal vi gemme så meget som muligt, sagde professor Niels Brügger, der efterspurgte en ordning, hvor for eksempel Rigsarkivet gør det muligt for virksomheder og foreninger at aflevere deres data i stedet for at slette dem.
Men det gør Rigsarkivet faktisk allerede, påpeger vicedirektør Kirsten Villadsen Kristmar til Magisterbladet:
– Rigsarkivet spiller en meget aktiv rolle på det her område og har egentlig altid gjort det – ja, vi har faktisk taget imod digitale oplysninger lige siden starten af 70’erne. Det offentlige skal ifølge loven indlevere deres materiale til os, og vi kontakter selv de mest væsentlige private organisationer – for eksempel store virksomheder, politiske partier eller interesseorganisationer, der har særlig samfundsmæssig interesse – og de kan så overføre hele deres arkiv til os, hvad end det er fysisk eller digitalt. Virksomhederne kan også selv henvende sig, siger Kirsten Villadsen Kristmar.
