På bare fire uger er det lykkes et hold af de bedste robotforskere fra Syddansk Universitet at udvikle verdens første fuldautomatiske podningsrobot, som efter planen allerede skal pode de første patienter for covid-19 sidst i juni.
Med et 3d-printet specialdesignet engangsværktøj holder robotten en podepind og rammer det præcise sted i halsen, hvorfra podningen skal foretages. Efterfølgende stikker robotten podepinden ned i et glas og skruer låg på, så prøven forsegles. Og forskerne har testet robotten.
– Jeg var en af de første, som robotten podede. Det gik rigtig godt. Jeg sidder her jo endnu, griner professorThiusius Rajeeth Savarimuthu fra SDU Robotics.
10 forskere i døgndrift
– Jeg var overrasket over, hvor blødt robotten formåede at lande podepinden på det punkt i halsen, den skal ramme; så det var en stor succes.
Thiusius Rajeeth Savarimuthu står i spidsen for det hold af ti forskere, som i døgndrift har arbejdet i Industri 4.0 Lab på Syddansk Universitet for hurtigst muligt at udvikle prototypen, så sundhedspersonalet undgår smittefare ved podninger.
– Vi har med succes demonstreret verdens første fuldautomatiske podning og leveret et ”Proof of concept” af processerne i en robotpodning, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
Test, test, test siger WHO, men samtidig udsættes sundhedspersonale for smittefare, når de poder potentielle coronapatienter.
Derfor stod en podnings-robot også højt på ønskelisten, da professor Thiusius Rajeeth Savarimuthu, efter covid-19 gjorde sit indtog i marts, talte med sine forskningskollegaer på Odense Universitetshospital, OUH.
– Der er perspektiver i at udvikle en podningsrobot, så robotter kan overtage podningsarbejdet både i forhold til covid-19, men også ved alle fremtidige vira, siger Thiusius Rajeeth Savarimuthu.
OUH-direktør hilser robot velkommen
Det er lægelig direktør Kim Brixen fra OUH helt enig i. Han har med interesse fulgt podningsrobotten udvikle sig i forskernes hænder. Han ser også den store fordel, at robotten ikke bliver træt og ked af monotont arbejde.
– I øjeblikket tager sundhedspersonale sig af at pode for covid-19, men arbejdsforholdene kan være en udfordring. Arbejdet er forbundet med lange arbejdsdage med monotont arbejde. Samtidig er medarbejderne meget efterspurgte i andre funktioner, siger Kim Brixen og peger på, at robotten også kan få en hovedrolle i en ny strategi mod mere almindelige influenzatyper:
– Test i stor skala er en del af strategien for genåbning af vores samfund. Robotten har et stort potentiale for massescreening af covid-19 i sundhedsvæsenet men også i forbindelse med grænsekontrol eller i lufthavne.
– Samtidig ser vi, at regelmæssig influenza ser ud til at være aftaget parallelt med lukningen. Det kan antyde, at vi måske skal gentænke vores strategi mod influenza.
Podningsrobot til salg
I coronaens skygge har forskerne på rekordtid formået at udvikle en robot, som man trygt kan overlade podepinden til. Nu er robotten klar til at flytte fra laboratoriet.
– Vi har skabt virksomheden Lifeline Robotics A/S, hvor vores vision er hurtigst muligt at få robotten ud at gøre gavn på det globale marked: i lufthavne, i flygtningelejre og hvor der ellers er behov, siger direktør Søren Stig fra Lifeline Robotics.
Mens forskerne har knoklet med robotstyring, kraftstyring og visionteknologi har Søren Stig slidt for at få investeringer på plads og samle et stærkt team med det mål at gøre podningsrobotten til en kommerciel international succes på linje med andre stolte robotkoryfæer.
Klar til anden bølge
Tunge kapaciteter som medstifter af Universal Robots og investeringsvirksomheden REInvest Robotics, Esben Østergaard og Vækstfonden støtter op om projektet, og hvis alt går efter den ambitiøse plan, så poder robotten den første patient om en måned.
– Covid-19-pandemien florerer. Ambitionen er derfor, at vi skal på markedet så hurtigt som muligt. Planen er, at vi har en prototype, som poder patienter sidst i juni, og robotten er færdigudviklet og klar på markedet til efteråret, når anden covid-19-bølge rammer, siger direktøren bag Lifeline robotics, Søren Stig og indskyder:
– Alle i teamet arbejder utrolig hårdt. Hvis vores plan holder, vil vi på 3-4 måneder opnå det, som normalt tager tre år.
Forsiden lige nu:
KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.
Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Første men ikke sidste gang: Carlsbergfondet uddeler stort millionbeløb til forskningsformidling, der taler til øjne og ører
Carlsbergfondet uddeler godt 21 millioner kroner til 27 projekter, der gennem podcast, tv-serier og events skal styrke kendskabet til forskning og videnskab for en bred målgruppe i Danmark. Næste runde åbner for ansøgninger.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
