Fund af runeindskrifter fra vikingetiden er et sjældent syn i dansk arkæologi. Desto mere opsigtsvækkende er det, at danske arkæologer nu har fundet fundet både en kam og et fragment fra et skrin med runer under en udgravning i Ribe støttet af Carlsbergfondet. Udgravningen sker som led i det stort anlagte Semper Ardens-forskingsprojekt “Northern Emporium – the Archaeology of Network Urbanism in Viking Age Ribe”.
– Vi er kommet til Ribe, fordi vi gerne vil finde ud af, hvad det betød i Skandinavien, at Nordens ældste by blev grundlagt her. Runerne hjælper os med at finde af, hvad Ribe betød i vikingetidens samfund, hvad runerne betød for vikingerne, og hvad det hele betyder i danmarkshistorien, siger Søren Sindbæk der leder udgravningerne ifølge Carlbergfondet.dk.
