Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre medier

Stor EU-bevilling styrker dansk ADHD-forskning

Lektor Ditte Demontis fra Aarhus Universitet forsker i psykiatrisk genetik og leder genetik-delen i et stort internationalt forskningsprojekt, der skal fremme forståelsen og behandlingen af bl.a. overvægt og diabetes blandt personer med ADHD.

ADHD-patienter i vellykket medicinsk behandling har nedsat risiko for blandt andet stofmisbrug, ulykker og for at klare sig dårligt i skolen. Alligevel afbryder cirka halvdelen af alle ADHD-patienter deres medicinbehandling inden for to år, og ingen ved præcis hvorfor. 

I et nyt internationalt forskningsprojekt, TIMESPAN, undersøger Ditte Demontis og hendes forskerkolleger, hvilken rolle genetik spiller i forhold til den afbrudte medicinbehandling. Forskerne undersøger desuden, om den genetik, der øger risikoen for at stoppe ADHD-medicinering, overlapper med genetik, der øger risikoen for andre psykiatriske sygdomme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Endelig handler en del af projektet om at udvikle nye anbefalinger til retningslinjer for behandling, der gavner patienter såvel som klinikere og sundhedsmyndigheder.

TIMESPAN-projektet er et stort tværfagligt projekt, der forener 17 partnere fra den akademiske verden, små og mellemstore virksomheder, patienter og plejepersonale. Horizon 2020-bevillingen er på i alt 45 millioner kroner, og heraf går de 2,2 millioner til Ditte Demontis’ del af projektet.

Pressemeddelelsen er skrevet af Aarhus Universitet d. 5. maj 2021.

Forsiden lige nu:

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.


Seneste artikler:

Forbrugerne skal elske en mindre og bedre garderobe

PODCAST. Lars Riis forlod den traditionelle modebranche og har startet tøjfirmaet ELSK. I podcasten Bæredygtig Business taler Steffen Max Høgh med ham om fast fashion, og hvordan man får kunderne til at betale en højere pris for kvalitetstøj.


Frit spil for greenwashing i primetime på Danmarks Radio

SOMMERLÆSNING: DR-programmet Løvens Hule er effektiv reklameplatform. Men DR kontrollerer ikke, at iværksætternes påstande om miljø- og klimavenlige produkter holder vand. DR svigter seerne siger CSR-ekspert.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.