Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre medier

45 millioner kroner til datadrevet tværfaglig forskning

12 projekter får 45 millioner kroner af VILLUM FONDEN i bevillinger i Danmarks største program for datadrevet tværfaglig forskning: Villum Synergy. Projekterne spænder vidt – fra evolutionsforskning til effektiv grøn strøm og gennemsigtig retfærdig asylbehandling.

Det skriver VILLUM FONDEN i en pressemeddelelse.

– Der ligger mange forskningsmuligheder gemt i grænsefladerne mellem datalogi og andre fagområder. Vi har oprettet Villum Synergy-programmet for at give forskerne mulighed for at bruge tværfaglige forskningssamarbejder til at skabe vigtige videnskabelige gennembrud. Årets 12 udvalgte projekter peger på det store potentiale, der ligger i at støtte excellent tværfaglig forskning med data som driver, understreger Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i VILLUM FONDEN.

Programmet er målrettet forskere fra datalogi, statistik eller anvendt matematik i samarbejde med forskere fra en bred vifte af andre områder – fra teknisk videnskab og naturvidenskab til humaniora og samfundsvidenskab.

Forskere fra vidt forskellige fagområder
VILLUM FONDEN har i år modtaget i alt 55 ansøgninger til programmet; heraf seks ansøgninger til store projekter i etablerede samarbejder og 49 ansøgninger til initieringsprojekter til opstart af nye samarbejder.

På baggrund af indstilling fra programmets faglige komité bestående af ni topforskere har VILLUM FONDEN besluttet at give bevillinger til ét stort forskningsprojekt og 11 pilotprojekter.

AI i asylsager
Et af pilotprojekterne er XAIfair (Explainable Artificial Intelligence and Fairness in Asylum Law) er et samarbejde mellem jurister og forskere i blandt andet machine learning. Med udgangspunkt i data fra asylprocedurer vil forskerne øge gennemsigtigheden og sikre de juridiske krav til retfærdighed i den offentlig beslutningstagning. Projektet ledes af juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet og professor Thomas B. Moeslund fra Institut for Arkitektur og Medieteknologi på Aalborg Universitet:

– Når flygtninge søger asyl skal myndighederne træffe en juridisk afgørelse med vidtrækkende konsekvenser. Men hvad præcis indgår i en sådan afgørelse, og hvorfor falder tilsyneladende ensartede asylsager ofte helt forskelligt ud fra land til land? Målet med vores projekt er at udvikle nye tværfaglige tilgange, der kan give svar på disse spørgsmål, siger professor Thomas Gammeltoft-Hansen, og professor Thomas B. Moeslund uddyber:

– Vi vil kombinere metoder fra digital billedanalyse og såkaldt Explainable AI til at skabe mere gennemsigtighed og fortolkningsmulighed i analysen af asylafgørelser fra Danmark, Sverige og Norge.

Synergy-bevillingen skal finansiere to postdocs med forankring i henholdsvis jura og datavidenskab, der skal arbejde tæt sammen for at udvikle et fælles sprog og forståelsesramme på tværs af de to fagdiscipliner.

De 12 projekter
VILLUM FONDEN uddeler i alt 44,8 millioner kroner fordelt på ét stort forskningsprojekt og 11 pilotprojekter.

Den eksakte fordeling af pengepuljen kan findes her.

Forsiden lige nu:

Stort millionbeløb til forskning i menneskets opfindelse af ’værdi’

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan værdi opstod som koncept for første gang i menneskets historie. Det sker, efter at seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet modtager en bevilling på 15 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.


Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene

I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.


I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden

Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed i akademia, mener forskere fra DIIS.


Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.


Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.


Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.