Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Kultur

Virusforsker: “Vi er mere klar over, at vi skal være forberedte på det ukendte”

“Det er bare en virus” er Anders Fomsgaards vilde beretninger fra kampen mod virus

Den 6. september udkommer 2. udgaven af "Det er bare en virus". Den indeholder nye kapitler om bl.a. Covid-19 og abekopper. Foto: Martin Bubandt.

Artiklen er en genudgivelse. Den er oprindeligt udgivet d. 6. oktober 2019 i forbindelse med, at Anders Fomsgaards bog “Det er bare en virus” udkom. 

“I stedet for at redde én patient ad gangen havde jeg tænkt, at jeg kunne træde et skridt tilbage fra det kliniske lægearbejde til forskningens verden for at redde en hel masse ad gangen”. 

Sådan beskriver overlæge på Statens Serum Institut og virusforsker Anders Fomsgaard sin vej til kampen mod virus i en ny bog. 

Bag den ironiske titel “Det er bare en virus” gemmer der sig en detaljeret, underholdende, men også skræmmende, og ikke mindst personlig fortælling om, hvad de er for nogen, disse vira – og hvad de er for nogen, disse nørder, der hver dag arbejder på at blive klogere på virus.     

I starten af 1980’erne oplevede Anders Fomsgaard, som så mange andre læger, hiv/aids-epidemien på tæt hold. En mystisk og uhyggelig sygdom, der kun syntes at ramme unge mænd. I hvert fald i begyndelsen. For som bekendt spredte hiv og aids sig sidenhen – ikke kun til heteroseksuelle, men til hele verden. 

I bogen beskriver Anders Fomsgaard, hvordan panikken bredte sig på de medicinske afdelinger på Rigshospitalet, som var fyldt op med dødssyge unge mennesker, imens lægerne intet kunne gøre for at redde deres liv. For hvad var det, de havde med at gøre? 

– Det tager to år at finde ud af, at det er en virus, fortæller Anders Fomsgaard næsten måbende om det dengang utrolige gennembrud, der var drevet af franske forskere på Pasteurinstituttet i Paris. 

Hiv/aids-epidemien får ikke kun afgørende betydning for Anders Fomsgaards vej til kampen mod virus og ind i forskningens verden. Hiv-forskningen har haft kæmpe betydning for hele virologien, ifølge Anders Fomsgaard: 

– Jeg synes, at historien om hiv og aids er en fantastisk historie af mange grunde. Den starter på et tidspunkt, hvor virologien er meget i sin vorden – altså, det tager to år at finde ud af, at det er en virus. I dag ville det tage to dage, siger han og fortsætter;

– Mange virusforskere er blevet forskere på grund af hiv-epidemien. Og mange af de landvindinger, der er sket inden for virologien, er sket, fordi hiv blev en intellektuel nød, som er meget kompliceret at knække. Hiv-forskningen har på en måde været lokomotivet inden for virologien lige siden, forklarer Anders Fomsgaard. 

Helt almindelige og fra Husum
Bogen er først og fremmest et oplysningsprojekt, fortæller virusforskeren. Dels om virusforskere, og dels om de sygdomsfremkaldende virus; dem, vi selv kan risikere at komme ud for eller kender fra radio og tv. 

– Det er vigtigt at forklare, hvad man skal vide om for eksempel Ebola og Zika. Derfor prøver jeg at formidle, hvad der er det vigtige, serveret med en historie om mig selv og dét, jeg har oplevet.

Anders Fomsgaard:
Overlæge, dr.med., adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet og siden 1992 leder af Virus Forskning og Udviklingslaboratoriet på Statens Serum Institut. I løbet af sin lange karriere har han blandt andet forsket i Danmark, Tyskland og USA, og han er internationalt anerkendt for sin viden om virusgenetik og virusimmunitet.

Anders Fomsgaard er en hyppig foredragsholder ved internationale konferencer og i europæiske ekspertpaneler. Den danske befolkning møder ham som formidler af viden om virus og nye virustrusler i radio og på tv.

Privat spiller han saxofon i det parisiske soul-rapband Belgium Means Nothing, han maler og tegner og elsker at rejse. 

Ved at blande viden med erfaringer håber Fomsgaard, at det skaber en genkendelse og dermed en større forståelse hos læserne. Af samme grund har han inddelt de forskellige vira i fire kategorier: de grove, de utilpassede, de klamme og de virkelig syge. 

– Det er blandt andet for at inddele dem efter type, men det er også for at forstå virus ved at tillægge dem nogle menneskelige egenskaber. Nogle er ‘grove’, fordi de prøver at slå folk ihjel. At forstå dem er en forudsætning for at kunne huske, hvad de gør, fortæller Anders Fomsgaard. 

Ved at bruge sine egne oplevelser i bogen, heriblandt mødet med fagfæller fra hele verden, kommer bogen automatisk til at handle om Anders Fomsgaard liv og arbejde, men også om de mange mennesker, der forsker i virus. Og det har været et helt bevidst valg:  

– Bogen skulle ikke kun handle om virus, men også om de nørder, virologerne, der bruger alt deres tid på at arbejde med skidefarlige virus. Hvad er de for nogen, dem, der skal redde os. Ja, de er åbenbart helt almindelige og fra Husum, siger Anders Fomsgaard smågrinende. 

Forandringer i klima betyder nye vira
Da bogen er et oplysningsprojekt, kommer Anders Fomsgaard også med nogle tankevækkende betragtninger og advarsler til læserne. 

Det gælder især den betydning, klimaforandringerne har for forekomsten af virus:

– De klimatiske forandringer gør, at nye myggearter spreder sig ud af Afrika, og de tager virus med sig. Det så vi blandt andet med zika-virussen, som simpelthen er et resultat af nogle klimatiske forandringer, beskriver Anders Fomsgaard. 

FAKTA: Hvad er zikavirus?
Zikavirus er en virussygdom, der overføres via myg. I årene 2015-2017 forekom det største udbrud af zikavirus i verden. Grunden til at zikavirus fik så stor opmærksomhed under udbruddet at zikavirus, som sædvanligvis kun giver anledning til mild influenzalignende sygdom, viste sig også at kunne forårsage alvorlige fosterskader.

Kilde: Statens Serum Institut 

Samtidig har en øget globalisering ført til en større global spredning af virus til nye geografiske områder og nye befolkningsgrupper. Det fører automatisk til nye virusudbrud, epidemier og farlige sygdomme. 

– De her sygdomme er et resultat af et samspil mellem klimatiske forandringer, urbanisering og globalisering. Du kan jo faktisk transportere en virus sindssygt stærkt, og så spreder den sig hurtigt, siger virusforskeren og fortsætter; 

– Der er en hulens masse virus derude – de er over det hele, og de skal også være der. Det er gudskelov ikke alle, vi bliver syge af. Men hvis vi ændrer på noget i økosystemet, så ændrer vi også på, hvad vi bliver udsat for. 

Forberedt på det ukendte
Så spørgsmålet er, hvor virologien er i dag: er virusforskerne forberedte på, hvad klimaforandringer vil føre med sig af nye vira, og kan man overhovedet forberede sig på en ny epidemi, end sige pandemi? 

– Jeg tror, vi er mere klar over nu, at det, vi skal være forberedte på, er det ukendte. Førhen var vi bange for, at der kom SARS igen. Vi gættede på noget, der havde været der før. Men så kom der noget helt andet – der kom zikavirus, siger Anders Fomsgaard og uddyber; 

– Så vi er mere klar over, at vi skal være forberedte på det ukendte. Derfor skal vi også have andre former for diagnostiske test, hvor man segmenterer alt, hvad der er i en prøve, så vi også kan finde de ting, vi ikke spurgte om. Så tror jeg også, vi finder nogle nye sammenhænge. 

Heldigvis er det især på grund af hiv-forskningen, at virologer i dag er rustet til at imødekomme en ny epidemi, som man oplevede i 80’erne: 

– Det øjeblik, der holder en Jumbo Jet ude i lufthavnen med én, der hoster, kan vi finde ud af at stille diagnosen og sige; det er en virus, vi ikke har set før, og vi kan finde et bud på en vaccine. Det er altsammen ved at bruge den viden, vi har fra hiv. 

– Virus bliver ved med at overraske, for det er aldrig bare en virus, afslutter Anders Fomsgaard. 

Det er bare en virus er udgivet af Gyldedal og udkom i fredags. 

Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder

Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.