Hvordan foregår det, når en drabsmand undersøges for dna-spor i en kriminalsag, eller når nogen er gået bort uden, at man har kendskab til dødsårsagen?
Det kan lyttere endelig få svaret på i den nye og allerede succesfulde podcast “Tæt på retsmedicin”, som Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet har lavet.
Retsmedicinsk har nemlig altid været et område præget af stor nysgerrighed fra omverdenen, men det er sjældent, at man bliver lukket ind.
Det skyldes de meget personfølsomme oplysninger og etiske hensyn, som arbejdet kræver.
– Vi har en høj etik i det arbejde, vi udfører. De fleste af vores medarbejdere bryder sig ikke om at tilfredsstille folks meget konkrete nysgerrighed om en bestemt sag. Så vi er påpasselige med, hvad vi fortæller. Det er jo sager, som nogle mennesker har meget tæt inde på livet, siger institutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, Christian Lindholst.
Men det betyder ikke, at man på instituttet ikke kan forstå, at omverden er nysgerrig.
– Vi kan sagtens forstå, hvor nysgerrigheden kommer fra. Bestemt. Vi læser også selv kriminalromaner og ser det i fjernsynet. Det er jo enormt spændende at følge med i, hvad der foregår. Men det handler om at finde balancen, siger Christian Lindholst.
Den har instituttet fundet i deres nye podcast-serie på fem afsnit, som allerede har haft over 5.000 lyttere, og som ligger nummer 11 på Apples liste over mest populære podcast lige nu.
Vi kan ikke tale om de specifikke sager
Selvom det er sjældent, at vi hører fra det retsmedicinske område, får de ofte opkald i store og meget mediedækkede kriminalsager, hvor pressen f.eks. ønsker at vide, hvordan forbrydelsen kan ske, eller hvordan de undersøger folk.

Christian Lindholst, institutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Foto: Lars Kruse/AU
Og her handler retsmedicinernes tavshed ikke om, at de ikke ønsker at deltage overhovedet. Det handler om troværdighed.
– Det er ikke, fordi vi ikke vil oplyse noget, men vi er jo også en part i sagen, hvor vi prøver at finde ud af, hvad der er sket. Og vi vil ikke kompromittere vores troværdighed ved at udtale os, siger Christian Lindholst og fortsætter:
– Når vi taler om konkrete sager, ved folk ofte godt, hvad det handler om. Det er ikke vores opgave at viderebringe sådan nogle ting, for det er fortroligt, og det skal det blive ved med at være. Men vi vil gerne fortælle mere generelt om, hvad det er, at vi laver som retsmedicinere.
Det er det, som podcastens fem afsnit handler om. Det generelle. Lytterne følger derfor f.eks. en speciallæge, der fortæller om at undersøge en gerningsmand, og en retsodontolog der arbejder med identifikation ud fra tandsæt.
Og så kommer vi selvfølgelig tæt på obduktion. Retsmedicinerens mest adspurgte arbejde.
– Vi fortæller mere generelt om, hvad vi laver. Man kan f.eks. godt fortælle meget præcist om, hvad man laver til en obduktion og være detaljeret med, hvad det er, vi gør, uden at komme ind på noget, der bliver specifikt sagsrelateret, siger Christian Lindholst.
Podcast passer til personfølsomme emner
En retsmediciners arbejde er også meget populært portrætteret i både film og bøger, hvor det særligt er obduktion, der bliver fremstillet som det primære arbejde.
Dem foretager de også. Men det er slet ikke størstedelen af arbejdet, og de har langt flere undersøgelser og opgaver, end de fleste måske ved. Og det er dem, som instituttet gerne vil formidle.
Men at det lige skulle være gennem en podcast, var noget tilfældigt.
– Det er journalist Jakob Kehlet, der har interviewet folk og klippet udsendelserne sammen. Han kender i forvejen en del til instituttet, da han har skrevet en bog om det, og en dag kom vi til at tale om, at det kunne være sjovt at lave en podcast. Så det var lidt en tilfældighed, siger Christian Lindholst.
Formatet “podcast” viste sig at være rigtig godt til et personfølsomt emne, som f.eks. retsmedicin er. Når billedet undlades, er der langt mere frihed i formidlingen.
Men det har også fungeret godt, fordi instituttet selv har haft redigeringsret over optagelserne. Selvom de kun kan anbefale, at man overlader formidlingen til en professionel.
– Vi har været rigtig glade for, at vi har haft en erfaren producent til at lave det. En, som har stillet de rigtige spørgsmål og klippet det sammen på den bedst mulige måde. Havde vi selv båndet det og lagt det ud, var det ikke blev lige så interessant, siger Christian Lindholst.
Der var dog ingen af dem, der havde regnet med, at podcasten ville få den succes og omtale, som den har gjort. Og det betyder helt klart, at der kan være et grundlag for endnu en sæson, fortæller Christian Lindholst.
