kultur

Det boomer med videnskabsformidling

Livets store spørgsmål og et kig ind i forskningens forunderlige verden trækker fulde huse igen og igen – og der kommer hele tiden nye events, talks og foredrag til. Videnskabshistoriker forklarer hvorfor formidling af videnskab hitter.

Af - 17. oktober

– Vi ser nu et større udbud af forskellige formidlingsaktiviteter, end der nogensinde har været, fortæller videnskabshistoriker Kristian Hvidtfelt Nielsen.

For tiden vælter det ind med tilbud om at blive klogere på videnskabens store spørgsmål og få indblik i den nyeste forskning. Både universiteter, fonde og museer har sat formidling af videnskab på dagsordenen – og selvom det er på hver sin facon, har arrangementer nogle afgørende fællestræk.

– Arrangementerne har alle det til fælles, at det er uformelt. Man møder publikum i uformelle situationer og skaber en hyggelig setting omkring formidlingen. Der er tit en anden dimension en videnformidling, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen.

På Nationalmuseet kan man komme nærmere nogle af livets ultimative spørgsmål, som igennem tiden har optaget og stadig optager videnskabsfolk især, under overskrifter som ”Hvad stiller vi op med jordens undergang?” og ”Er lykken bare en drøm?”.

Der er sket nogle forandringer i selve forskningsverden, som har gjort, at forskningens samfundsrelevans optager os langt mere end tidligere

Men det er ikke kun kulturinstitutioner, der formidler videnskab. Både Carlsbergfondet og Danmarks Frie Forskningsfond samt universitetet i både København og Aarhus, står ligeledes bag arrangementer, der formidler forskning og videnskab til et bredt publikum.

Læs mere om arrangementerne her

I Glyptotekets højtidelige sale står Carlsbergfondet bag aftenarrangementerne ”Videnskab I Lidenskab”, der i årets løb har budt på ”En aften om” både løgnro og universet.

Også Mærsk Tårnet i København er blevet et populært spot. Med temaet ”Vov at vide! Et kig ind i forskningens forunderlige verden” har Danmarks Frie Forskningsfond samlet et hold forskere, der fortæller om nogle af de vigtige spørgsmål inden for forskningen, der optager dem. Også Københavns Universitet holder foredrag i Tårnet om sundhedsvidenskabelig forskning under overskriften ”Talks på Toppen”.

Endeligt har Aarhus Universitet stor succes med at livestreame offentlige foredrag om naturvidenskab fra Søauditorierne i Universitetsparken til biografer, biblioteker og kulturhuse i en lang række byer.

– Man bruger nogle klassisk journalistiske redskaber i forhold til den måde, man ”sælger” arrangementerne til publikum på. Det handler i høj grad om relevans og identifikation – for eksempel ved at vise, at forskningen tager de helt store spørgsmål op, siger Kristian Hvidtfelt Nielsen om tendensen.

Formidling: en kerneaktivitet

Livets store spørgsmål har altid optaget os mennesker. Men der er sket nogle forandringer i selve forskningsverden, som har gjort, at forskningens samfundsrelevans optager os langt mere end tidligere, og som vi derfor også er begyndt at stille spørgsmål til, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen.

– I dag vil man som forsker nemt kunne blive stillet kritiske spørgsmål som; hvad skal det gøre godt for? Og hvorfor er din forskning spændende for andre end lige fagkollegaerne? Hvis man som forsker, gerne vil gøres relevant og synlige, så er formidling en kerneaktivitet.

I en tid, hvor vi har mere viden til rådighed end nogensinde før, bliver formidlingen også mere central. Formidling handler nemlig ikke om at få mere viden ud til befolkningen, men om interaktion og at forstå den viden, der er tilgængelig.

– Det hænger også sammen med, at publikum ønsker at bidrage og deltage – de vil selvfølgelig gerne blive underholdt, men der er også fokus på, at vi skal tale med hinanden, fordi det er i dialogen, der sker noget. Det er til dels et nyt formidlingsparadigme, fortæller videnskabshistorikeren.

Synlighed og det omgivende samfund

De førnævnte steder har også alle det til fælles, at de er forskningsinstitutioner.

For 30 år siden tænkte forskningsinstitutioner udelukkende på at producere viden, ifølge Kristian Hvidtfelt Nielsen. Men meget – blandt andet en universitetsloven – har ændret sig siden da, og i dag har forskningsinstitutioner ikke bare behov, men også et ønske om at vise, at de er relevante for en bredere offentlighed.

– Synlighed er ikke længere noget, man kun har overfor sine forskningskollegaer, men også overfor offentligheden generelt. Derfor laver de her steder nogle nye og spændende ting for at skabe større synlighed, forklarer han.

På institutionerne er der således også sket en øget professionalisering af videnskabsformidlingen. Og videnskabsformidlere tænker i højere grad på sig selv som nogen, der har en rolle at spille i et moderne videnssamfund.

Tendensen omkring videnskabsformidling har været undervejs et stykke tid – i hvert fald i Danmark, fortæller Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Befolkningens forståelse for forskning bliver sat på dagsordenen i 2003, hvor den daværende videnskabsminister Helge Sander nedsætter en tænketank, der skal komme med anbefalinger vedrørende forståelse for forskning. Ministerens ønske var at give befolkningen et bedre indblik i og forståelse for forskningens betydning i det moderne vidensamfund.

For snart et år siden får Danmark også sin første professor i offentlighedens forståelse for videnskab. Professoratet gives til astrofysikeren Anja C. Andersen, med det formål aktivt at fremme offentlighedens forståelse af naturvidenskab.

Endeligt har universitetsloven fra 2003 også væsentlig betydning. Med den blev det vedtaget, at universiteter også skal samarbejde med det omgivende samfund, hvilket blandt andet indebærer at ”udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat”, som det står i loven.