Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Et problem, når tænkning er eneste strategi

Flere føler sig pressede under pandemien. Psykolog Sisse Find guider til at slippe bekymringerne.

Stress, uro, angst og udbrændthed. Coronapandemien har været hård ved forskere over hele verden.

I en artikel ‘Pandemic burnout is rampant in academia’ bragt i magasinet Nature, bliver det beskrevet, hvordan indikatorer på udbrændthed er vokset dramatisk. En undersøgelse blandt 1122 medlemmer af et amerikansk fakultet viser, at næsten 70 procent angav, at de følte sig stressede i 2020. Det er mere end en fordobling i forhold til 2019. Her angav 32 procent, at de de følte sig stressede. 

Læs også: Hjerneforsker: Lykkepiller som håndkøbsmedicin?

Sisse Find er aktuel med bogen ‘Aldrig Mere Angst – Slip bekymringer og stress på seks uger’. Udover at være forfatter er Sisse Find også privatpraktiserende psykolog, og det kommer ikke bag på hende, at studier viser, hvordan forskere er hårdt ramt af psykiske udfordringer i kølvandet på corona. 

– Den selvledelse, som mange forskere og vidensarbejdere er underlagt i deres arbejdsliv, hvor man ikke har ansvar for noget bestemt, men ansvar for hele tiden selv at opsøge og udvikle ansvar, har en iboende og accelererende effekt på overtænkning og dermed også på stress og angst, siger hun. 

Læs også: Forskere er fulde af selvtillid – men også af stress

Styr tankerne

Netop overtænkning er genstand for granskelse i Sisse Finds nye bog.

– Hvis man føler sig stresset eller føler sig bagud, så er det mange menneskers strategi at skrue endnu mere op for tænkningen. Vi skal nærmest overhale vores tænkning indenom. Hvis der er nogen, der tror på tænkningens værdi, så er det vidensarbejdere, siger Sisse Find og uddyber:

– Hvis vi er pressede, så tror vi, at vi må tænke os frem til noget mere genialt eller tænke hurtigere eller bedre, og det er problematisk, mener Sisse Find. 

Tænkningen er en styrke, men det må ifølge Sisse Find ikke blive den eneste strategi for vidensskabspersoner.

–  Tænkning lever I af, så det er ikke, fordi jeg siger, at I skal ud og grave grøfter, men det er nødvendigt at være opmærksom på den slagside, der ligger i jeres spidskompetence, siger Sisse Find. 

Læs også: Yngre forskere kæmper med ensomhed

Det kan umiddelbart lyde underligt, at der er en slagside forbundet med at tænke. For at forstå, hvordan dette hænger sammen skal vi forstå, at Sisse Finds bog baserer sig på metakognitiv forskning. Sisse Find arbejder selv med metakognitiv terapi til dagligt, hvorfor bogen har et metakognitivt udgangspunkt tilsat meditative teknikker. 

Inden for det metakognitive tilgang er det centralt, hvilke hypoteser eller antagelser vi har om vores egen tænkning; de såkaldte metakognitioner. 

Overbevisninger om tænkning 

Der er to metakognitioner, der særligt relaterer sig til stress, angst, depression og belastningsreaktioner: At man tror tænkning hjælper, og overbevisningen om at man ikke selv har kontrol over sine tanker.  

Den positive overbevisning om at tænkning gavner er meget stærk hos vidensarbejdere

– Hvis man tror om sin egen tænkning, at den er mirakelkuren til alt, og at man kan tænke sig frem til løsninger på alle problemer i sit privatliv, så kan man få et problem forklarer Sisse Find. 

Læs også: Dansk Erhverv: Der er ikke blevet formuleret visioner for dansk forskning siden Fogh

Hvis man har denne overbevisning om, at tænkning er enormt nyttigt til nærmest alt, vil man nemlig bruge tænkning som sit foretrukne værktøj til stort set alt. 

– Den positive overbevisning om at tænkning gavner er meget stærk hos vidensarbejdere, men det er vigtigt at forstå at denne overbevisning også driver vores bekymringer, og dermed er beslægtet med stress, angst, depression og udbrændthed, siger Sisse Find.

Læs også: Politikerne bør omfavne private fonde

Det er dog først, når du både har overbevisningen om, at tænkning gavner, og du har metakognitionen om, at du føler, at du ikke kan styre dine tanker, at det bliver rigtigt problematisk.

– Hvis man føler, at man har tanker, som man ikke kan styre, har man ikke kun de tanker, som man er bekymret for. Man begynder også at blive bange og utryg for sine egne mentale processer. Set med metakognitive briller, er det faktisk det, som giver stress, belastningsreaktioner og angst, siger Sisse Find.

Sisse Find gør opmærksom på, at der findes andre holdninger til reguleringen af sindet, men hvis man tager de metakognitive briller på, er angst og depression det forhold, at man ikke kan styre og kontrollere sin tænkning. 

I stedet for tænkning  

Når Sisse Find har patienter i terapi eller gruppeforløb, spørger mange, hvad de skal lave, hvis de ikke skal tænke.

– Det er jo et meget afslørende spørgsmål, siger Sisse Find og tilføjer:

– Mange ved ikke, hvad de skal stille op med deres liv, hvis de ikke skal prøve at regne livet ud. Men livet handler jo ikke om at prøve at regne livet ud. Det handler om at leve det. 

Tre råd fra Sisse Find

1 Veksl mellem at gå online og offline på tænkning.
– Det er vigtigt for jer tænkere at holde mentale pauser. Vi er rigtigt gode til at tage pauser, men vi er ikke gode til at gøre dem mentale. Ved at tage mentale pauser fra den strukturerede tænkning åbner man en dør til en mere intuitiv form for tænkning, hvor en indsigt, løsning eller idé pludselig kan åbenbare sig. Denne dør åbner kun, når du lader tankerne være. Du er hverken ligeglad, ansvarsløs eller lalleglad, fordi du tager pauser fra tænkningen, tværtimod. Det er den ansvarlige handling.

2. Prøv at lade være med at løse personlige problemer med forskerhjernen.

Den analyserende tænkning kan være glimrende i en arbejdssammenhæng, men den er ikke altid velegnet til personlige problemer, som ofte er komplekse problemstillinger uden entydigt svar. Der er mange ting i livet, som vi ikke kan tænke os frem til svar på. Mange løsninger afhænger af andres ageren og ofte ved vi først om en beslutning var den rigtige, når konsekvenserne af den har indtruffet sig.  

3 Kom ud af hovedet og undgå at isoler dig med dine tanker. 

Mange af os føler, at når vi først har stress, så skal vi isolere os og tænke over, hvorfor vi er endt der og prøve at afklare de mange ubehagelige spørgsmål, der rumler i os. Men den slags tankevirksomhed fører bare til mere stress, da den fastholder tankemylderet og bevidstheden om trusler og farer. Når man er stresset, er det vigtigt at undgå at isolere sig med sine negative tanker. Man kan ikke løse et problem med samme type tænkning, som har skabt problemet set med metakognitive briller. 

Aldrig mere angst – Slip bekymringer og stress på 6 uger’, af Sisse Find i samarbejde med Mette Bender, udgivet på Gyldendal 2021

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel

Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.