– Som titlen antyder, er bogen blevet til under og som konsekvens af den nedlukning, der fortsat påvirker forskningen i Danmark. […] Det er en slags logbog for lockdownramte forskere.
Sådan lyder forordet i den nye bog “Tanker i Lockdown” fra Det Unge Akademi. Bogen er udgivet med støtte fra Videnskabernes Selskab, og den giver perspektiver på både nødvendig vidensoprustning for at håndtere kriser fremover og ændrede arbejdsforhold som følge af nedlukningen i foråret.
I bogen bruger 22 unge forskere deres egne fagområder til at reflektere over alt fra krisestyring over spredning af sygdomme til digital kommunikation og sikring af forskningskvalitet. Emner, som er højaktuelle og har præget forskerens hverdag siden udbruddet af COVID-19 herhjemme.
Refleksioner over ændrede forskningsvilkår
– Vi ville i Det Unge Akademi lave en bog om, hvordan forskningssituationen ser ud under nedlukning. Eksempelvis har vi en antropolog, der skriver om, hvad krisehåndteringen under corona fortæller os om ændrede tidsopfattelser. Og biolog Knud Jønsson reflekterer over, hvad patogener i fugle kan lære os om vira i et evolutionært perspektiv.
Sådan fortæller Casper Andersen, som er et del af redaktørholdet bag bogen. Han er tidligere medlem af Det Unge Akademi og er i dag lektor ved idehistorie på Aarhus Universitet.
Bogen er inddelt i de fire tematikker erkendelse, etik, metode og offentlighed. I det spænd kan læseren opleve bidragsyderne dykke ned i både forskningsfinansiering og omstrukturering af laboratorieforsøg til zoom-møder.
Hvorfor et bredt vidensberedskab er nødvendigt
En anden mission med udgivelsen har været at argumentere for et bredt vidensberedskab på tværs af discipliner. Det er nemlig nødvendigt for at håndtere fremtidige kriser som corona, siger Casper Andersen.
– Vi står i dag med et stærkt forskningsberedskab i Danmark, fordi vi har satset bredt og langsigtet. Corona har understreget vigtigheden af et sådant beredskab for at kunne imødegå udfordringer i fremtiden. Bogens kritiske brod er at minde om, at forskningen ikke må blive for snæver, siger han og uddyber:
– Forberedelse til fremtidens kriser handler også om det, vi ikke ved, hvad er. Verden er uforudsigelig, og hvis man vidste det hele, var der ikke brug for forskning. Yngre forskere med gode ideer skal hjælpes frem. Og vi skal passe på med for meget politisk styring. Den frie forskning er enormt vigtig at fastholde.
Casper Andersen har selv forfattet et kapitel i den nye bog, der handler om vigtigheden og konsekvenserne af at kunne måle præcist, og hvad det betyder for samfundet. Forskerne har generelt fået frie tøjler til at skildre deres tanker og refleksioner fra 2020.
“Tanker i lockdown” ligger frit tilgængeligt og kan læses i pdf-form på Baggrund.com. Derudover kan den også bestilles gratis i fysisk form i begrænset oplag.
Forsiden lige nu:

Aalborg-rektor vil satse på signaturprojekter
Aalborg Universitet vil skabe missionsdrevet forskning til gavn for samfundet. Og her spiller grundforskning en rolle, fortæller genansat rektor.

Dobbeltblindhed fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen
Forsøget med dobbeltblindhed i Villum Experiment fjerner kønsforskelle i ansøgningsprocessen, fortæller professor Jesper Wiborg Schneider.

Nietzsche og Foucault trækker tråde gennem Mikkel Thorups idéhistorie
Idéhistoriker og professor Mikkel Thorup har valgt tre bøger, der har formet ham som forsker. Og de er faktisk alle tre fra hans studietid.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Heine Andersen: – Vi skal have et opgør med de horrible ansættelsesstrukturer
Ansættelsesstrukturerne på universiteterne skal ændres, hvis man skal komme problemerne med forskningstyveri til livs, mener Heine Andersen, prof. emeritus på KU.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.