kultur

Er der noget, du skal til at evaluere? Så bør du måske lade være

Læreplaner, mus-samtaler og rutineprægede tests. Det er på tide at gøre op med evalueringsbølgen, lyder budskabet i ny bog.

Af - 3. november 2021

Er evalueringsbølgen blevet en tsunami? Foto: iStock/sesame

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Nationale test, læreplaner og mus-samtaler. Dokumentation, refleksion og vidensdeling. I dag er der ikke mange steder i hverdagen, hvor vi ikke skal igennem den ene eller anden form for evaluering.

– Evaluering er blevet populariseret, rutinepræget og bredt ud på snart alle områder, siger professor Peter Dahler-Larsen.

Han er leder af Center for Resultater, Evaluering, Måling og Effekt på KU og redaktør på den nye bog ’A Research Agenda for Evaluation’.

Her stiller en række førende eksperter, der beskæftiger sig med evaluering i praksis, skarpt på den evalueringsbølge, som har rullet ind over os siden 1960’erne.

Læs også: Selv “røvsyg” dansk natur kan føre til nye erkendelser

– Der lå en optimisme i evalueringsbølgen, hvor man mente, at jo mere vi tæppebomber den offentlige sektor med evaluering, jo bedre bliver det, siger Peter Dahler-Larsen.

Men det er ikke altid, at videnskaben vinder, når den møder virkeligheden. Og med den store udbredelse af evaluering, har vi ifølge Peter Dahler-Larsen også set de mørke sider af bølgen.

Drømmen fra forrige århundrede

Evalueringsbølgen tog fart internationalt op igennem 1960’erne og 70’erne, men skyllede for alvor først ind over Danmark først for alvor i 80’erne med New Public Management.

– Dengang havde man en forestilling om, at hvis vi bare kunne forske noget mere og gøre den forskning anvendt, så ville verden blive et bedre sted. Altså, at viden skabte fremgang nærmest i sig selv, siger Peter Dahler-Larsen.

På det tidspunkt var evaluering det samme som anvendt forskning, og den grundlæggende ide var, at hvis man satte videnskaben til at arbejde ude i den praktiske verden, så blev verden et bedre sted.

– Men mere evaluering fører ikke altid til forbedringer. Nogle gange gør det faktisk folk kede af det, og det slider på folk hele tiden at skabe dokumentation og være reflekterede, siger Peter Dahler-Larsen.

Læs også: Sig nej – uden at sætte karrieren over styr

I stedet for at køre videre med den klassiske ide om, at mere evaluering automatisk giver mere fremgang og skaber forbedring i tilværelsen, bør vi ifølge ham i stedet inddrage de praktiske erfaringer.

– Hvordan kan vi bruge den erfaring, at der faktisk er mange børn, der bliver kede af at blive testet? At der faktisk er mange lærere, der bruger rigtig, rigtig meget tid på elevplaner? Og at vi laver rigtig meget evaluering, der slet ikke bliver brugt til noget? Vi er nødt til at tage vores praktiske erfaringer med ind i vores forskning for at lave mere intelligente evalueringer, siger han.

Verdensbankens evalueringsekspert vil evaluere mindre

Det er en debat, der ifølge ham er begyndt at rejse sig i samfundet, og en debat, som den nye bog spiller ind i. En af bidragsyderne er Estelle Raimundo, som er evalueringsekspert i Verdensbanken.

– Dét, hun siger i sit kapitel, er, at der er et problem med mængden af evaluering, og at vi er nødt til at tænke over, hvordan vi doserer det. Måske, foreslår hun, kan vi faktisk få mere ud af at evaluere mindre, siger Peter Dahler-Larsen.

Ifølge ham er det faktum, at hun arbejder i Verdensbanken “enormt interessant”. Verdensbanken har nemlig sammen med EU og OECD været en magtfaktor inden for evaluering og et af fyrtårnene for at foreslå, hvordan man skulle evaluere.

Læs også: Pres på regeringen for at evaluere universitetsloven

En af de danske forfattere er sociolog og ph.d. Maria Ørskov Akselvoll. Hun belyser en af de mindre heldige sider ved evalueringsregimet – at det i folkeskolen er med til at skabe social ulighed.

– Hun har et fint eksempel fra folkeskolen, hvor de forældre, der ikke er specielt ferme til it eller bare ikke er særlig gode til at kigge på de digitale skoleplatforme, kommer bagud. Det er et godt eksempel på, hvordan evaluering ikke nødvendigvis er en stor fordel for alle, men faktisk virker meget differentieret for forskellige grupper, fortæller Peter Dahler-Larsen.

“Vi er også nogle slubberter, psykologisk set

Et af de ifølge Peter Dahler-Larsen mest kække og provokerede kapitler er det, den franske psykoanalytiker and professor på Université Paris-Est Créteil, Benedicte Vidaillet, har skrevet.

– Ifølge hende er det i virkeligheden også et enormt psykologisk behov, vi allesammen har for at vide, at andre synes, at vi er gode. Det psykologiske behov resulterer i en enorm efterspørgsel efter evaluering, siger han.

– Det er altså ikke kun et totalitært New Public Management-pres, hvor nogen udefra tvinger en masseevaluering ned i halsen på os. Vi er også selv nogle slubberter, psykologisk set, fordi vi så gerne vil have, at en eller andet performance review siger, at vi er blandt de bedste.

Hvis vi skal have nyt syn på området, skal vi derfor også reflektere over vores eget behov for at spejle os i evalueringer.

Generelt set er der en dagsorden på mange forskellige områder i samfundet – ikke bare inden for evalueringsforskningen – hvor vi gør op med tanken om, at vi hele tiden skal evaluere og reflektere.

– Vi er begyndt at spekulere over, om vi kan revidere evalueringsbølgen og putte lidt af tandpastaen tilbage i tuben, siger Peter Dahler-Larsen.  

– Vi ser det både på sundhedsområdet, på folkeskoleområdet – og på kulturområdet med en som Svend Brinkmann, som går frem og siger, det er ikke sikkert mere refleksion og dokumentation gør os lykkelige, fortsætter han.

Læs også: Svend Brinkmann er på listen – er du?

’A Research Agenda for Evaluation’ giver et indspark til debatten om, hvordan vi så skal gentænke alle evalueringerne.

’A Research Agenda for Evaluation’ er redigeret af Peter Dahler-Larsen og udkommet på forlaget Edward Elgar Publishing, som en del af serien ‘Elgar Research Agendas’.

Tags:

Science Report