2021 er fortid, og et nyt år er så småt gået i gang.
På trods af nedlukninger og generelt coronatræthed oplevede redaktionen på Science Report i 2021 fremgang på både antallet af læsere og abonnenter, ikke mindst.
Kigger vi på de mest læste artikler i 2021, kan vi blandt andet se, at den afgående formand i Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher, og Svend Brinkmann har været populære.
Her får du de fem mest læste artikler i 2021 på Science Report i prioriteret rækkefølge.
1. Fem professorer i forsvar for magtfuld formand
Professorerne Vincent F. Hendricks, Jens Hjorth, Bente Klarlund Pedersen, Birger Lindberg Møller og Eske Willerslev skrev i februar et forsvar for Carlsbergfondets daværende formand, Flemming Besenbacher, da han blev kritiseret for sin indblanding i en sag fra Aarhus Universitet. En sag, der drejede sig om en fejlbehæftet artikel, de kollegiale forhold på et institut og ledelsens håndtering af situationen.
Ifølge debattørerne var noget af kritikken berettiget, mens noget var unuanceret.
2. Ja, Science Report har også skrevet om madlavning
Årets andenplads bliver indtaget af en gammel kending: En artikel fra 2017 om, hvordan du og andre kokke kan styre alkoholprocenten, når I tilbereder mad. Bevares, artiklen ligger en anelse uden for vores normale stofområde om dansk forskning. Men – og der er jo altid et men – artiklen falder ind under paraplyen ’Ny viden’. Næsten sikkert er det, at artiklen dukker op igen til næste år.
3. Hård kritik af politikerne
AU-dekan Johnny Laursen var klar i spyttet, da han kritiserede folketingspolitikerne for at pålægge landets rektorer at overvåge ”overdreven aktivisme og politisering” blandt universiteternes videnskabeligt ansatte.
– Det er svært at se, hvorfor Folketinget med en sådan ildhu har kastet sig ud i dette emne, når universitetsloven sætter klare rammer for forskernes rettigheder og pligter og for universiteternes styreform, skrev Johnny Laursen.
4. En betændt sag
Årets fjerdemest læste historie er baggrunden for Johnny Laursens debatindlæg: Folketingspolitikerne, der ville stemme for, at rektorerne skulle overvåge forskerne.
Med vedtagelsen skal universiteternes ledelser sikre, “at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer. Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.”
– Jeg forventer, at rektorerne gør det til en del af deres arbejdsrutine og en del af deres arbejdsbeskrivelse at holde øje med de her ting. Ellers må ministeren gribe ind, lød det fra forskningsordfører for Liberal Alliance, Henrik Dahl.
5. 14 nye riddere af det runde forskningsbord
På årets femteplads sneg AAU-professor Svend Brinkmann sig ind med historien om, at han og 13 andre forskere havde fået tildelt Ridderkorset.
– Jeg er både overrasket og stolt over dette skulderklap – og især er det en fornøjelse at se, hvor stolt og glad min mor er blevet, sagde Svend Brinkmann.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.