kultur

Fagekspert eller samfundsdebattør – hvilken type forsker er du?

Når det gælder forskningskommunikation findes der 5 forskertyper. Men hvad er egentlig idealet? Det beskriver kommunikationsforsker Gitte Gravengaard og kommunikationsdirektør Anders Monrad Rendtorff i en ny bog

Af - 16. marts 2020

Bogen "Forskningskommunikation" af Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff rummer en række konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer, der kan hjælpe dig i dine bestræbelser på at kommunikere effektivt om din viden til den brede offentlighed.

Forskere har forskellige holdninger til det at optræde i de traditionelle medier og på de sociale medier. Nogen er meget synlige, andre møder man meget sjældent – og de agerer også på ret forskellige måder. 

Vi har udpeget fem grundlæggende og idealtypiske forskerpersonaer, som hver især tænker forskelligt om det at optræde i medierne, og som ligeledes har forskellige mål med denne optræden. Derfor agerer de ret forskelligt i deres samarbejde med journalister og medier og på de sociale netværksmedier. 

Hvad er målene med din forskningskommunikation?
Hvis du som forsker ønsker at være reflekteret omkring dine mål og din strategi for at optræde i medierne og samarbejde med journalisterne, er det uomgængeligt at sammenholde disse fem idealtyper med, hvordan du selv tænker og agerer i forhold til journalister og deltagelse i mediehistorier. 

På den måde kan du nemlig blive helt skarp på, hvordan du selv ønsker at agere fremadrettet. Det fundamentale spørgsmål er her: Hvilken typeforsker ønsker du at være i medierne? Svaret på dette spørgsmål bliver vigtigt for din målsætning og strategi – og dermed for, hvad du eksempelvis ønsker at sige ja og nej til at deltage i.

De fem forskertyper
De fem forskerpersonaer er imidlertid ikke fuldstændig skarpt adskilte. Grænserne mellem dem er flydende, og som forsker kan du bevæge dig fra den ene til den anden, når det forekommer hensigtsmæssigt. Det vigtigste er, at du er bevidst om, hvilke valg du foretager, og at de altid er baseret på de mål, du har med din forskningskommunikation. 

De fem forskertyper er:

  1. Den tilbageholdende forsker – udtaler sig sjældent

Denne type forsker optræder sjældent i medierne. Hun ønsker typisk at fokusere på forskning og undervisning, og kan måske ikke helt se formålet med og værdien af at bruge ret meget tid på at samarbejde med journalister.

  1. Forskeren som individuel fagekspert – udtaler sig kun om sin egen forskning

Den individuelle fagekspert er selektiv og påpasselig, hvad angår medieoptrædener, og udtaler sig kun til medierne, hvis emnet ligger inden for de områder, hendes egen forskning dækker. På den måde er hun fuldstændig sikker på selv at have forskningsmæssigt belæg for alt, hvad hun siger. I disse tilfælde udtaler hun sig til gengæld gerne. Hun udtaler sig ikke om noget, hun ikke selv har forsket i og afholder sig fra at fremsætte meninger og holdninger.

  1. Forskeren som faglig ekspert – fremlægger forskningsbaseret viden uden at tage stilling

Også den faglige ekspert har et strengt fagligt fokus og udtaler sig kun, hvis hun har forskningsmæssigt belæg for sine påstande fra egen eller andres forskning. På den måde udtaler den faglige ekspert sig ikke kun om egen forskning, men på baggrund af den samlede forskningsmæssige viden, vedkommende har erhvervet sig gennem en lang forskerkarriere. Hun undlader imidlertid at tage stilling til, hvad fx politikere eller andre skal gøre med denne viden. 

  1. Forskeren som faglig ekspert med en mening – tager stilling, vurderer og giver anvisninger

Denne forskerpersona udtaler sig både om egen og andres forskning. Derudover tager hun, baseret på sin store forskningsmæssige viden, også gerne stilling til en række aktuelle problematikker og verserende debatter, når hun udtaler sig i medierne. Hun er ikke bange for at sige: ”Jeg mener, at …”. Kravet om forskningsmæssigt belæg har denne type til fælles med de tidligere typer, men hun ønsker også at tage stilling til, hvordan denne viden kan bruges til at hjælpe forskellige grupper i samfundet, forbedre en praksis, påvirke lovgivning osv.

  1. Forskeren som samfundsdebattør – engagerer sig i diskussioner af mange forskellige temaer 

Denne type forsker udtaler sig generelt om en række forskellige emner i medierne – både indenfor og udenfor sit faglige område og både med og uden forskningsmæssigt belæg. Vedkommende kommenterer såvel faglige diskussioner som en række af de begivenheder, der finder sted i samfundet, og deltager i udstrakt grad i debatten af problemstillinger, som fylder i offentligheden. Hun er ikke bange for at italesætte hverken sine faglige, personlige eller mere politisk farvede meninger i den offentlige debat. Nogle gange anvendes forskningsmæssig viden som belæg for et argument – andre gang er indholdet 100% meningsbåret.

Hvilken type forsker ønsker du at være?
Der er fordele og ulemper knyttet til de forskellige måder at agere på i medierne, og i nogle tilfælde vil man skifte lidt mellem to eller flere personaer alt afhængig af situationen og de mål, man har. Der kan eksempelvis være en risiko forbundet med positionen som debattør, fordi det kan slide på ens troværdighed, og man kan blive betragtet som en ’meningsmaskine’. Omvendt kan en alt for tilbageholdende strategi på den anden side betyde, at man slet ikke opnår nogle af de mål, man har sat sig for sin forskningskommunikation. 

Læs også: Opråb til forskere: I er pinedød nødt til at kommunikere.

Derfor giver det god mening at tage stilling til, hvilken type forsker du ønsker at være. Måske er det en kombination af forskellige typer. Under alle omstændigheder bør det afpasse i forhold til de mål, du har for din forskningskommunikation.

De fem typer er blevet til på baggrund af vores 57 interview med forskere og en række interview med journalister samt kommunikationsmedarbejdere på universiteterne i forbindelse med bogen Forskningskommunikation. Dertil har vi også analyseret, hvordan en række forskere optræder i de traditionelle medier og på sociale medier. 

“Forskningskommunikation”
Artiklen er baseret på bogen Forskningskommunikation. En praktisk håndbog til eksperter og forskere, som for nyligt er udgivet på Samfundslitteratur.
Bogen giver svar på, hvordan man som forsker kommunikerer effektivt om sin forskning og viden til offentligheden og udvalgte målgrupper, hvordan man samarbejder med journalister, og hvordan man kan bruge sociale medier i sin forskningskommunikation.

Håndbogen er baseret på forskning i strategisk kommunikation, medier, journalistik og ikke mindst forskningskommunikation. Med det udgangspunkt demonstrerer Gitte Gravengaard og Anders Monrad Rendtorff, hvordan man som forsker kan lægge en strategi for sin forskningskommunikation. Bogen rummer også en lang række konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer.

Gitte Gravengaard er kommunikationsforsker på Københavns Universitet, og Anders Monrad Rendtorff er mangeårig kommunikationsdirektør i en række store danske virksomheder. De har begge undervist i strategisk kommunikation og forskningskommunikation på danske universiteter.

Læs mere på forskningskommunikation.net

Corona-forsinkelser presser universiteternes økonomi

Eksternt finansieret forskning, der bliver forsinket på grund af coronakrisen, kan risikere at efterlade et stort hul i universiteternes budgetter. Det glæder Danske Universiteter, at blandt andet Novo Nordisk Fonden nu vil være fleksible omkring økonomi og deadlines.


Warning: sizeof() [function.sizeof]: Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/sciencereport.dk/public_html/wp-content/plugins/wp-mystat/lib/mystat.class.php on line 1252