kultur

Film kan formidle videnskab bredt

Du kan ramme flere – selv med komplekst stof, men det kan være svært at få finansieret. Sådan lyder budskaberne fra forskere og filmproducere på SCIENCE FILM FORUM.

Af - 21. marts 2018

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Vi sidder i mørket på Bio Astas bløde røde sæder og venter. Om lidt skal vi se trailere til 7 videnskabsdokumentarer, og bagefter vil 5 forskere præsentere deres forskningsprojekter. Begge grupper håber, at der i salen sidder nogen, der vil få lyst til at støtte deres projekter.

Udover filmproducere og forskere er Cinemateket nemlig fuld af folk fra tv – og filmbranchen i dag, hvor CPH:DOX´ konference SCIENCE FILM FORUM løber af stablen.

Videnskabsdokumentaren kan nå et bredere publikum

En af de forskere, der skal vise sit projekt, er Christoffer Clemmensen. Han mener, at der er meget at vinde ved at formidle sin forskning på film:

– Med videnskabsdokumentaren kan man nå bredere ud end med den gængse forskningsformidling. Her gør et indforstået forskningssprog og svært tilgængelige formidlingsplatforme det svært at formidle til den brede befolkning, forklarer han.

Christoffer er lektor og PhD på Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan den madkultur, der eksisterer i vores samfund, påvirker vores hjerne. I sit projekt konkluderer han bl.a., at vestens madkultur i høj grad er problemet bag den stigende overvægt i vores samfund, fordi blandt andet kombinationen af salt, fedt, sukker og andre smagsforstærkere er uimodståelige for vores art, rent hjernemæssigt. Og dét er et vigtigt budskab, mener Christoffer:

-Det er vigtigt, at det her emne kommer ud, fordi det grundlæggende er et samfundsanliggende: vi har konstrueret et samfund, som er ødelæggende for vores helbred.

Virkemidler, der virker

Én af de udfordringer, forskning som Christoffers kan møde, når den skal formidles er, at hjerneforskning er svær at forstå.

Men her kan filmmediet noget særligt – dét finder jeg ud af, da jeg sidder ved siden af Loréne Lescanne, som er producer i SØNC APS ANIMATION PRODUCTION. Hun fortæller mig, hvordan fx animation er effektivt, når man skal formidle videnskab på film.

-Noget af det smarte ved animation er, at man kan bruge symboler i fortællesproget. Symboler kan være gode til at vise ting i forskningen, som er komplekse og svære at forstå, og som man ikke kan se med det blotte øje. Man kan også bruge animation til at vise ting, der måske er ubehagelige at se – og på den måde kan man undgå, at publikum væmmes og derfor mister fokus på videnskabsdokumentarens egentlige budskab, fortæller hun.

Animation kan også være en metode til at vise dét, der ellers også visuelt kan være svært – fx tanker og følelser. Det oplevede Loréne selv, da hun for nylig skulle lave 3 film, som handlede om mennesker med spiseforstyrrelser:

-Dér kunne vi bruge animation til at vise, hvordan folk med spiseforstyrrelser kan have irrationelle tanker – at en pige i filmen fx tolker en kommentar som ”sikke en fed jakke” som ”hun kiggede på min overvægt”. Vi viste pigens tankegang ved at have talebobler med ord i og ved, at hun voksede i bredde mens hun tænkte det.

Loréne håber, at hun på konferencen kan møde forskere og filmproducere, som kan få udbytte af at inddrage animation i deres videnskabsdokumentarer.

For få penge til videnskabsdokumentarer

Da vi har set alle 12 projekter, går vi ud i lyset. På trappen foran Cinemateket snakker jeg med flere andre af konferencens deltagere. Snakken går på, at det for folk som Loréne – folk, der beskæftiger sig med videnskabsdokumentarer – kan være svært at få økonomien til at hænge sammen.

Det er nemlig dyrt at lave en videnskabsdokumentar, fordi den ofte er resultatet af en langvarig proces: man vil gerne vise selve forskningsprocessen – og ikke blot forskningsresultaterne. Og dertil kommer, at man som dokumentarfilmproducer er nødt til selv virkelig at forstå, hvad den videnskabelige del handler om.

Vi følges ind til frokost, hvor filmproducere, forskere og folk fra tv-branchen allerede sidder ved restaurant SULTs borde og snakker på kryds og tværs. Senere på eftermiddagen vil samtalerne blive mere konkrete, når der afholdes rundborde i Kunsthal Charlottenborg. Her vil de deltagende få mulighed for at skabe netværk og indgå samarbejder.

Efter en times tid tynder det ud i det store lokale; konferencens deltagere pakker deres tasker og rygsække, og går i små grupper mod et solbeskinnet Nyhavn.

Du kan læse mere om SCIENCE FILM FORUM her