kultur

Forsker tager os med på Egtvedpigens rejse

I 2015 gør Karin Margarita Frei en bemærkelsesværdig opdagelse, der siden har ført til et omfattende forskningsprojekt. I ny bog beretter hun om sin forskning og sin personlige rejse – både som menneske og som forsker

Af - 30. september

Foto: Thomas A

– Jeg har altid været bevidst om, at nysgerrighed er dét, der skaber ny viden. Mine forældre har lært mig, at det, man brænder for, er dét, der bringer dig videre. Uanset om det er forskning eller andre ting i livet.

Ordene kommer fra den danske forskningsprofessor i arkæometri ved Nationalmuseet, Karin Margarita Frei.

Karin Frei har skrevet en videnskabelig og samtidig personlig bog om, at når en forsker finder svar, leder det som regel til nye spørgsmål. Og om at nysgerrighed og en vis portion tilfældighed kan føre et menneske uanede steder hen.

For fem år siden går Karin Frei i gang med at undersøge de utrolig velbevarede tekstiler på noget af det mest ærkedanske i vores historie: Egtvedpigen. Forskningsprofessoren vil blive klogere på forhistoriens uldproduktion, men ender i stedet med at gøre en opsigtsvækkende opdagelse: Egtvedpigen, der er indbegrebet af Bronzealderen for de fleste danskere, er slet ikke født i Danmark.

At ulden ikke er lokal, var en overraskelse. Men at hun, Egtvedpigen, heller ikke er det, vender op og ned på vores syn på hende. Jeg forstår det ikke helt, og jeg når at blive lidt nervøs, som Karin Frei beskriver det i ”Egtvedpigens rejse”.

Bronzealderens kvinder

I dag er Karin Freis interesse for denne unge kvinde, der tilsyneladende har levet et helt andet liv, end vi hidtil har troet, kun taget til.

– Det var en eye-opener, og jeg ville bare vide mere, fordi jeg synes, hun blev endnu mere spændende, end hun i forvejen var. Mine spørgsmål ændrede sig lige pludselig fra tekstiler til at dreje sig om Egtvedpigen; hvem er hun så?

Via den såkaldte Strontiumisotop-metode, som Karin Frei har udviklet i forbindelse med sin ph.d.-afhandling, kan hun fastslå, at ingen af tekstilerne er vævet i Danmark, og at råmaterialet kom mange steder fra – også fra steder, som er geografisk langt fra hinanden. Men det er prøver fra Egtvedpigens tandemalje, der afslører, at hun heller ikke selv stammer fra Danmark.

Herhjemme har interessen for Karin Freis forskning især drejet sig om Egtvedpigens identitet, imens udlandet i højere grad har været optaget af, at en ung kvinde, som levede for over 3.300 år siden, rejste frem og tilbage over lange afstande.

– Og at vi har kunnet kortlægge en menneskerejse så detaljeret kun ud fra hendes tandemalje, hår og nogle negle, fortæller Karin Frei.

Ikke nok med, at Egtvedpigen viser sig ikke at være født i Danmark – senere opdager Karin Frei, at også et andet berømt gravfund fra Bronzealderen, Skrydstruppigen, kom langvejsfra.

– Hvis Skrydstruppigen ikke var lokal, ville jeg måske have tænkt, at Egtvedpigen var lidt af en undtagelse. Men nu viser det sig, at der måske har været en helt anden samfundsdynamik i Bronzealderen, end vi hidtil har troet. Som kvinde har man måske haft et helt andet liv, end det vi har forestillet os, fortæller Karin Frei.

Hendes opdagelser har nu ført til det omfattende tværfaglige forskningsprojekt ”Tales of Bronze Age Women”, hvor Karin Frei og hendes forskningsgruppe undersøger Bronzealderens kvinder – både i forhold til mobilitet, identitet og deres rolle i datidens samfund.

Rødder og identitet

Ud over at være en fortælling om Egtvedpigens rejse, er bogen i høj grad et portræt af en forsker og hendes personlige rejse. For Karin Frei, der er født og opvokset i Argentina, kan om nogen relatere sig til, hvad det vil sige at høre til mere end ét sted;

– Jeg har rødder i Argentina og Danmark, og jeg har boet i Spanien, så jeg tror heller ikke, det er tilfældigt, at jeg er så optaget af rødder og forhistorien. Og jeg tror ikke, at jeg ville have stille de samme spørgsmål, hvis jeg havde boet det samme sted hele tiden.

For selvom der er en vis portion tilfældigheder i forskning, er det ikke tilfældigt, hvilke spørgsmål man stiller, mener hun.

– Ikke alle forskere stiller de samme forskningsspørgsmål til samme materiale. Forskning består derfor også af den ”nysgerrigheds-guide” eller røde tråd, en forsker har inde i sig selv, på baggrund af de erfaringer, man har gjort sig, beskriver hun, og tilføjer;

– Mig bekendt er der ikke nogen, der før har stillet spørgsmålet; er Egtvedpigen lokal? For der har ikke været noget, der pegede på, at hun ikke var det. Så i næsten 100 år, er man gået ud fra, at hun var fra det område, hvor hun blev begravet.

Derfor har det stor betydning, at en forsker forfølger sin egen nysgerrighed – ligesom tværfaglighed i en forskergruppe er mindst lige så vigtigt, påpeger Karin Frei.

– Min forskergruppe består af mange fagligheder og forskellige kulturer. Derfor bliver vores forskningsspørgsmål til det samme materiale meget varieret. Det er givende, fordi så stiller vi endnu flere spørgsmål fra flere vinkler og får dermed flere svar. Det betyder, at vi ender med at have flere brikker til at samle vores puslespil, og i sidste ende bedre forstå datidens samfund.

 

Karin Margarita Frei (f. 1973) er Danmarks første forskningsprofessor i arkæometri, som er et krydsfelt mellem arkæologi og naturvidenskab.

”Egtvedpigens rejse” er udgivet af forlaget Lindhardt og Ringhof.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg