Hvad vil det sige at være forsker i dag? Og hvad er det driver videnskaben fremad?
Det er den slags spørgsmål Steno Museet i Aarhus gerne vil hjælpe de besøgende med at få svar på i deres nye udstilling “Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber”
Her er der mulighed for at gå på opdagelse i en stribe forskeres “arbejds-interiører” og få en visuel fornemmelse af forskerens hverdag og hvordan man arbejder som forsker.
Udstillingen åbnede for offentligheden i dag (tirsdag) og målet er at hjælpe de besøgende med at forstå en forskers hverdag.
Den nye udstilling åbnede på samme dag som Danmarks seneste Nobelpris vinder, Jens Chr. Skou, ville være fyldt hundrede år – og netop hans kontor må også betragtes som kronjuvelen i den nye udstilling på Steno Museet i Aarhus. Ifølge pressematerialet er det nemlig det eneste udstillede kontor fra nobelprismodtager i verden!
Udstillingens overordnede fokus er: Hvad er det, der driver en forsker? Hvorfor bruger man sit liv på at finde ud af, hvordan celler fungerer eller på at forstå bestemte dyrs hjertefunktion? En udstilling, hvor lidenskaben og videnskaben bliver sat under lup.
Det er museumsinspektør Morten Skydsgaard der har fået ideen til at lave en udstilling om forskeres særlige arbejdsliv. Ideen opstod da Steno Museet sikrede sig at Jens Chr. Skous kontor blev bevaret for eftertiden, da man indsamlede over 400 ringbind, en halv million håndskrevne tal og diverse noter og optegnelser stammende fra mere end 40 års forskning.
For Morten Skydsgaard har det handlet om, at vise både de helt særlige arbejdsvilkår og den særlige arbejdsglæde, man har som forsker:
– Den frie forskning er en eksperimenterende og delvis uforudsigelig arbejdsproces, der ikke kan sættes på formel og ikke kan styres som en pølsefabrik, og det vil vi gerne vise, fortæller museumsinspektøren til Politiken.
Han fortæller videre, at det er ambitionen, at vise at videnskab på det niveau hvor det udløser nobelpriser ofte er forbundet med træthed, vildskud, ufin konkurrence og forgæves eksperimenter og derfor er nødt til at være båret af lidenskab og nysgerrighed for at kunne lade sig gøre – og han lægger heller ikke skjul på, at der skal mange hårde timer, en vis portion held og vedholdenhed til for at få de store gennembrud.
Jens Christian Skous kontor er helt unikt. Det er – så vidt vides – verdens eneste Nobelpristagers komplette kontor, der er kommet på museum. I udstillingen kan man bl.a. også se hans Nobelprismedalje og en model af Natrium-kalium-pumpen.
Tobias Wangs Wunderkammer
Tobias Wang er professor i Zoofysiologi ved Aarhus Universitet. Han har rejst verden rundt og forsket i alt fra krybdyr til giraffer, hvor han har forsøgt at forstå, hvordan dyr kan overleve under ekstreme fysiologiske forhold, fx når de går i vinterhi. Tobias Wangs interiør er et Wunderkammer af mærkelige genstande fx et girafkranium, en tørret mave fra en kæmpekænguru, slanger i syltetøjsglas og andre eksotiske genstande
Ebbe Sloth Andersen og Mette Jepsens laboratorium
Ebbe Sloth Andersen er forskerleder på iNano. Hans forskergruppe er optaget af at bygge såkaldte nanorobotter, dvs. bittesmå robotter, som ikke er større end et molekyle. Drømmen er, at man en dag kan skabe små robotter, som kan rejse ind i menneskekroppen og rapportere om sygdomme – eller finde og dræbe kræftceller.
Peter Johansens CaveLab
Peter Johansen er ingeniør på Institut for ingeniørvidenskab. Peter Johansen og hans team forsker i hjertekarsygdomme og deres laboratorium er et sted præget af mekaniske forsøg og ledninger. De mekaniske forsøg i laboratoriet supplerer forskning i forhold til levende patienter. Vibeke Hjortdals rotteforsøg Vibeke Hjortdal er professor ved Aarhus Universitetshospital. Hendes forskning udspringer af problemstillinger i hendes arbejde som hjertekirurg, fx er blodpropper er en farlig komplikation ved hjerteoperationer. I udstillingen kan man se, hvordan hun bruger rotter som forsøgsdyr i sin forskning.
Maja Horsts udstilling ”Breaking and entering”
Professor Maja Horst, KUA, interesserer sig for forholdet mellem videnskab og samfund og undersøger især den offentlige debat, når det kommer til ny teknologi, som undertiden udvikler sig til uenighed og debat. Hendes pointe er, at vi er nødt til at acceptere, at alt er til debat i nutidens samfund,, og det indbefatter også videnskaben. Således bliver forskere og myndigheder nødt til at forstå, hvorfor andre mener noget andet, end det de selv mener, er det rigtige.
Tags: