kultur

Forskning flettes sammen med filmarrangementer

Film- og forskningsarrangementet Docs & Talks, der kombinerer aktuelle dokumentarfilm med forskningsformidling og debat, slårene dørene op i dag. I årets program vil der især være fokus på børns vilkår

Af - 31. januar 2019

Docs & Talks 2018. Foto: Troels Jensen/DIIS

Døtre af fremmedkrigere fra Georgien, oversvømmelsestruede øboere i Kiribati og Australiens hermetisk lukkede asyllejre.

Igen kommer vi vidt omkring, når Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Cinemateket for tredje år i træk byder velkommen til Docs & Talks – Film og Forskningsdage.

Fra i dag og frem til den 6. februar byder Docs & Talks på i alt otte filmarrangementer. Sammen med visningen af en aktuel dokumentarfilm, vil forskere fra DIIS og andre internationalt anerkendte forskningsinstitutioner og instruktører diskuterer og perspektivere filmenes temaer – og invitere publikum til at deltage i debatten.

Åbningsfilmen Island of the Hungry Ghosts, der vises i aften, handler om migrationens væsen med den australske asyllovgivning som baggrund. Efter filmen vil DIIS-seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen og ph.d. Nikolas Feith Tan, der forsker i Australiens asylsystem, diskutere asylforhold i Australien og Europa.

Børns vilkår og verdens udfordringer

I år sætter Docs & Talks også særligt fokus på børns vilkår med tre film: I det østlige Ukraine oplever vi krigen set med 10årige Olegs øjne, i Syriens Idlib-provins opdrager al-Nusra-krigere deres sønner til væbnet kamp i et samfund, hvor vold avler vold, og i Georgien sætter det sit dybe præg på to teenagepiger, at deres fædre er rejst væk for at kæmpe for Islamisk Stat.

– Når vi lægger programmet, kigger vi på kombination af, hvilke gode film, der er ude nu, og den forskning, vi laver på DIIS. I år er der tre rigtig gode film, som på forskellige måder berører børns vilkår og gør det muligt for forskere at sige noget generelt om det, fortæller Sine Plambech, forsker i DIIS og én af initiativtagerne bag Docs & Talks.

– Vi har den nære fortælling om barnets liv, og så forskere til at perspektivere og åbne op for en større debat om emner som radikalisering og konflikt. På den måde er filmene en krog til at komme tæt på forskningen.

Derudover er årets program præget af de store, globale udfordringer, verden står overfor, som fattigdom, sundhed, ulighed og klimaforandringer.

– DIIS-forskere arbejder med globale problematikker, så når vi skal lægge programmet, kigger vi på, hvad der foregår i huset, og hvad der foregår i verden lige nu. På den måde er det altid aktuelt, siger Sine Plambech, der tilføjer;

– Og så vil jeg da gerne fremhæve, at vi er meget stolte af at kunne vise den Oscarnominerede film Of Fathers and Sons.

Film: Of Fathers and Sons af instruktør Talal Derki

Of Fathers and Sons har vundet et utal af priser på filmfestivaler verden over det sidste år. Den syriske instruktør Talal Derki har på imponerende vis fået adgang til det intime familieliv blandt en gruppe al-Nusra-krigere i det nordlige Syrien.

I den efterfølgende debat – eller talk – ser DIIS-forskeren Tore Refslund Hamming nærmere på Syrien og de jihadistiske grupperingers ideologiske grundlag, deres brug af vold og på, hvordan det påvirker særligt den yngre generation.

Endeligt er der ét arrangement, der skiller sig ud fra de andre, og hvor efterspørgslen har været særligt stor, fortæller Sine Plambech:

– På fredag viser vi ikke en hel film, men viser forskellige visuelle klip og billeder, som bliver brugt film og medier til at fortælle om de globale udfordringer, som fattigdom og klimaforandringer. Og vi kan se, at der har været en stor interesse for at diskutere de billeder, og hvad de betyder for den opfattelse, vi har af globale problemstillinger, siger DIIS-forskeren.

Det fulde program for årets Docs & Talks kan ses her.

samfund

Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien

I kølvandet på Brexit vil den britiske premiereminister forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien med nogle særlige visum-regler. Det kan være godt nyt for danske forskere, mener præsident i Videnskabernes Selskab, der dog har svært ved at se, hvordan det kan erstatte status quo