Fotografier kan ikke alene være æstetisk smukke og fascinerende, de har også evnen til at fortælle en historie, for eksempel fra forskningens verden.
For at udbrede, hvordan videnskabelige fremskridt hver dag skaber ny viden og udvikler verden omkring os, lancerer Danmarks Grundforskningsfond for fjerde år i træk en fotokonkurrence.
Personer fra alle danske forskningsfelter inviteres derfor til at indsende de bedste billeder til konkurrencen og derigennem bidrage til videnskabelig formidling rettet mod et bredere publikum.
– Vi har gennem det sidste år med Covid-19 oplevet, at befolkningen har fået en øget interesse for forskningens betydning for løsningen af vigtige samfundsproblemer. Vi forventer, at der også i de kommende år vi være denne øgede interesse og at fotos af videnskabelige emner vil blive oplevet som nærværende og relevante, siger Søren-Peter Olesen, direktør i Danmarks Grundforskningsfond.
– Vi håber ligeledes, at billederne kan være med til at påvirke unge mennesker, der skal vælge karrierevej. Endvidere finder vi at billederne har en kunstnerisk kvalitet, der er inspirerende, tilføjer han.
Ud over fotografiets æstetiske kvalitet, bliver de indsendte billeder vurderet på, om de vækker følelser hos publikum, og i hvilken grad fotografierne fungerer som en visuel indgang til historien bag et specifikt forskningsresultat.
Den lille pighvarre
Sidste år gik førstepladsen til Mads Christoffersen fra Danmarks Tekniske Universitet for hans foto af en ung pighvarre, som lige knap fylder to fingre i den hånd, der blidt løfter fisken over i vandet. I baggrunden, under vandoverfladen, ses utallige andre små pighvarrer svømme livligt rundt.

Fotoet “Ung Pighvarre” af Mads Christoffersen, specialkonsulent, DTU Aqua, vinder Grundforskningsfondens fotokonkurrence 2020.
I dommerpanelets begrundelse for tildelingen af førstepladsen, lød det sidste år:
– Den lille pighvarre i hånden udtrykker en grundlæggende menneskelig omsorg for vore medskabninger. Billedet adresserer dermed et vigtigt emne i en tid, hvor Jordens biologiske mangfoldighed er truet. Det repræsentere således det bagvedliggende forskningsprojekt på en empatisk og samtidig æstetisk engagerende måde.
Vinderne bliver igen i år udvalgt af et panel, der er sammensat af Danmarks Grundforskningsfond. Derudover udvælger panelet 10 billeder, som har gjort særligt indtryk.
Louise Wolthers, Forskningsansvarlig/kurator, Hasselbladstiftelsen
Minik Rosing, Professor ved Statens Naturhistoriske Museum, næstformand i DG’s bestyrelse og medlem i Louisianas bestyrelse
De indsendte billeder skal ikke produceres med det formål at ’ligne kunst’, men skal i stedet frembringe følelser, nysgerrighed og undren, samtidigt med at billedet beskriver en videnskabelig proces eller viser et objekt relateret til forskningen.
Billeder kan indsendes frem til den 1. februar 2021.
Læs mere om vinderne af Fotokonkurrencen i 2020 her.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.