Verden er fuld af hovedbrud. Vi ser os omkring; mærker, dufter og lytter til verden. Af og til kan vi ikke forstå det, vi oplever. Det passer ikke ind i vores idé om, hvordan verden er indrettet. Vi to elsker at prøve finde ud af ting, vi ikke forstår. Og der er masser at tage af.
Sådan indleder to af videnskabsformidlingens store stjerner i Danmark, Johan Olsen og Vincent Hendricks deres nye bog til børn og unge, “Hovedbrud – Naturvidenskab og Filosofi”, som udkommer i morgen, tirsdag d. 29. September.
Bogen forener de to forfatteres fagområder, filosofien og naturvidenskaben, og forfatterne har i bogen sat hinanden stævne for at prøve at besvare en lang række spørgsmål set fra både filosofiens og naturvidenskabens perspektiver – emner som klima, lys og sprog, men også temaer som angst, tillid, kærlighed og uendelighed.
To hensyn at tage
Johan Olsen, der både er musiker, men også biolog og forsker i proteinkrystallografi på Københavns Universitet, har udgivet flere bøger og medvirket i TV-programmer om videnskab henvendt til børn.
For Vincent Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, som også står bag en lang række udgivelser, er det modsat Johan Olsen noget nyt at skulle formidle viden til en yngre målgruppe.
– Det har været befriende og kompliceret på samme gang, fortæller Vincent Hendricks. Han uddyber:
– Der er to hensyn du skal tage, når du formidler til børn. På den ene side skal Johan og jeg kunne se vores fagfæller i øjnene. På den anden side er hensynet også, at vi skal tage alle forbehold for at børn skal kunne forstå det, vi skriver. Dén udfordring har været rigtig sjov, og da vi først fik taget hul på det, var det enormt frigørende, fordi vi kunne lege med det, vi skrev.
Johan Olsen nikker, og fortæller videre:
– Det kræver, at man er super godt inde i sit emne. Hvis du skal skrive til børn, så kan du ikke skjule nogen tvivl eller uklarhed om dit stof; det skal stå fuldstændig klart, hvad det er, du mener, siger han.
– Det ved vi jo også – os, der har med studerende at gøre: når de ikke helt forstår stoffet, de skal formidle, så begynder de at væve. Det kan godt være, at de tror, de forstår det, men i virkeligheden pakker de bare forklaringen ind i en masse spindelvæv af nonsens, som lyder enormt klogt, fortsætter Johan Olsen.
– Og det gør vi også!, afbryder Vincent Hendricks og griner.
“Børn er de hårdeste censorer”
Når man skal formidle svært og til tider langhåret stof til så ung en målgruppe, er der en væsentlig forskel på at forsimple og forenkle, lyder det fra de to forfattere.
– Forsimpling betyder, at du redaktionelt ikke rigtig har styr på, hvad der er vigtigt, og hvad der godt kan udelades. Så hugger man en hæl og klipper en tå, men man har ikke lavet en egentlig redaktionel beslutning om, hvad der skal med og hvad der ikke skal med, fordi du ikke forstår dit ophav særligt godt – og det bliver noget rod, siger Vincent Hendricks.
– Derfor handler det om, at du skal forenkle uden at forsimple. Og dét kræver virkelig, at du er godt inde i dit stof – og specielt når du har så kritiske læsere, som børn er. Børn er de hårdeste censorer, påpeger han.
Johan Olsen indskyder, at man “hellere skal tale lidt op end ned til folk.”
– Enig, lyder det fra Vincent Hendricks.
Mangler der videnskabsformidling til børn?
– Nu har Johan jo lavet rigtig meget formidling til børn, svarer Vincent Hendricks, og Johan Olsen stemmer i:
– Jeg tror faktisk jeg har dækket det hele, siger han, og de griner begge.
– Når dét så er sagt, fortsætter Vincent Hendricks efter et øjeblik, “så er der faktisk ikke ret meget formidling til netop denne gruppe”. (fra 13 år og op, red.).
– Så ja, gu’ mangler der videnskabsformidling, indvender han efter et kort øjeblik.
– Hvorfor er der for eksempel ikke 5 minutter om videnskab i nyhederne i stedet sport? Videnskaben er jo det brændstof, vi skal leve af, siger Vincent Hendricks.
Et oplysnings- og dannelsesprojekt
Udover at de to forfattere har haft det “i særklasse sjovt” med at skrive bogen, så ligger der også en større dagsorden bag bogprojektet, som kommer til udtryk, da de bliver spurgt om, hvad de håber deres unge læsere vil få ud af bogen.
– Jeg ser det i vid udstrækning som et oplysnings-dannelsesprojekt, vi laver til børn – og mennesker i det hele taget, siger Vincent Hendricks.
– Og hvad skal dannelse i sidste instans?, spørger han retorisk.
– Jo, det skal blandt andet sikre at vi tager kvalificerede, oplyste beslutninger som borgere i et samfund, og at vi dermed undgår nonsens og fabler – Flat Earth-konspirationer, Fake News, og så videre. På den måde handler det om at styrke en autonomi, som oplysningstanken jo hviler på. Også hos børn.
Johan Olsen fortsætter.
– Vi håber, at den vil skabe en bredere horisont hos børnene, og skabe en måde at forholde sig til verden på, som er rationel. “Rationel” lyder så helt utroligt kedeligt og upoetisk, men når du har en idé om, hvordan verden hænger sammen, så kan du meget nemmere navigere i den og have det godt i den – og, som det er sagt før, så er viden en fantastisk vaccine mod idioti.
Johan Olsen nævner nutidige, konspiratoriske bevægelser som QAnon, Flat Earth Society og anti-vaccine-bevægelsen som eksempler.
– Det skal vi jo bare af med! Det håber vi, at bogen kan bidrage til, siger han.
Auramassage og videnskab
Det handler om at gøre klart, hvad netop videnskaben kan modsat andre discipliner og bevægelser, lyder det fra de to forfattere.
– Jeg giver den for eksempel gas i rigtig mange af kapitlerne med at sige “den videnskabelige metode går ud på sådan og sådan”, fortæller Johan Olsen.
– Og det er faktisk en ret vigtig besked, så man ikke bare tror, at videnskab er en anden religion, fortsætter han.
– Så kan det godt være, at man synes, det er federe med auramassage. Jeg synes, man skal auramassere alt det man vil, men man skal bare forstå, hvad det er videnskab kan, som auramassage ikke kan, pointerer han.
Vincent Hendricks fortsætter, og nævner H.C. Ørsted som et forbillede for bogens egentlige projekt:
– Nu er det jo 200-året for Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen. Han så det jo som om at alting hang sammen; kunst, kultur, videnskab og samfund – du kunne ikke tænke det ene uden at tænke det andet. På samme måde har vi en ambition om, at den her bog også er en del af en oplysnings- og dannelses-dagsorden.
– Ørsted understreger, at man ikke kan adskille de forskellige former for erkendelser. Det er vildt fascinerende, tilføjer Johan Olsen.
Vincent Hendricks fortsætter:
– Det handler om at kunne se helhedsbilledet. Det er blevet tydeligt i arbejdet med bogen, at der er rigtig mange steder, hvor man kan trække linjer fra naturvidenskaben over i filosofien. For eksempel i vores kapitel om angst; Johan skriver i sin del af kapitlet om de kemiske processer i hjernen, og fra det kan jeg tegne en linje direkte Kierkegaards beskrivelse af forskellen på frygt og angst.
Viden er organisk
Det essentielle er, at kunne få børn og unge til at tænke på tværs af discipliner, og undgå den opfattelse, af der skulle være en modsætning mellem naturvidenskaben og humaniora, forklarer forfatterne.
Videnskab er nemlig ikke blot én ting, understreger Vincent Hendricks:
– Alt videnskab – om det så er naturvidenskab, filosofi eller samfundsvidenskab – er for mig at se et spørgsmål om at afdække strukturer. Om det er molekylestrukturer, samfundsstrukturer eller analysestrukturer i digte, så er det den bagvedliggende struktur, der grundlæggende er videnskabens ben. Viden er organisk; det er ikke bare én ting.”
Johan Olsen erklærer sig enig:
– Hvor ville jeg gerne have formuleret det, du lige sagde.
“Hovedbrud – Naturvidenskab og Filosofi” udkommer tirsdag d. 29. September hos Gads Forlag.
