Der er 17 arbejdsdage i december, til juleferien begynder. Og 17 Verdensmål. Det kalder vist på en julekalender!
Hos Sustain Report og Science Report har vi i december således valgt at sætte fokus på FN’s Verdensmål – ikke mindst for at komme nærmere, hvordan I, vores læsere, kan bruge dem i praksis på jeres arbejdspladser. Vi taler derfor med en række interessante danske virksomheder og forskningsinstitutioner om deres arbejde med Verdensmålene.
Så velkommen til vores Verdensmålsjulekalender, hvor der bag dagens låge gemmer sig:
Lego
Kan man lege sig til en bedre og mere bæredygtig fremtid?
Det spørgsmål er udgangspunktet for en stor del af arbejdet på direktionsgangene hos Lego.
Her handler deres egne drømme nemlig ikke kun om rumskibe og magiske haver – men så alligevel. For når det kommer til at sætte bæredygtighedsmål, handler det hos Billund-virksomheden netop om at lege.
– Vi har en mission om at inspirere morgendagens “byggere”. Det betyder, at vi både arbejder for at skabe positiv impact på planeten og for at hjælpe børn med at udvikle de forudsætninger, de har brug for til at klare sig i fremtiden. De Verdensmål, vi har forpligtet os til, er dem, vi ser flugter med den mission, og som derfor kan give os den største impact som forretning, lyder det fra global press officer hos Lego Group, Benjamin Hjorth.
Læring gennem leg
Hos Lego fokuserer man på to af de 17 Verdensmål – mål nummer 4 om ‘Kvalitetsuddannelse’ og mål nummer 12, der handler om ‘Ansvarligt forbrug og produktion’.
Om broen til mål nummer 4 lyder det fra Benjamin Hjorth, at det ligger i forlængelse af Legos erklærede budskab om ‘Læring gennem leg’:
– Det går i spænd med vores mission om at inspirere og udvikle morgendagens “byggere” – børn – gennem leg. Vi tror på, at børn lærer bedst gennem leg, hvilket er derfor, vi går sammen med regeringer, organisationer og andre partnere for at indarbejde leg i uddannelse i de tidligere barneårs udvikling over hele verden.
Tesen er, at den måde helt små børn lærer på, minder om en videnskabelig tilgang til læring, og at evner som kreativitet, kritisk tænkning, samarbejde og problemløsning kan fremmes igennem barnets lege.
Mål 12, fortæller Lego, passer til forretningen, fordi det går hånd i hanke med Legos bæredygtighedsstrategi, der blandt andet indebærer, at man vil producere Legoklodser af mere bæredygtige materialer inden 2030.
Legoklodser af gamle plastikflasker
I juni lancerede Lego derfor sin første prototype på en byggeklods, der – selvom den ligner den klassiske klods til forveksling – i virkeligheden er noget helt andet.
Prototypen er nemlig bygget af plastaffald fra amerikanske genbrugsflasker.
Klodsen er mere specifikt produceret af polyethylenterephthalat, forkortet PET, som er et let genanvendeligt plastik i polyesterfamilien.
Læs også: Lego fremstiller klods af genanvendt plastik
Lego skrev i forbindelse med lanceringen, at de igennem de seneste tre år har testet mere end 250 variationer af PET-materialer og hundredvis af andre plastikkombinationer, inden de nåede frem til prototypen.
– Den største udfordring på vores bæredygtighedsrejse er at gentænke og udvikle nye materialer, der er lige så holdbare, stærke og af samme høje kvalitet som vores eksisterende klodser – og som passer med Lego-elementer, der er fremstillet igennem de sidste 60 år. Med den her prototype kan vi nu vise de fremskridt, vi gør os, lød det fra Tim Brooks, der er chef for miljøansvarlighed hos Lego-koncernen.
I gennemsnit giver en én-liters PET-flaske råmateriale nok til at producere ti styks 2×4-klodser.
Det er børnene, der skal arve planeten
Hos Lego ved man, at noget af de fine ved Verdensmålene er, at de skaber et fælles sprog på tværs af virksomheder og sektorer:
– Vi anser Verdensmålene for at være et stærkt redskab til at accelerere udviklingen inden for bæredygtighed fordelt over forskellige sektorer og virksomheder, og som kan forene dem med sammenlignelige mål, så de kan “join forces” og skabe udvikling på områderne, siger Benjamin Hjorth.
Han tilføjer, at forpligtelsen til Verdensmålene hos Lego starter med, at man har prøvet at vurdere, hvor man kan få den største impact i børns liv.
Hvad har det betydet for Lego, at I arbejder med Verdensmålene?
– Målene har hjulpet os med at forstærke og artikulere behovet og nødvendigheden af at levere dét impact, svarer Benjamin Hjorth.
Han tilføjer:
– Verdensmålene, som vi har forpligtet os til, går hånd i hånd med vores bæredygtighedsmission, som er at skabe en positiv forandring for børn – og at bygge en bedre verden som de en dag skal arve.
Det’ jul, det’ kool – og gennem hele december dykker Sustain Report og Science Report ned i, hvordan de store danske virksomheder og forskningsinstitutioner arbejder med FN’s 17 Verdensmål.
Her kan du se, hvem der har medvirket indtil nu.
1. FLSchmidt
5. Carlsberg
6. Grundfos
7. Danfoss
8. Lego
10. Chr. Hansen
11. Bang & Olufsen
12. Novozymes
13. Demant
15. Danmarks Tekniske Universitet
16. Better Energy
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.