Prisen, UMAC Award 2019, er en af museumsverdenens mest prestigefulde af slagsen, og Medicinsk Museion vinder den for Mind the Gut’s evne til at blande kunst, kulturtraditioner og videnskab.
Mind the Gut beskriver og udforsker, hvordan forbindelser mellem vores hjerne, mave og bakterier arbejder sammen i et stort netværk. Et forskningsområde, der hele tiden kickstarter livsstilstendenser og ikke mindst sundhedsdebatter, hvor fagfolk og meningsdannere kridter deres hjørner op med fakta eller manglen på samme.
Selvom udstillingen er fortalt ud fra helt ny forskning, forsøger den dog ikke at fortælle, hvad der er op eller ned, når det kommer til forståelsen på vores tarmsystem, men derimod stræber den mod at give publikum forskningsbaseret viden at reflektere over.
Det er også derfor, at prisen i år tilfalder Medicinsk Museion.
– The 2019 UMAC Award is presented to Mind the Gut for its innovation, creativity, excellence, transferability, and significant impact on the university, the community and society at large, udtaler Komiteen.
Hos Medicinsk Museion er de naturligvis glade for prisen, og i en pressemeddelelse siger direktør for museet, Ken Arnold, at prisen er med til at anerkende deres arbejde.
– Vi er utrolig glade for at have vundet denne prestigefyldte pris uddelt af vores internationale kolleger på universitetsmuseer i hele verden. Den viser en anerkendelse af vores evne til at gå i dialog med offentligheden om vigtige tanker og viden fra metabolismeforskningen og sætte dem i relation til kulturelle, historiske og filosofiske spørgsmål, fortæller han.
Om UMAC award’en:
Prisen er grundlagt af International Council of Museums (ICOM) i 2016. Formålet er at anerkende og præmiere fremragende og innovativt arbejde med særlig fokus på tværfaglighed og projekter, der er har et offentligt aspekt.
Prisen blev uddelt i forbindelse med ICOM’s årsmøde i Kyoto d. 3. september.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.