Internettet har ikke taget livet af den faglige formidling. Nye magasiner og tidsskrifter pibler frem i disse år. For nyligt udkom historietidsskriftet Æra for første gang, og med Bonniers populærhistoriske magasin Alt om Historie og Politikens udgivelse Politiken Historie er der en tendens til, at særligt formidlere og læsere af historisk viden får flere muligheder i det danske medielandskab.
– Der er en helt klar tendens i mediemarkedet til, at der bliver skabt produkter, som tillægger viden høj værdi. Den udvikling intensiveres i øjeblikket, siger selvstændig medieforsker og ph.d., Søren Schultz Jørgensen.
Tillid til stoffet
Viden har også været nøgleordet for skabelsen af historietidsskriftet Æra, der udkom første gang i begyndelsen af foråret.
– Det er princippet for Æra, at vi vælger de mest vidende og mest velskrivende skribenter og lægger dagsordenen over til dem, siger Clement Kjersgaard, der både er udgiver og en del af Æras redaktion, ligesom han også udgiver det politiske magasin Ræson.
Læs også: Universitets-institutterne vil have mere diversitet
Første udgave af Æra indeholdt således blandt andet bidrag fra museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg om, hvordan rotter underminerede Roms imperium, en artikel af Hans Schultz-Hansen, forskningsleder hos Rigsarkivet, om hjernen bag genforeningen i 1920, sønderjyden H.P. Hanssen, samt lektor emerita Lotte Thranes historie om den danske kunstner Lilli Jørgensen (1907-2006).

Clement Kjersgaard fortæller, at Æra reflekterer ny forskning, men at tidsskriftet i højere grad skal ses som et vidensbaseret tidsskrift end et forskningsbaseret tidsskrift.
– Vi har som redaktion tillid til skribenten og tillid til stoffet. Vi er ikke pisket af en aktuel dagsorden. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er virkelig interessant eller tankevækkende. Det er problematisk at starte omvendt, siger Clement Kjersgaard.
Mere specialiserede medier
Ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen medfører medieudviklingen, at der bliver skabt nye rum til faglig formidling.
– Mediemarkedet bliver stadig mere præget af fokuserede områder, som folk dyrker. Det er en tendens, som Æra skriver sig ind, siger han.
Søren Schultz Jørgensen ser en tendens til, at medierne i stigende grad dækker særlige behov og kommer med særligt indhold.
– Det viser sig både i de professionelle medier, og det gør sig også gældende for medier, som er møntet på det brede publikum, siger Søren Schultz Jørgensen.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
Med skabelsen af medier som Altinget, Finans og Zetland har udviklingen af et mere specialiseret mediemarked stået på i hen mod tyve år, og udviklingen vil over de kommende år tage mere fart, vurderer Søren Schultz Jørgensen.
Han peger på, at udviklingen gør to ting ved vores medielandskab:
– Dybden og specialiseringen i udbuddet betyder dybest set mere kvalitet, vurderer han.
Læs også: Man skal aldrig lade en katastrofe gå til spilde
På den anden side kommer medielandskabet til at være mere splittet op.
– Der er få medier, der favner bredt. Det betyder, at vores offentlighed i stigende grad bliver inddelt i mindre og mindre rum. Det kan man godt være bekymret over, siger Søren Schultz Jørgensen.
Rum for talentudvikling
Det er Syddansk Universitets forlag, der distribuerer Æra, mens tidsskriftets bidragsydere har tilknytning til forskellige universiteter og museer. Flere har en helt særlig ekspertise og bogproduktioner bag sig.
Læs også: Videnskabernes Selskab advarer mod politisk styring af dansk forskning
Det er dog ikke nødvendigt at have beskæftiget sig med et emne indgående i mange år for at få mulighed for at udfolde sin viden i Æra. Redaktionen ser således gerne, at hovedpointer fra gode specialer og ph.d.-afhandlinger finder vej til tidsskriftet.
– Vi vil også gerne være et sted for talentudvikling indenfor forskningsformidlingen, siger Clement Kjersgaard.
Næste udgave af Æra udkommer i juni. Tidsskriftet indeholder denne gang bidrag fra blandt andre Jakob Ørnbjerg, Steen Frandsen, Marianne Rasmussen Lindegaard, Tom Buk-Swienty, Peder Dam, Niels Birger-Danielsen, Peter Tudvad, Uffe Østergaard, Ida Adsbøl, Christian Monggaard og Sebastian Olden-Jørgensen.
Forsiden lige nu:

Thomas Sinkjær: – Vi får en udfordring, hvis forskningsberedskabet bliver kompromitteret
Nye tal fra DFiR’s årsrapport viser yderligere stigning af universiteternes eksterne forskningsmidler. Thomas Sinkjær frygter for det, han kalder ’det brede forskningsberedskab’.

Røverhistorier, løgnhalse og snørklede fortællinger inspirerer DTU-forsker
Anne Ladegaard Skov peger på tre bøger, der har formet hende som forsker, og det er den ene røverhistorie efter den anden.

Ida Willig bliver dekan for Humaniora på RUC
Professor i journalistik Ida Willig bliver dekan på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet. Hun har mangeårig erfaring med at skabe gode forskningsmiljøer og brænder for de store dagsordener.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
