Internettet har ikke taget livet af den faglige formidling. Nye magasiner og tidsskrifter pibler frem i disse år. For nyligt udkom historietidsskriftet Æra for første gang, og med Bonniers populærhistoriske magasin Alt om Historie og Politikens udgivelse Politiken Historie er der en tendens til, at særligt formidlere og læsere af historisk viden får flere muligheder i det danske medielandskab.
– Der er en helt klar tendens i mediemarkedet til, at der bliver skabt produkter, som tillægger viden høj værdi. Den udvikling intensiveres i øjeblikket, siger selvstændig medieforsker og ph.d., Søren Schultz Jørgensen.
Tillid til stoffet
Viden har også været nøgleordet for skabelsen af historietidsskriftet Æra, der udkom første gang i begyndelsen af foråret.
– Det er princippet for Æra, at vi vælger de mest vidende og mest velskrivende skribenter og lægger dagsordenen over til dem, siger Clement Kjersgaard, der både er udgiver og en del af Æras redaktion, ligesom han også udgiver det politiske magasin Ræson.
Læs også: Universitets-institutterne vil have mere diversitet
Første udgave af Æra indeholdt således blandt andet bidrag fra museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg om, hvordan rotter underminerede Roms imperium, en artikel af Hans Schultz-Hansen, forskningsleder hos Rigsarkivet, om hjernen bag genforeningen i 1920, sønderjyden H.P. Hanssen, samt lektor emerita Lotte Thranes historie om den danske kunstner Lilli Jørgensen (1907-2006).

Clement Kjersgaard fortæller, at Æra reflekterer ny forskning, men at tidsskriftet i højere grad skal ses som et vidensbaseret tidsskrift end et forskningsbaseret tidsskrift.
– Vi har som redaktion tillid til skribenten og tillid til stoffet. Vi er ikke pisket af en aktuel dagsorden. Vi tager udgangspunkt i, hvad der er virkelig interessant eller tankevækkende. Det er problematisk at starte omvendt, siger Clement Kjersgaard.
Mere specialiserede medier
Ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen medfører medieudviklingen, at der bliver skabt nye rum til faglig formidling.
– Mediemarkedet bliver stadig mere præget af fokuserede områder, som folk dyrker. Det er en tendens, som Æra skriver sig ind, siger han.
Søren Schultz Jørgensen ser en tendens til, at medierne i stigende grad dækker særlige behov og kommer med særligt indhold.
– Det viser sig både i de professionelle medier, og det gør sig også gældende for medier, som er møntet på det brede publikum, siger Søren Schultz Jørgensen.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
Med skabelsen af medier som Altinget, Finans og Zetland har udviklingen af et mere specialiseret mediemarked stået på i hen mod tyve år, og udviklingen vil over de kommende år tage mere fart, vurderer Søren Schultz Jørgensen.
Han peger på, at udviklingen gør to ting ved vores medielandskab:
– Dybden og specialiseringen i udbuddet betyder dybest set mere kvalitet, vurderer han.
Læs også: Man skal aldrig lade en katastrofe gå til spilde
På den anden side kommer medielandskabet til at være mere splittet op.
– Der er få medier, der favner bredt. Det betyder, at vores offentlighed i stigende grad bliver inddelt i mindre og mindre rum. Det kan man godt være bekymret over, siger Søren Schultz Jørgensen.
Rum for talentudvikling
Det er Syddansk Universitets forlag, der distribuerer Æra, mens tidsskriftets bidragsydere har tilknytning til forskellige universiteter og museer. Flere har en helt særlig ekspertise og bogproduktioner bag sig.
Læs også: Videnskabernes Selskab advarer mod politisk styring af dansk forskning
Det er dog ikke nødvendigt at have beskæftiget sig med et emne indgående i mange år for at få mulighed for at udfolde sin viden i Æra. Redaktionen ser således gerne, at hovedpointer fra gode specialer og ph.d.-afhandlinger finder vej til tidsskriftet.
– Vi vil også gerne være et sted for talentudvikling indenfor forskningsformidlingen, siger Clement Kjersgaard.
Næste udgave af Æra udkommer i juni. Tidsskriftet indeholder denne gang bidrag fra blandt andre Jakob Ørnbjerg, Steen Frandsen, Marianne Rasmussen Lindegaard, Tom Buk-Swienty, Peder Dam, Niels Birger-Danielsen, Peter Tudvad, Uffe Østergaard, Ida Adsbøl, Christian Monggaard og Sebastian Olden-Jørgensen.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
