Moesgaard Museum har et lokale, hvis formål er at præsentere nyeste forskning og eksperimenterende udstillingsgreb. Lokalet har navnet Udstillingslaboratoriet, og tirsdag åbnede her udstillingen ‘Vi drømmer’, lavet af et hold antropologistuderende fra Aarhus Universitet.
– Vi har Udstillingslaboratoriet, fordi vi gerne vil have mulighed for at dykke ned i andre aspekter af forskningen end dem, vi vurderer kan trække 250.000 besøgende, siger museumsinspektør ved Moesgaard Museum og ph.d. i antropologi, Anders Emil Rasmussen.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
Intentionen med Udstillingslaboratoriet er at styrke samarbejdet mellem Aarhus Universitet, som også formelt ejer rummet, og Moesgaard Museum, fortæller Anders Emil Rasmussen.
Han beskriver Udstillingslaboratoriets udstillinger som “modige”. Det er udstillinger, hvor andre greb bliver benyttet, og hvor forskere og ph.d.-studerende kan formidle deres viden.
Anders Emil Rasmussen er samtidig formand for det udvalg, som blandt indsendte forslag vælger, hvilke udstillinger der skal vises i rummet. Fordi udvalget består af både folk fra Moesgaard og fra Aarhus Universitet får rummet et noget mere forskningstungt fokus, forklarer han.
Nye samarbejder
Moesgaard Museum ligger på Moesgaard, som er en gammel herregård. På herregården har også Arkæologi og Antropologi ved Aarhus Universitet til huse.
– Vi har et meget nært og formaliseret samarbejde med de to fag, siger Anders Emil Rasmussen.
Øget interesse for udstillingsmediet
Inden for antropologien har der været en fornyet interesse for udstillingsmediet, fortæller Anders Emil Rasmussen.
Læs også: Danske Universiteter tager rankings seriøst, men det bør de ikke, mener forskere
Man ser i disse år nye samarbejder mellem relativt små lokalmuseer og store universiteter.
Siden 2015 har Velux Fonden haft årlige opslag, hvor museer og universiteter sammen kan søge støtte til projekter, hvor forskning og formidling er tæt integreret.
– Formålet med bevillingerne er at styrke det store videns- og personalekredsløb mellem universiteterne og museumsinstitutionerne, så den humanistiske forskning begge steder får endnu større gennemslagskraft ud til den brede befolkning, siger programchef for Velux Fondens humanvidenskabelige område, Henrik Tronier.
Stereotype forestillinger om hinanden
Anders Emil Rasmussen er selv en af de forskere, som har modtaget en bevilling fra Velux Fonden. Han mener, at man bør udvikle muligheden for, at de små museer kan træde ind i et forskningsfagfællesskab også på mere uformelle måder.
– Det at udvikle sin egen personlige forskning er jo også i høj grad også et spørgsmål om at have dialog med fagkollegaer, inden man sender sin tekst ind til et tidsskrift, eller man tager ud i felten for at studere, siger han.
I forhold til samarbejdet mellem universiteter og museer, oplever Anders Emil Rasmussen, at der kan nogle gange kan være nogle ensidige forestillinger om hinanden, som sniger sig ind, når man laver samarbejder.
Det går på den ifølge ham falske modsætning mellem teoretisk og empirisk viden.
– Nogle gange kommer en fordom til udtryk om, at universiteterne har den teoretiske viden, og vi har en den empiriske viden på museerne, siger han og tilføjer:
– Selv langt ude på de små museer i Vandkantsdanmark vil der være folk, der har internationale forskningsnetværk og ph.d.-grader.
Fundamentet for samarbejdet mellem universiteter og museer er, at museerne trækker på forskningsnetværkene for at holde sig opdaterede. Ligesom at universiteterne også kan bruge museerne til at formidle deres viden. Ved siden af dette eksisterer flere andre former for konkrete forskningssamarbejder, hvor man har forskellige kompetencer, og hvor det ikke nødvendigvis behøver at være sådan, at museerne behøver at være formidlingsafdeling for universiteterne, mener Anders Emil Rasmussen.
– Den er lidt stereotype forestilling om, at vi formidler. Men vi laver jo også selv viden, og nogle gange kan vi godt have en klarere forståelse af, hvad det er for en form viden, der er værd at formidle, siger Anders Emil Rasmussen.
En lukket dør
Anders Emil Rasmussen oplever, at der godt kan være en tendens til, at hvis man først forlader universitetsverdenen, så har man lukket en dør.
– Jeg har jo ikke forladt antropologien, fordi jeg arbejder på et museum. Jeg oplever, at der godt kan være en, enten er du ude, eller også er du inde-tendens, siger han og tilføjer:
– Der kan godt være en fordom om, at det faglige niveau ikke er lige så højt på museerne, som det er på universiteterne. Det er også rigtigt i nogle sammenhænge, men i andre sammenhæng er det forkert, siger han.
På Moesgaard Museum har de haft massiv publikumsinteresse siden de åbnede den nye museumsbygning i 2014. Og museet har taget en aktiv beslutning om at forholde sig til, hvad publikum gerne vil se udstillinger om, fortæller Anders Emil Rasmussen.
– Det er en balance at fastholde at forskning i udgangspunkt er noget, der skal leve op til sine egne kriterier. Jeg skal jo ikke lave et forskningsprojekt om for eksempel cowboydere og indianere, fordi der er en publikumsinteresse i det. Det er ikke der antropologien står i dag, og der er en balance, som man hele tiden skal betræde varsomt, siger han.
