Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Når viden har bredt demokratisk sigte, skal det ud til befolkningen

Det danske demokrati er gået i koma, og det skal vækkes med chokterapi, siger lektor.

Lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Silas F. Harrebye. Foto: Robin Skjoldborg, 2019.

Det danske demokrati er gået i koma, og det er særligt problematisk, “fordi vi ikke føler, at vi befinder os i en demokratisk krise. Vi er tilfredse nok og er derfor ligeglade”.

Sådan skriver lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet Silas Harrebye i sin nye bog “Sæt strøm til demokratiet – Når koma kræver chokterapi”.

Koma er hans diagnose af det danske demokrati, og behandlingen er chokterapi, som i dette tilfælde er Silas Harrebyes bud på, hvordan man kan udvikle demokratiet. 

Formålet har været at lave et spiseligt og konkret opråb, som den brede befolkning kan tilgå og forstå – for det er jo deres samfund, det handler om. 

Men uden at miste videnskabelig substans. 

– Jeg har både skrevet internationale tidsskriftsartikler, som der er meget få, der læser, og så har jeg skrevet kronikker til dagblade. Mit forsøg med bogen var at se, om jeg kunne lande et sted midt imellem, hvor jeg både får bragt mine videnskabelige kompetencer i spil, men i et format hvor impact er større, siger Silas Harrebye og tilføjer:

– Og det vil jeg særligt med den her bog, fordi den har et bredt demokratisk sigte. Det ville være lidt paradoksalt, hvis jeg skrev en bog om, hvorfor og hvordan vi har brug for at reformere demokratiet, hvis jeg skrev til fem til ti mennesker, ikke? 

Det handler om balance, når man skriver til den brede befolkning
Det er ikke første gang, at Silas Harrebye har skrevet en bog. Men denne gang indgår den i en serie fra forlaget Gyldendal, der handler om mennesker, der ved noget og tør mene noget, fortæller han.

Derfor har udfordringen særligt ligget i formidlingen.

– Det svære ved at skrive bogen har været at finde den rette balance mellem den videnskabelige tyngde og en populærvidenskabelig formidling for at kunne nå et større publikum, siger Silas Harrebye og tilføjer:

– For der skulle gerne være en eller anden sammenhæng mellem det, man skriver, og det format man vælger at formidle det på. Når jeg skriver om demokrati, er det oplagt at gøre det i et mere demokratisk format, siger han. 

Kravet om, at offentligheden skulle kunne forstå det samt et ønske om at udmærke sig i forhold til de mange bøger, der i forvejen findes om det liberale demokrati, fik kreativiteten til at vokse.

Og den var bl.a. årsagen til, at den lægelige terminologi med diagnose og behandling kom til live. 

– Det skaber en klarere struktur, det bliver mere appetitligt og lettere at læse, og så blev budskabet også klarere, da jeg begyndt at tænke i den struktur, siger Silas Harrebye og tilføjer:

– Så min bog udmærker sig, både fordi jeg bruger en anden terminologi, men også fordi jeg ikke nøjes med diagnosen. Jeg våger også at komme med nogle bud på, hvad vi kan gøre ved den krise, vi står midt i, siger han. 

Vi skal kritisere demokratiet for at udvikle det
Formålet har været at tage en kritisk temperatur på, hvordan det går med det danske demokrati, fortæller Silas Harrebye. 

Bogen er derfor et opråb, for det går slet ikke så godt, som de fleste måske tror. 

– Vi er vant til at fortælle historien om, hvor godt det går, og at det danske demokrati er en af verdens bedste demokratier. Men jeg forsøger at stille skarpt på nogle af de problematiske udviklingstendenser, som der er en del af, siger Silas Harrebye og fortsætter:

– Vi skal udvikle vores demokrati konstruktivt. Den danske demokratiforsker Hal Koch pointerer også, at det er vigtigt at passe på de eksisterende demokratiske institutioner, men samtidig skal vi også kritisere demokratiet for netop at udvikle det til tiden, siger han. 

Men der er forskelle på, hvordan vi skal gribe de demokratiske udfordringer an alt efter, hvor i verden vi befinder os. Den metode, der er rigtig for Danmark, er ikke nødvendigvis den rigtige andre steder – og omvendt. 

– I Danmark har vi en høj grad af stabilitet og selvtilfredshed. Faren er, at de fænomener kan lede til ligegyldighed. Vi ser derfor nogle tendenser til øget polarisering og populisme, som vi også ser i andre lande, men i Danmark ser vi særligt en paralleltilstand, der kun stimulerer populismen – nemlig en form for isolation og apati som følge deraf, siger Silas Harrebye og tilføjer:

– Og den er mindst lige så farlig som nogle af de mere dramatiske udviklinger i demokratier, som vi ser andre steder i verden. Og det er det, der er særligt for Danmark.

Derfor er bogen vigtig, selvom det går godt
Silas Harrebye anerkender i bogen, at det på nogle parametre går ganske fint med det danske demokrati. Men fremtidsudsigterne, hvor vi kan se frem til flere samfundskriser, kræver en reformering af demokratiet.

– Nogle af de kriser, vi står overfor, er så alvorlige, at vi ikke bare kan lade stå til, siger han og uddyber:

– Der er bl.a. klimakrisen, finanskriser, dataetiske spørgsmål vi skal forholde os til og en indvandrings- og migrationskrise. Og hvis vi skal finde gode og bæredygtige løsninger på de udfordringer, kræver det, at borgerne ikke kun blive inddraget og får en vis grad af medindflydelse, men at de også får reel medbestemmelse, siger han.

En af årsagerne til, at vi ikke har grebet mere fat om den debat herhjemme, kan ifølge Silas Harrebye skyldes, at der hersker et tabuinstinkt. Vi er bange for at tale om, at vores demokrati halter på nogle områder. 

– Noget af det værste, man kan blive beskyldt for at være, er antidemokrat. Så mister man meget hurtigt terræn i enhver politisk debat. Men der mener jeg, at man godt kan argumentere for, at den bedste demokrat er den, som faktisk udfordrer det eksisterende demokrati for at forfine og udvikle det fremadrettet, siger Silas Harrebye og tilføjer:

– Der er jo forskel på at se, hvor meget og hvordan vi demokratisk deltager, og i hvor høj grad vi udfordrer de givne rammer. Og det sidste er vi slet ikke gode nok til, siger han.

“Sæt Strøm til demokratiet – Når koma kræver chokterapi” er skrevet af Silas F. Harrebye og udgivet af forlaget Gyldendal d. 1. oktober 2019. 

Forsiden lige nu:

SDU samler klimaforskning i nyt center

– Det er den største strategiske satsning nogensinde på SDU, siger klimaforsker, prorektor og leder af det nye center, Sebastian Mernild.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.