kultur

Nærmer den kunstig intelligente læge sig?

Forskning inden for kunstig intelligens er så fremadstormende, at det inden for en overskuelige fremtid vil kunne erstatte den menneskelige læge på flere områder

Af - 7. september 2018

Når de skarpeste hjerner taler om kunstig intelligens (Artificial Intelligence), tales der ikke om noget, der ligger årtier ude i fremtiden. Teknologierne, der “tænker” som mennesker, er allerede i rivende udvikling og på vej ind i vores hverdag.

Det er især inden for sundhedssystemet, kunstig intelligens forventes at føre til radikale forandringer. AI-teknologien vil sandsynligvis blive bedre end mennesker til at analysere data fra patienter, og på den måde vil teknologien kunne understøtte eller helt overtage en del af sundhedspersonalets opgaver i fremtiden, mener flere eksperter.

I takt med, at nye sundhedsteknologier bliver udviklet med lynets hastighed, rejser det spørgsmålet; hvad vil det betyde for fremtidig diagnosticering, læge-patient-forholdet og ikke mindst for vores sundhedspolitik?

På Techfestivalen, der i disse dage løber af stablen i København, var disse og lignende spørgsmål til debat under arrangementet What will AI mean for you and your doctor?, der blev afholdt i Leo Innovation Lab’s lokaler.

Techfestivalen sætter fokus på det menneskelige aspekt af teknologien, og hvordan den rivende teknologiske udvikling påvirker – og påvirkes af – mennesker.

For os mennesker gælder det, at selvom vi aldrig har set en løve før, ved vi godt, at det er en god idé at løbe væk, hvis vi møder én – sådan kan disse systemer ikke drage logiske konklusioner

Derfor var omdrejningspunktet for dette arrangement, hvordan AI-teknologi vil forandre patienters møde med sundhedsvæsenet, og på hvilke områder den forventes at erstatte de opgaver, der i dag bliver varetaget af en menneskelige læge.

AI-diagnosticering

I Leo Innovation Lab, der hører under medicinalvirksomheden Leo Pharma, er forskere i gang med at udvikle en AI-teknologi, der i fremtiden vil kunne diagnosticere forskellige hudsygdomme.

Forskningsleder Adrian Young-San Rössler hiver en smartphone op af lommen.

Via en computer googler han sig frem til billeder af hudsygdommen psoriasis og scanner så billederne med telefonen. Inden for så sekunder stilles diagnosen: psoriasis.

Det er AI-systemet som dem, forskerne i Leo Innovation Lab er i gang med at udvikle, der i fremtiden forventes at gøre afstanden mellem diagnosticering og behandling meget kortere.

I dag kan der gå lang imellem mistanken om sygdom til korrekt diagnosticering – og til at patienten så får den rette behandling.

Håbet er derfor, at AI-systemer, der bygger en kæmpe mængde data, bedre vil kunne stille den rette diagnose og dermed også frigive tid blandt sundhedspersonalet, som vil komme patienterne til gode.

– AI handler om at få de rigtige personer til lægen på baggrund af en korrekt og hurtig diagnose, som Adrian Young-San Rössler beskriver.

Data og tillid

Selvom det umiddelbart lyder som et rosenrødt fremtidsscenarie, er virkeligheden ofte mere kompleks. Derfor var de etiske og demokratiske udfordringer, der følger ved AI-udviklingen, også efterfølgende til debat.

En af deltagerne er Lisbeth Bech Poulsen, it-ordfører i SF, som i altovervejende grad er optaget af databeskyttelse.

– Vi ved alle, hvilke fordele der er ved at udnytte teknologien. Men jeg er bange for, at hvis vi ikke beskytter folks fundamentale rettigheder, vil folk afskrive, at deres data kan bruges i nogen sammenhæng, siger hun.

Thomas Bolander, forsker ved DTU, anerkender, at det er et vigtigt hensyn, men understreger samtidig, at det mest ideelle ville være, at alt data er åben og frit tilgængeligt.

– En teknologi, der baserer sig på algoritmer, har brug for data. Og disse systemer har brug for en stor mængde data for at fungere, siger han, og forklarer i den forlængelse;

– For os mennesker gælder det, at selvom vi aldrig har set en løve før, ved vi godt, at det er en god idé at løbe væk, hvis vi møder én – sådan kan disse systemer ikke drage logiske konklusioner.

Selvom teknologien ganske givet begår færre fejl end mennesker, er der stadig noget helt fundamentalt, der adskiller teknologien fra mennesket.

– AI giver statistisk set flere korrekte diagnoser end læger. Men er det bedre? Det handler ikke kun om, hvem der har mest ret, men også om tillid. Hvis min læge stiller en ukorrekt diagnose, og bagefter forklarer hvorfor, genskaber det min tillid til lægen. Så lige nu er maskinen og lægen langt fra hinanden på dét punkt, fortæller Thomas Bolander.

Derfor mener heller ingen af arrangementets talere, at AI-teknologi helt vil erstatte den menneskelige læge inden for nogen nærmere fremtid. Men lige så enige er de også om, at mange lægeopgaver, navnlig diagnosticering, på sigt vil blive overtaget af maskiner.

Techfestivalen er spredt over mere end 200 arrangementer over fem dage i København og finder sted ugen ud.