Som institution dokumenterer Nationalmuseet den verden, vi lever i og de kulturhistoriske perioder, der får betydning for vores historieforståelse i fremtiden. Derfor vil man på museet også dokumentere den historieskrivning, der bliver skrevet lige nu i Danmark og verden, i forbindelse med coronapandemien.
Nationalmuseet indsamler derfor genstande og data til fremtidens historieskrivning om ‘dengang vi blev ramt af corona-pandemien’ med indsamlingen “Dage med corona”.
Indsamlingen blev igangsat allerede tilbage i maj, men nu, hvor vi står på tærsklen til en ny krise med corona, beder Nationalmuseet flere danskere om at bidrage til indsamlingen, som er forlænget til udgangen af året, oplyser museet.
Indsamlingen gælder både videoer og fotos, men man kan også besvare et spørgeskema, udfærdiget af museet, om hverdagen under pandemien.
Dokumentationen gemmes til eftertiden, så man i fremtiden kan bruge erfaringerne. I nærmere fremtid vil besvarelserne for eksempel indgå i forskningsprojekter, der undersøger hverdagene med corona, sundhed, sygdom, samfundsmobilisering, sociale fællesskaber og meget andet under epidemien.
Viden til vores efterkommere
Nationalmuseet har en vigtig rolle i forhold til at indsamle viden og bevare historiske data til vores efterkommeres forståelse af deres historie og samfund.
I april lancerede Nationalmuseet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Medicinsk Museion, DTU og AOF indsamlingen af beretninger om danskernes oplevelser under nedlukningen af landet. Initiativet er støttet af VELUX Fonden.
Flere hundrede danskere har allerede indleveret dagbøger, digte, fotos og videoer, som bærer vidnesbyrd om en pandemi, der har vendt hverdagen på hovedet for alle.
– Beretningerne kan blandt andet minde os om, hvorfor vi for alt i verden må undgå en ny nedlukning. De personlige historier vidner om nærhed, omsorg, samfundssind og kreativitet – men også om søvnløshed, stress, angst og sorgen over tabt tid for en ungdom, der kæmpede med alt, hvad den havde for at overholde retningslinjerne, skriver Nationalmuseet på deres hjemmeside.
Vi er vidner til nyere tids historieskrivning
Siden den spanske syge kostede millioner af menneskeliv, da den hærgede i årene 1918-20, har vi ikke haft en pandemi inde på livet.
Derfor er vi lige nu vidner til nyere tids historieskrivning, og derfor “står vi ved en historisk skillevej, og vores handlinger nu har betydning for, hvilken historie vi skriver”, siger museumsdirektør på Nationalmuseet, Rane Willerslev. Han fortsætter:
– Bliver vi landet, der flere gange måtte lukke ned konsekvent, eller fik vi ”lært dansen med corona”? Om 50 til 100 år vil vores efterkommere se tilbage på 2020 med interesse for, hvordan danskerne reagerede og handlede på en pandemi i en globaliseret verden. Derfor opfordrer vi danskerne til at bidrage til fremtidens historieskrivning ved at dokumentere deres corona-hverdag sammen med Nationalmuseet. Vores egne valg som individer gør en stor forskel,
Læs mere om indsamlingen “Dage med Corona” her.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.