Som journalist falder man ofte over kuriøse og sære historier, som kalder på at blive fortalt. Historier, der gør os klogere og sætter verden i et nyt, forunderligt perspektiv. Men hvor går man hen med de historier, der fortjener at blive fortalt, men som ikke lige passer ind i en nyhedsartikel, et radioprogram eller tv-indslag – eller noget helt fjerde?
En mulighed er at samle til bunke, indtil historierne til sidst – og måske især tilsammen – udgør deres egen fortælling. Det er netop, hvad videnskabsjournalist og forfatter Kristoffer Frøkjær har gjort med sin nye bog Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver – og 49 andre vilde videnskabelige forsøg.
Med bogen har Kristoffer Frøkjær skabt 50 små historier, som hver og én handler om videnskabelige forsøg, fortalt til børn mellem 8 og 14 år. Lige fra forskeren, der gav en hund et ekstra hoved, hvordan Jesus døde på korset, til H. C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, hvis 200-års jubilæum fejres i år.
Fortællingerne er fra start til slut drevet af nysgerrighed, fortæller Kristoffer Frøkjær – såvel forskernes som forfatterens egen. Og det er dén, han gerne vil give videre:
– Det, jeg rigtig gerne vil med bogen, er at pirre børns nysgerrighed. Ved at fortælle om forskere, der har opdaget noget nyt, fordi de var nysgerrige, kan det være, at børnene tager det med sig og siger; tænk, at man kan opnå dét med sin nysgerrighed, fortæller Kristoffer Frøkjær begejstret og tilføjer;
– Når man nysgerrig, kommer der viden, og når der kommer viden, kommer der udvikling.
Bolcher og vitaminer
Fordi det er den nysgerrige tilgang, der er motoren i historierne, har forfatteren udvalgt de videnskabelige forsøg, der har størst “underholdningsværdi”, som han selv beskriver det:
– Jeg har ikke valgt ud efter de vigtigste igennem historien, men i stedet de mest underholdende historier. Det er ikke vitaminer, der er pakket pænt ind, det er bolcher, beskriver Kristoffer Frøkjær, og understreger at historierne spænder vidt, så der også er forsøg eller opdagelser med, der har været med til at skabe den hverdag, vi lever i.
Jeg håber, at læserne sidder tilbage med fornemmelsen af, at videnskab både er sjov og vigtig
Han har derfor blandt andet prøvet historierne af på sin 11-årige søn og dennes venner for at være sikker på, at de rammer inden for målgruppen. Men selvom bogen er skrevet til børn, er det med et ønske om, at børnene vil dele deres nye viden med forældrene.
– Jeg vil gerne starte en samtale. Jeg vil gerne have, at børn tager bogen med til aftensbordet og fortæller forældrene en vild historie, så forældrene kan tænke; er det virkelig mit barn, der ved det? Jeg håber, den kan blive et samlepunkt for voksne og børn, hvor de kan have en oplevelse af at have det rart sammen, fortæller han og tilføjer i samme åndedrag;
– Og så vil jeg selvfølgelig gerne vise, at videnskab er vigtigt. Jeg håber, at læserne sidder tilbage med fornemmelsen af, at videnskab både er sjov og vigtig.
Læseren kan bestemme dybden
Kristoffer Frøkjær har formidlet videnskab i godt 20 år, især i DR’s videnskabsredaktion, hvor han blandt andet har været vært på P1-programmet Videnskabens Verden. Desuden er han forfatter til en bog om videnskabsmanden Eske Willerslev.
I løbet af sin karriere har Frøkjær talt med et hav af forskere, og det især via de samtaler og interviews, han har hentet viden og inspiration til historierne i sin seneste bog:
– De kommer dels fra forskere, jeg har snakket med, historier jeg har snappet op i nyhedsstrømmen, bøger jeg har læst og det store internet. Ikke mindst TedTalks og Ig Nobel.
Ig Nobelprisen, der er en sproglig pendant til den mest prestigefyldte videnskabspris, uddeles til forskning, der “først får en til at le, og derefter til at tænke”.
BLÅ BOG
Kristoffer Frøkjær (f. 1973) er biolog, videnskabsjournalist og forfatter.
Forfatter til tre bøger om videnskab, blandt andet bestselleren “Eske Willerslev – gør det døde levende” (2015).
Han har været vært i 10 år på DR’s videnskabsradio, været med til at starte flere videnskabelige medier op, heriblandt Science Report, og arbejder til daglig som kommunikationschef i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Selvom Kristoffer Frøkjær er en erfaren videnskabsformidler, er det første gang, han har givet sig i kast med en børnebog. Men i arbejdet med at skrive en bog til børn, er han også blevet klogere på, hvordan han i fremtiden vil formidle til voksne:
– Når man formidler til voksne er faktadybden ofte lige så vigtig som at vække nysgerrigheden og fortælle historien bag – men det er ærgerligt, siger han og uddyber;
– Jo mere, man kan bruge historiefortælling, desto bedre kan man komme ud med sit fakta-budskab. I fremtiden vil jeg have fokus på fortællingen. Det tager jeg med mig – ud over en masse sjove videnskabelige historier, jeg kan fortælle.
I “Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver” bestemmer læseren, hvad end man er barn eller voksen, i høj grad selv mængden af fakta, da historierne om de videnskabelige forsøg undervejs bliver suppleret med faktabokse.
– Det er for at lade læseren bestemme hvilken dybde, man gerne vil have. Man kan nøjes med fortællingen, men hvis gerne vil vide lidt mere, kan man dykke ned i boksene, og for eksempel få forklaret, hvordan hjertet eller fordøjelsen virker, eller hvorfor vi sover, beskriver forfatteren.
Manden, der fik skåret sin hjerne i skiver – og 49 andre vilde videnskabelige forsøg er udkommet fra Politikens Forlag fredag d. 17. april.
