Ny direktør for Glyptoteket: “Forskning skal gerne tilsættes lidt fantasi”

Det er den nuværende direktør for Faaborg Museum, Gertrud Hvidberg-Hansen, der d. 1. marts 2020 sætter sig i direktørstolen hos Glyptoteket og overtager posten fra Christine Buhl Andersen.

Det sker ovenpå et succesår for Glyptoteket, hvor museet kunne melde om besøgsrekord i 2019 på over 514.000 mennesker. 

Gertrud Hvidberg-Hansen kan pege på flere årsager til museets store succes, og hun har selv flere ting med i bagagen, som kan bidrage til en fortsat popularitet hos det historiske Glyptotek.

Og hun glæder sig til at komme i gang med arbejdet.

– Jeg har relevant ledelseserfaring, og kan jeg godt lide at drive og udvikle et museum. Jeg kan desuden godt lide at prøve nye formater af, f.eks. indenfor formidling, og så har jeg kendskab til flere af museets samlingsområder. Så jeg tænker, at jeg skal ind at initiere nogle ting og være med til at inspirere de folk, der arbejder på stedet. Museet skal også tiltrække forskere og medarbejdere, så vi får kastet nye vinkler på samlingerne, siger Gertrud Hvidberg-Hansen. 

Nytænkende formidling med tung forskning bag
Glyptoteket har de seneste år markeret sig med store forskningsbaserede udstillinger og nytænkende formidlingsformater, som har trukket mange besøgende til, har Gertrud Hvidberg-Hansen observeret.

For hende er det bl.a. den aktuelle udstilling “Vejen til Palmyra”, som skiller sig særligt ud, og hvor museet har taget nogle værdifulde chancer.

– Den aktuelle udstilling om Palmyra, hvor museet har en af verdens største Palmyra-samlinger uden for Syrien, involverer museumsfolk, men der er også forskere fra Aarhus Universitet og via Carlsbergfondet, så der er et rigtig stort forskningsapparat bag, siger Gertrud Hvidberg-Hansen og fortsætter:

– Samtidig har museet arbejdet meget med udstillingsdesign, hvor de har formidlet temaerne gennem samlingerne, men også gennem lyd og aktivering af andre sanser, som f.eks. med dufte fra krydderier. Man formidler emnet igennem multisensoriske oplevelser, så det ikke opleves som en stor læsebog i form af vægtekster

Gertrud Hvidberg-Hansen fremhæver også andre af museets særudstillinger, der ligesom Palmyra-udstilling var den også forskningstung, og det er dét, der giver substans.

– De har en del forskningsprojekter, som skal omsættes til udstillinger. Her er udfordringen at have dybden, men samtidig at få dem formidlet også til et større publikum. Forskningen skal bearbejdes og gerne tilsættes lidt fantasi, så det bliver relevant for rigtig mange mennesker. Det synes jeg, at Glyptoteket har været dygtige til. Det er hvert fald lykkes for dem og de har fået et rigtig godt besøgstal. 

Ren formidling kan ikke gøre det
Der er dog også udfordringer ved at lave nytænkende formidling og udstillinger på Glyptoteket, og det skyldes stedets karakter.

Den udfordring er Gertrud Hvidberg-Hansen meget bevidst om.

– Man skal have kvaliteten in mente, for det skal matche museet og de æstetiske kvaliteter, som det er kendt for. Det er jo et meget fint og smukt hus, derfor skal man fastholde en formidlingsmæssig dimension, så man er tro mod sit ophav og kvaliteten. Men der er mange muligheder for at kombinere de to aspekter, siger hun.

Det er bl.a. det, som Gertrud Hvidberg-Hansen mener, at Glyptoteket særligt er lykkedes med i sine seneste mange udstillinger. Og så har de baseret udstillingerne på et tungt og forskningsbaseret grundlag, hvilket giver kvaliteten.

– Hvis man bare laver en masse spektakulær formidling, hvor der ikke er nogen faglig bund i det, så gennemskuer folk det hurtigt. Det skal være en kombination af et gennemarbejdet produkt, samtidig med at man har en fantasifuld og interessant formidling. Ren formidling gør det ikke alene, siger Gertrud Hvidberg-Hansen og fortsætter:

– Hvis du ikke har lavet dit forarbejde ordentligt, får du ikke gode anmeldelser. Og anmeldelserne har også stor betydning for antallet af besøgende.