Artiklen er en genudgivelse. Den er oprindeligt udgivet den 7. oktober 2018.
– Bogen er et opråb til forskere om, at I er pinedød nødt til at kommunikere, hvad jeres forskning går ud på.
Det fortæller Jette Skrædderdal, forfatter til bogen Forsk og fortæl – en guide til din forskningskommunikation.
Bogen indledes med et kapitel om, at forskning og kommunikation hænger uløseligt sammen, og det er netop den grundlæggende pointe, forfatteren gerne vil kommunikere til forskere.
– Når du spørger mig, hvad der er den mest almindelige kommunikationsfejl blandt forskere, er svaret; at de ikke kommunikerer. Rigtig mange forskere har et meget snævert syn på, hvad kommunikation er for en opgave, mener Jette Skrædderdal.
Hovedparten af forskere mener, at opgaven med at kommunikere deres forskning ligger i at publicere videnskabelige artikler, eller at tale med journalister i ny og næ, fortæller forfatteren. Det er altså de færreste, der forstår, at forskningskommunikation er så meget andet og mere end det.
Derfor har Jette Skrædderdal, der har mange års erfaring med forskningskommunikationen fra blandt andet Aarhus Universitet, skrevet bogen for at klæde forskere bedre på til opgaven.
– Mit formål har været at fortælle forskere, at de har en rigtig vigtig opgave med at kommunikere, og hvad den opgave indeholder.
Den gode fondsansøgning
– Jeg plejer at sige, at den vigtigste kommunikationsopgave starter den dag, I vælger at være forsker – for der skal i ansøge om penge. Og hvis I ikke er knivskarpe, får I ingen penge, forklarer Jette Skrædderdal.
Når forskere søger om penge hos fondene, er det en klassisk fejl, at selve budskabet kommer alt for langt nede i ansøgningen, fordi sådan er den akademisk tradition. Men så risikerer man, at læserne bliver koblet af.
– Man skriver budskabet på side 12, men det skal altså op at stå i de tre første linjer. Det er noget, jeg siger til alle de forskere, jeg arbejder sammen med, fortæller Jette Skrædderdal.
Samtidig er det en udfordring for mange forskere at navigere i to sprog – det daglige og det faglige.
– Ved middagsbordet ville man aldrig bede om natriumklorid, men om salt. Den tankegang skal forskere lære at overføre, når de kommunikerer, siger forfatteren.
Endeligt skal forskere blive bedre til at bede om hjælp og anerkende, at forskningskommunikation ikke er noget, man lige kan ordne tirsdag eftermiddag, mener Jette Skrædderdal.
– De fleste forskere er ikke på et særlig højt kommunikationsniveau, og vil helst bare kunne koncentrere sig om deres forskning. De tager ikke kommunikationsopgaven alvorligt, siger hun.
Kommunikation vs. formidling
Det er især sociale medier, mange forskere er forbeholdende over for, til trods for at det er dér, den brede befolkning er tilstede i dag. Alligevel oplever Jette Skrædderdal, at diskussionen om sociale medier har rykket sig betydeligt fra et hvorfor til hvordan?
– Her forsøger jeg at lave en strategi med forskerne for, hvordan man kan bruge sociale medier. Og det er meget forskelligt afhængig af målgruppen. Men de fleste kan godt se pointen med LinkedIn og Twitter, fordi det er faglige netværk.
Uanset hvor det finder sted, opererer Jette Skrædderdal helt bevidst med begrebet forskningskommunikation, fordi opgaven rækker ud over dét at formidle sin forskning, mener hun.
– Pressefolk formidler; vi sender budskaber og informationer ud, og så kan folk læse det eller lade være. Men jeg synes, at forskningskommunikation er meget mere end dét. Kommunikation handler om dialog. Forskere skal ikke bare sende informationer ud ad døren. De skal kommunikere, hvad deres forskning går ud på.
I sidste ende er det nemlig os borgere, der skal have gavn af forskningen, og så er det afgørende, at vi ved, hvad der tales om, mener forfatteren.
– Vi må ikke lukke øjnene for, at borgerne også vil have value for money. Og heldigvis er alle de forskere, jeg møder, jo dedikeret og brænder for det, de laver – derfor er det så vigtigt, at de også kan kommunikere alt om deres projekt.
”Forks og fortæl – en guide til forskningskommunikation”er udgivet af forlaget Turbine.
Forsiden lige nu:

Nedlægning af engelsksprogede uddannelser rammer STEM-optagelser
Optaget på engelsksprogede STEM-uddannelser er faldet med 46 %. Flere interessenter mener, at regeringens beslutning om at nedlægge et stort antal engelsksprogede uddannelser skal genovervejes.

Ny teknologi finder de skjulte lag i antikke tekster
Digitalisering og ny teknologi skaber nye muligheder for antikforskningen, og nu har SDU modtaget en bevilling på 20 mio. kr. fra EU til at forske i antikke teksters skjulte lag.

Verdens ældste forskningsstation genåbner: Forskere strømmer til for enestående klimaforskning
Arktisk Station er et forskningsknudepunkt, der tilbyder en unik datatidsrejse gennem 100 års klimaforandringer. Nu er stationen genåbnet med ny kapacitet til at huse forskere fra hele verden, der dykker ned i løsninger på klimadommedagsprofetier, fortæller stationens ledere.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.