Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Kultur

Rapper formidler forskning på Planetariet

Science slam: Kan forskere forklare, hvad de fordyber sig i, på kun syv minutter?

Tycho Brahe Planetarium i København fyldte for nylig 30 år. Foto: Tycho Brahe Planetarium.

Fredag aften, mousserende vin, astronomi og free style rap. Det er ikke den gængse opskrift på en aften ude med kæresten eller vennerne. Science slam, bliver det kaldt. Ordekvilibristen Per Vers var ordstyrer, da Planetariet i København fejrede sin 30-års fødselsdag med et inspirerende, oplysende og underholdende arrangement.

Emnerne var var lige så komplekse, som de var fascinerende. Røntgendetektorer, oprindelsen af mørkt stof, kosmisk støv, hvorhenne på Mars vi bør slå os ned, exoplaneter, sammenhængen mellem kosmiske stråler og dannelsen af skyer, computersimulering af galaksedannelse og matematiske forudsigelser af fysiske fænomener som for eksempel når protoner kolliderer i CERNs partikelaccelerator.

Rapperen Per Vers stod fredag aften på gulvet i Nordeuropas største kuppelsal under det 1000 kvadratmeter store lærred. Med fanfare, dyb stemme og kun en lille lampe til at oplyse sine noter begyndte han med at beskrive sig selv som space-spasser-nørd og en fortælling, om dengang han som knægt lagde nakken tilbage, stirrede uendeligheden i øjnene og fik en helt særlig følelse uden erkendelse. For han forstod ikke en skid.

Forskning som freestyle-rap
Han skulle styre slaget mellem otte udvalgte forskere, der beskæftiger sig med alt det derude på den anden side af vores 100 km tynde atmosfære.

Forskernes opgave her er helt urimelig og derfor spændende
– Per Vers

Hvert indslag var bygget op på samme måde. Først læste Per Vers forskerens egen skriftlige beskrivelse af sit forskningsfelt op. Dernæst gik forskeren selv på scenen og fik kun syv minutter til selv at beskrive, hvad hun eller han beskæftiger sig med, hvorefter space-spasser-nørden Per Vers ved hjælp af de noter, han havde nået at tage i løbet af de syv minutter, fremførte en freestyle rap, der på en noget utraditionel facon beskrev det komplekse emne.

”Jeg har ingen begreb om indholdet, men jeg har en klar holdning til formen. Forskernes opgave her er helt urimelig og derfor spændende. I videnskabens verden kan de syv minutter højest betegnes som en maggiterning, mens det på Instagram er alt for lang tid. Vi får se, hvor meget forskerne er i kontakt med virkeligheden udenfor deres videnskabelige elfenbenstårn”, siger Per Vers til Science Report.

FAKTA: Om Planetariet

Ægteparret Helge og Bodil Pedersen havde et godt øje til astronomi. De tog ofte på lange rejser, og solformørkelser var igen og igen anledningen.
Bodil Pedersens far, Harald Pedersen, var i 1925 med til at grundlægge medicinalfirmaet Novo, der med opfindelsen af insulin på få år voksede til en global virksomhed.

Da Harald Pedersens døde i 1966 arvede Helge og Bodil Pedersen en gigantisk formue. Helge Pedersen var i 1973 i Mauritanien for første gang vidne til en solformørkelse. Han var meget betaget af dette fantastiske naturfænomen.  Og under en senere solformørkelsestur til Java, fik Bodil og Helge fik den idé at bygge et planetarium i Danmark.

Det var dem magtpåliggende at give flere mennesker mulighed for at opleve stjernehimlen og astronomiens fortryllende univers. Bodil og Helge Pedersen gav derfor gennem Uraniafonden 50 millioner kroner til at opføre et planetarium.

Planetariet slog dørene op den 1. november 1989. Bygningen er tegnet af arkitekten Knud Munk.

Science slam
Googler du ”why science slam” kommer der mere end 63 millioner hits. Overalt i verdens universitetsbyer bliver formatet brugt til dels at tvinge forskerne til at formidle deres viden på en spændende og levende måde, som lægmænd kan forstå.

Det var med nervøsitet i stemme og kropssprog, at de kogte deres viden ned til et koncentrat

Og noget tyder på, at det lykkedes denne aften. Efter fire ud af otte forskere har gennemført deres videnskabelige sprint er skribentens sidemænd meget glade for, at de dukkede op og konstaterer, at det har været langt sjovere og mere lærerigt, end hvis de var blevet hjemme for at se Vild Med Dans.

Samtlige forskere gjorde deres bedste, men de var tydeligvis ikke på hjemmebane. Det var med nervøsitet i stemme og kropssprog, at de kogte deres viden ned til et koncentrat. Og måske er det heller ikke rimeligt. Men det er underholdende.

Vinderen blev ham, der tydeligst var bedst til både at forklare, hvorfor hans forskning kan have direkte betydning for vores nære fremtid, og samtidig være modig nok til at gå Per Vers i bedene ved at afslutte med en rap om kosmos og dannelsen af skyer i vores egen atmosfære. Jo flere skyer, desto flere af Solens stråler bliver reflekteret tilbage til rummet, hvilket modvirker drivhusgassernes bidrag til den globale opvarmning. Og det kvitterede publikum for, da de afgav deres stemme.

Martin Bødker Enghoff, der er seniorforsker i kosmoklimatologi på DTU Space, løb med æren og blev fejret med konfetti og begejsterede klapsalver fra de omkring 200 publikummer.

Forsiden lige nu:

Johan Olsen modtager hæderspris 

– Han forener et aktivt forskerliv og et musikerliv i bandet Magtens Korridorer med en bred populær forskningsformidling, siger professor Anja C. Andersen.

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.