Professor i idéhistorie sætter corona-pandemien i kontekst

“Selv om en global pandemi var ventet på et eller andet tidspunkt, så kom corona-pandemiens opståen og udbredelse uventet. Reaktionerne på den var betydeligt mere forudsigelige.” 

Sådan skriver professor i idéhistorie på Aarhus Universitet, Mikkel Thorup indledningsvist i sin nye bog Pandemiens Tidsalder, der allerede er blevet omtalt som “den første bog om corona-pandemien”. 

Det er dog ikke ønsket om at være først med en bogudgivelse om corona-pandemien, der fået Mikkel Thorup til tasterne. Tværtimod. Som idéhistoriker er han optaget af at sætte begivenheder i en større kontekst. Derfor er bogen hans forsøg på at beskrive, at nok er corona-pandemien en helt ny situation, men vores måde at reagere på i en krisetid, er langt fra et ubeskrevet blad. 

– Det absolut nye har en fortid, vi kan trække på. Mange af de samtaler, vi har haft om pandemien, og den måde, folk har reageret på, er formet af, hvordan vi tidligere har reageret i kriser. Vi er ikke fuldstændig ubeskrevne, siger idéhistoriker Mikkel Thorup.    

Nogle vil nok mene, at det er lige tidligt nok at skrive en bog om corona-pandemien. Men bogen er ikke et bud på en konklusion og Mikkel Thorup forsøger heller ikke at “hævde for meget om, hvilket samfund, vi kommer til at leve i” efter coronakrisen.  

– Bogen er på den ene side et tidsøjeblik og et foreløbigt produkt. På den anden side prøver den at være mere end en avisartikel, og er et forsøg på at sætte den aktuelle situation ind i et større perspektiv, forklarer forfatteren. 

I Pandemiens Tidsalder gør Mikkel Thorup os klogere på både det lange og det korte tidsperspektiv, der går forud for coronakrisen. Det gør han ved både at trække spor helt tilbage til Oplysningstidens tanker omkring mennesket, politik og økonomi, og samtidig beskriver han hvordan 11. september og angrebet på World Trade Center ændrede vores forståelse af kriser. 

– Den her krise hænger idémæssigt meget tæt sammen med andre kriser, ikke mindst krigen mod terror, finanskrisen og klimakrisen, siger han. 

Stikker dybt i eksisterende tendenser
Bogen handler derfor “både om corona og ikke om corona, men om hvordan man reagerer i kriser”, som Mikkel Thorup beskriver det. 

– Der er noget ekstremt ordinært og forventeligt over den her krise. Ikke i detaljer, men der er meget, vi genkender og som er en fordybelse af allerede igangværende tendenser, forklarer  forfatteren. Og det udfolder han over otte tematikker i bogen; dystopi, fremtid, sikkerhed, krop, grænser, demokrati, økonomi og videnskab. 

Hvis vi tager temaet grænser som ét eksempel, peger Mikkel Thorup på, hvordan den danske regering meget tidligt valgte at lukke de danske grænser:

– Kan man være overrasket over, at en dansk socialdemokratisk regering vælger den strategi? Det ligger i intim forlængelse af en måde at tænke politik på, som også gjorde sig gældende før krisen, forklarer han og uddyber;

– Nogle af de politiske reaktioner har været meget nationalistiske og har handlet meget om at lukke af og afskærme. Der kan man i en uendelighed diskutere, hvad der er en bevidstløs gentagelse af en måde at håndtere kriser på, og hvad der er specielt for den her regering. 

Idéhistoriker Mikkel Thorup er professor på Aarhus Universitet. Foto: privat.

Mikkel Thorups overordnede pointe er derfor, at;

– Det her er dybest set bare en krise. Selvfølgelig er der en masse specifikke, konkrete karakteristiske træk. Men der er også nogle ting, der genspiller den måde, vi tænker politik og kriser på, og hvor for eksempel skellet mellem det hjemlige og det fremmede er genkendeligt. 

Vidensautoriteterne er tilbage
I slutningen af bogen reflekterer idéhistorikeren også over den tilstand videnskaben og videnssamfundet er kommet i under coronakrisen. Her interesserer han sig især for, hvordan vi har set, at eksperter eller “vidensautoriteter”, som Mikkel Thorup kalder dem, har fået et comeback under sundhedskrisen. 

– Vi har i mange år haft en fuldstændig overdreven snak om det postfaktuelle samfund og om at ingen gider at lytte til myndighederne. Det ændrede sig dramatisk, da krisen kom. Nu er Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen, red.) en helt, siger han og uddyber;

– Det kammer næsten over. Det er som om, der er en indestængt vrede blandt dem, der er på eksperternes side i diskussionen om det postfaktuelle samfund. Som om de siger; se, nu fik vi endelig ret.

Men Mikkel Thorups pointe er netop, at vi endnu ikke kan konkludere, om det er vidensautoriteterne eller konspirationsteoretikerne, der vil stå tilbage som sejrherre på den anden side af krisen:

– Fordi selvom vi på den ene side ser, at vidensautoriteterne er tilbage, ser vi på den anden side en eksplosion af konspirationsteorier. Alt muligt mellem himmel og jord er også i bevægelse, afslutter han.