kultur

Tidligere DFF-formand med hård kritik af universiteterne i ny bog

Peter Munk Christiansen mener ikke, de danske universiteter er gode til at varetage fælles interesser.

Af - 12. marts 2021

Peter Munk Christiansen mener ikke, danske universiteter er gode til lobbyarbejde.

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Professor Peter Munk Christiansen, leder af instituttet for statskundskab på Aarhus Universitet, ved mere om lobbyarbejde indenfor dansk forskning end de fleste.

Indtil for få år siden var han bestyrelsesformand i Danmarks Frie Forskningsfond og var således en vigtig spiller i forskningsverdenens indsats for at påvirke beslutningstagerne. Han har nu skrevet bogen ‘Lobbyisme’ om lobbyarbejde – en disciplin, der ifølge professoren har fået et ufortjent dårligt rygte.

– Jeg ser det grundlæggende som en bytterelation, hvor politikere og embedsmænd får viden og opbakning på et bestemt område, mens lobbyisten og branchen for adgang til at påvirke politikken, forklarer han.

Kritik af universiteterne

Peter Munk Christiansen understreger, at han ikke er klassisk ekspert indenfor lobbyisme, da han på forskningsområdet selv har været en part i systemet i mange år. Det er han som sådan stadig som professor og institutleder, men det afholder ham ikke fra at kritisere de danske universiteters lobbyindsats – herunder sin egen arbejdsplads.

I ‘Lobbyisme’ får universiteterne nemlig en hård medfart.

– De er ikke en stærk aktør på lobbyområdet. Universiteterne repræsenterer stort set al den forskning, der bliver brugt offentlige midler på. Alle ministre ville have svært ved at sætte sig op mod et velargumenteret, stærkt og enigt ønske fra universiteterne. Men de har været alt for ringe til at sikre fælles interesser og derigennem få indflydelse, siger Peter Munk Christiansen.

Læs også: “Politikerne giver olie til hjulet, der skriger højest”

Han mener, at de enkelte universiteter alt for ofte kæmper for egne mærkesager og dermed ender med at blive om ikke modparter, så i hvert fald ikke samarbejdspartnere i jagten på fælles goder hos magthaverne:

– Det står på side 1 i Grønspættebogen, at man skal være enig for at få indflydelse, og universiteterne har ikke været gode nok til at skabe enighed blandt medlemmerne. Så de enkelte universiteter får måske indflydelse på noget her og der, men som fælles front står man ikke stærkt, fordi man kun har kunnet blive enig på relativt perifere områder.

Peter Munk Christiansen nævner som eksempel, at da fremdriftsreformen skulle gennemføres, afgav alle otte universiteter og samarbejdsorganisationen Danske Universiteter hvert deres høringssvar, som langt fra var ens.

– Så er man helt sikker på ikke at få fælles indflydelse, siger han.

Manglende interesse blandt kolleger

I sine egne relationer til kollegerne kan Peter Munk Christiansen da også ofte finde tegn på årsagerne til, at lobbyisme ikke er højt på dagsordenen for universiteterne.

– Der er ikke ret mange, der interesserer sig for det i forskningssektoren. Mine kolleger er ikke særligt interesserede i, hvad der sker, og den lobbyindsats, der bliver lavet, bedrives af relativt få, siger han.

Læs også: Universiteter skal stå skoleret for forskningsminister

En af konsekvenserne af universiteternes manglende evne til at påvirke magthaverne er ifølge professoren, at der er blevet masser af spillerum til andre aktører. Herunder især de private interesseorganisationer.

– Forskningspolitik er typisk ikke en brændende platform for politikerne. Der er ikke de samme stemmer i det som andre områder, og det giver plads til, at man kan påvirke politikken, fordi den ikke er styret af vælgernes dagsordener. Derfor betyder det meget, hvad der kommer ind i ministerens indbakke. Og når universiteterne ikke har udfyldt det hul, har det givet rigtig god mulighed for, at private aktører som Dansk Industri og Dansk Erhverv har kunnet komme på banen, siger Peter Munk Christiansen.

Direktør for Danske Universiteter forstår ikke kritikken

Jesper Langergaard er direktør for Danske Universiteter, samarbejdsorganisationen for de otte danske universiteter. Han mener ikke, at Peter Munk Christiansens kritik er fair.

– Universiteterne er ikke enige i alt, men der er meget, der samler os. Og universiteterne kan også bøje sig mod hinanden på trods af forskellige interesser, siger han.

Læs også: Ny liste placerer ét dansk universitet i verdens top-100

Han fremhæver som eksempel, at universiteterne samlet kæmpede for og lykkedes med at fastholde forhøjelsen af taxameterordningen for humaniora og de samfundsfaglige uddannelser på finansloven for 2020.

– Vi gjorde det sammen til trods for, at to universiteter ikke har de uddannelser, siger Jesper Langergaard.

Manglende synlighed i genåbningsdebatten

Ifølge Peter Munk Christiansen kan lobbyarbejde være mange forskellige ting. På film og tv bliver det ofte fremstillet som noget, der foregår i krogene i regeringsbygninger eller i hjørnet af en røgfyldt bar.

I praksis er det dog, som det meste andet, noget mere ligetil. Det kan være lobbyarbejde at sende en mail om et nyt lovforslag, ringe til en spindoktor og forklare sit synspunkt eller holde et møde med en oppositionsleder. Og så kan det også være lobbyarbejde at stå frem i medierne. Det er endnu et punkt, hvor professoren mener, at universiteterne har svigtet for nyligt.

– Det er først meget sent i genåbningsdebatten, vi har set danske universiteter komme på banen, hvor højskoleforeningen og efterskoleforeningen har været meget synlige. Hvorfor er der ikke nogen, der kerer sig mere om vores studerende? Hvorfor er der ikke nogen, der kæmper sagen for de stakkels førsteårsstuderende, den her mærkelige 2020-årgang, der ikke har fået hverken introforløb eller hyttetur. Der er ikke rigtigt nogen, der kæmper for dem, og det undrer mig, siger han.

Læs også: Fem professorer: Besenbacher udsat for noget, der minder om karaktermord

Jesper Langergaard affejer imidlertid den kritik. Det behøver ikke være synligt for at være effektivt, understreger han.

– Hvis man slår op i Grønspættebogen, som Peter Munk Christiansen henviser til, så tror jeg også, at det fremgår, at ikke al interessevaretagelse nødvendigvis behøver at foregå i den brede offentlighed. Danske Universiteter har fra nedlukningens første dag været i tæt dialog med både ministeriet og politikere. Vi er en saglig organisation, og vi tror i høj grad på dialog på møder frem for opråb i medierne.

Han mener desuden, at universiteterne har været i medierne og tale de studerendes sag i tilstrækkelig grad og har fremlagt en genåbningsplan for at få dem tilbage på campus.

Peter Munk Christiansen mener imidlertid ikke, at der er gjort nok – og han køber ikke argumentet med, at det ikke betaler sig at fremsætte kritik offentligt.

– Netop i sådanne sager er medvind i medier og hos offentlighed af afgørende betydning, siger han.

Skal ikke have en ‘forlomme’

Når det kommer til coronapandemien og universiteternes rolle i både nedlukninger og genåbninger, mener Jesper Langergaard ikke, at man kan tale om, at der per definition skal laves lobbyarbejde for at få de studerende tilbage hurtigst muligt.

– Universiteterne ser ikke sig selv som en snæver interessent, der skal have en forlomme i genåbningskøen. Universiteterne skal have hele samfundets bedste for øje. Vi skal med i genåbningen, og det argumenterer vi for. Men det skal sundhedsmæssigt kunne forsvares. Vi skal ikke glemme, at de eksperter og myndigheder, som står bag diverse restriktioner er folk, vi selv har uddannet, siger han.

Han understreger desuden, at universiteterne i hans optik aldrig har arbejdet tættere sammen end under pandemien.

Bogen ‘Lobbyisme’ udkom 1. marts på Aarhus Universitetsforlag.