kultur

Forskere samler fulde huse til foredrag

Aarhus Universitet har netop startet sæsonens “Offentlige foredrag i naturvidenskab” og meget tyder på, at det endnu en gang bliver en kæmpe publikumssucces

Af - 22. september

Hvis billetten ikke var købt på forhånd, måtte man i foråret stå og hive i en lukket dør til bla. et foredrag om design af biomolekyler og nanorobotter på Kulturværftet i Helsingør.

Foredraget blev ikke engang afholdt i kulturhuset i Helsingør, men livestreamet fra Aarhus Universitet. Alligevel var interessen så stor, at Udsolgt-skiltet var sat op på døren.

Fakultetet Science and Technology på Aarhus Universitet har i 10 år holdt foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, hvor forskere fortæller om de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab i bred forstand. I sidste uge startede så efterårssæsonen med foredraget “Smagen af øl”, som man har mulighed for at opleve igen i morgen, tirsdag.

– Grunden til, at vi startede foredragsserien er, at samfundet og erhvervslivet, både det offentlige og private, skriger efter flere, der bliver uddannet med en naturvidenskabelig baggrund. Det bliver bare værre og værre efterhånden. Når folk går på pension, kommer der f.eks. til at mangle gymnasielærere i fysik og matematik og ingeniører, fortæller chefkonsulent på Aarhus Universitet, Jens Holbech.

Bygger foredraget op med forskeren
Med foredragsserien ville universitetet vise, hvor interessant naturvidenskab er. Ikke kun for gymnasieelever, men rettet mod en bred målgruppe fra 15-90 år. Derfor havde universitetet fra starten en ambition om fyldte sale til foredragene.

TED Talk, DR og BBC laver allesammen ting, der er fremragende. Vi går dem ikke i bedene.

– Vores plot er noget anderledes end f.eks. Folkeuniversitetet. Sammen med mine kolleger bruger jeg meget tid sammen med forelæserne på at  bygge foredraget med dem, siger Jens Holbech og tilføjer:

– Forskerne skal ikke sænke deres faglige niveau, men de skal formidle det bedre. Hvis de f.eks. bruger en figur, så er det ikke fordi de data, der er i den figur, ikke skal vises. Forskeren har måske bare taget den fra en artikel i Nature, som han er stolt af, hvor det står på engelsk og i nogle fagtermer, som folk ikke kender.

Der bliver derfor gået efter med tættekam for at forklare og vise begreberne bedre, så tilskuerne sidder tilbage med en WOW-fornemmelse frem for at sidde og klø sig i hovedet.

– Selvfølgelig er der nogle fagbegreber som eksempelvis luminositet, der er nødvendige at bruge. Der er det så vigtigt eksempelvis at  forklare, hvad forskellen er på begrebet effekt, som vi alle kender fra vores glødelamper derhjemme på 60 watt, og luminositet. Vi går ikke udenom begreberne, men bruger tiden på at forklare dem.

Foredragsserien, som kom år før TED Talk var et begreb, er en publikumssucces. Hvert foredrag samler 800 tilhørere i Søauditorierne i Aarhus. Mange af foredragene bliver derudover afholdt i Foulum, Horsens og Vejle. Samtidig bliver de så livestreamet rundt om i landet, hvor der mange steder også er fulde huse.

Noget andet end TED Talk
Ideen med at livestreame foredraget blev en realitet for 3-4 år siden. Indtil da havde oplægsholderen turneret rundt med foredraget i forskellige byer, men da det blev teknisk muligt med livestream, blev turnéplanen også skåret ned for forskerne.

Vi vil gerne have stor faglig dybde, og der skiller vi os ud fra TED Talk

Udover de 4 byer, hvor der er liveoptræden, bliver foredragene livestreamet til 130 forskellige steder i Danmark, Grønland, Færøerne, Island og Sydslesvig.

– TED Talk, DR og BBC laver allesammen ting, der er fremragende. Vi går dem ikke i bedene.  Hvis noget skal præsenteres i en tv-udsendelse, bliver det faglige niveau tit sænket noget, for at alle skal kunne forstå det. Vi tager ikke noget ud af foredraget, fordi vi mener, at folk ikke kan forstå det, mener Jens Holbech. Han tilføjer:

– Vores andet plot er, at forskerne skal kunne komme i dybden med et emne. Så der bliver ikke skøjtet rundt på sådan en aften. Det sidste foredrag var om nanorobotter, og så handler hele aftenen om det. Vi bruger lige 5 minutter til at fortælle, hvad DNA, RNA og mikrosomer er, så tilskuerne kan forstå begrebet nanorobotter. Men det er på og så ned i materien. Vi skal ikke ud af nogen sideveje, hvis det ikke er nødvendigt.

– Vi vil gerne have stor faglig dybde, og der skiller vi os ud fra TED Talk, fordi de ofte højst er på 18 minutter. Vi har 120 minutters foredrag på sådan en aften – inkl. 20 minutters pause – så det er næsten 10 gange større fordybelse. Det giver tid til at komme helt ind i forskerens værksted og mindset.

Overblik over efterårssæsonen:

  • Smagen af øl                                                                                           25./9.
  • Kvantefysikken – atomernes vilde verden     8./10.       9./10.      24./1.
  • Naturens nyttige dræber molekyler               11./10.     18./10.    30./10.
  • Dit indre liv med billioner af bakterier                          23./10.      20./2.
  • Hvorfor ældes vi?                                              29./10.       6./11.     22./11.
  • Vulkaner og samfund gennem tiderne             7./11.     13./11.     12./12.
  • Antistof                                                                                  20./11.      21./3.

Læs mere om programmet her.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg