Copenhagen Pride-festivalen er i fuld gang, og det betyder også, at byens caféer og restauranter lægger lokaler til politiske debatter og samfundsrelevante oplæg.
Tirsdag eftermiddag tog den svensk canadiske CBS-alumne Jesper Thunström ordet ved Regnbuepladsen, hvor han med sin afhandling bidrog med viden om LGBT+-miljøet. Et område, hvor forskningen ellers er stærkt begrænset.
Læs også: LGBT: Vi mangler viden om transkønnede
Han ønskede at nuancere debatten om, hvornår det er rigtigt eller forkert, at virksomheder deltager i Copenhagen Pride.
– Er det mere lighed i samfundet, der får flere virksomheder til at deltage i Pride, eller hvad er deres motivation? Flere og flere virksomheder deltager, hvilket betyder, at Pride-organisationerne må lave bevidste beslutninger om, hvornår de må være med, siger Jesper Thunström om sin afhandling og fortsætter:
– Det har været enormt interessant at være med til at nuancere debatten på så under-forsket et område, siger han.
De fleste virksomheder deltager som led i CSR-strategien
Størstedelen af de 66 virksomheder, som Jesper Thunström har analyseret på grund af deres deltagelse i Copenhagen Pride 2018, har medvirket som led i deres CSR-strategi.
De har som ofte en mangfoldighedsrapport, hvor de redegør for deres diversitetspolitik, og hvad de gør året rundt, hvor Pride er en del af dette.
– Det betyder ikke altid, at det er godt, for det betyder ikke nødvendigvis, at politikken kommer hele vejen rundt i virksomheden. Men om det er godt nok, er nok et meget personligt spørgsmål, der varierer fra person til person, siger Jesper Thunström og uddyber:
– Én LGBT+-person synes måske, at et firma, der ikke donerer overskud af deres salg, udnytter sagen til deres egen interesse. Og andre mener, at den synlighed, det giver, er god nok, siger han.
’Pinkwashing’ er en alvorlig anklage
Flere har en tendens til at råbe ”pinkwashing”, når virksomheder tjener penge på LGBT+-sagen, eller f.eks. ikke donerer en procentdel fra salget af regnbuefarvet kager under Pride.
Men begrebet ”pinkwashing” er en langt mere alvorlig anklage, som oftest bliver brugt til at beskrive overtrædelser i lande, forklarer Jesper Thunström.
– Pinkwashing er ikke et begreb, som er særligt velkendt i virksomhedsverden. Det bliver oftere brugt om lande, hvor Israel altid er det ”bedste” eksempel. De promoverer dem selv som værende en sikker havn for LGBT+-personer, men i deres baghave begår de brud på menneskerettighederne. ”Pinkwashing” er den bevidste hykleriske handling, siger han.
Selvom begrebet henvender sig til lande, kan det med fordel blive brugt om virksomheder, da det i stigende grad er de samme regler, der gælder.
– Jeg har ikke fundet en eneste akademisk rapport eller artikel om, hvordan man anvender ”pinkwashing” på firmaer. Men begrebet er også anvendeligt for dem, for de har samme mulighed for at blive holdt ansvarlige for de samme standarder og menneskerettigheder, siger han.

Jesper Thunström har netop færdiggjort sin CBS-afhandling, som han fremlagde under Copenhagen Pride.
Det behøver ikke at være så farligt at deltage
Det er svært for mange virksomheder at vide, hvordan man deltager korrekt i Pride uden, at der bliver råbt ”pinkwashing”, eller de på en anden måde virker utroværdige.
Dem har Jesper Thunström set flere af i sin analyse, men det betyder ikke, at man skal afholde sig fra at støtte arrangementet eller deltage.
– Hvis du er en socialt opmærksom virksomhed, og du ikke overtræder menneskerettighederne i din værdikæde, har du ikke noget at bekymre dig om. Så er det kun godt, siger han og uddyber:
– Men det vigtigste, som du kan gøre for at cementere din støtte, er at være verbal omkring den. Du kan ikke være stille, for så går din støtte tabt. Desuden virker det utroværdigt, hvis du støtter Pride, men ikke nævner det nogen steder. Så virker det i stedet som om, at det bliver holdt skjult, siger han.
Så det er klart hans bedste råd til virksomheder, der enten deltager i år eller overvejer det.
– Man behøver ikke at ændre sit hovedkvarter til regnbuefarverne og kaste glitter ud fra vinduerne. Men hvis du siger, at du bekymrer dig om diversitet, så del en Facebook-post, eller skriv om det et sted. Hvis man ikke har noget at bakke det op med, så er det svært at bevise, at det er reelt, siger Jesper Thunström.
Forsiden lige nu:

Sådan tackler fondene den stigende magt
I SPORENE PÅ MAGTEN. I takt med at de danske fondes magt og muligheder skyder i vejret, arbejder fondene på tiltag, der sikrer fair forskning. Fem fokuspunkter brænder igennem.

Johan Olsen blander sine kasketter i ny podcast for at smitte mest muligt med sit videbegær
Proteinforskeren, videnskabsformidleren og musikeren, Johan Olsen fortsætter sin mission om at vende videnskaben ud mod den bredere befolkning. Denne gang i børnehøjde i ny podcastserie og børnebog.

Fysikerne får velkendt ansigt som institutleder
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.