Et ambitiøst 100 millioner kroners kombineret forsknings – og oplysningsprojekt skal nu kortlægge og skabe indsigt og debat om, hvordan algoritmer i stigende grad styrer vores samfund, hvilke konsekvenser det har og hvordan algoritmer og den digitale udvikling påvirker vores demokrati.
Projektet har navnet ”Algoritmer, Data og Demokrati” eller forkortet ADD-projektet, og er et tværgående projekt mellem hele seks danske universiteter: Roskilde Universitet, Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Copenhagen Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet under Aarhus Universitet.
Forsknings- og oplysningsprojektet skal over de næste 10 år gøre os klogere på brugen af algoritmerne, og på hvordan vi kan leve fornuftigt med anvendelsen af dem i vores samfund og vores demokrati i fremtiden.
Tværfaglig forskning
I spidsen for projektets forskningskonsortium, som blev vundet efter et åbent opslag og indstilling fra en international bedømmelseskomité, er Sine Nørholm Just, professor ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.
Konsortiet tæller yderligere fem forskere fra fem af landets andre universiteter:
Øvrige medlemmer i forskningskonsortiet
– Christina Lioma, professor ved Datalogisk Institut, Københavns Universitet
– Torben Elgaard Jensen, professor ved Institut for Kultur og Læring, Aalborg Universitet
– Leonard Seabrooke, professor ved Institut for Organisation, Copenhagen Business School
– Helene Friis Ratner, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
– Alf Rehn, professor ved Institut for Teknologi og Innovation, Syddansk Universitet
– Målet med projektet er at forene datalogi, samfundsvidenskab og humaniora i udviklingen af nye løsninger til gavn for borgere og samfund. Vi vil altså forstå de teknologiske udviklinger og styrke deres demokratiske potentiale, siger Sine Nørholm Just.
Selve oplysnings- og formidlingsdelen af projektet varetages af Lisbeth Knudsen, chefredaktør på tænketanken Mandag Morgen. I den fælles udsendte pressemeddelelse om projektet udtaler hun:
– Hvis vi ikke er trygge ved de nye teknologier, så har vi heller ikke tillid til dem, og folkeoplysningsalliancen skal medvirke til at sprede viden og skabe den tillid, samtidig med at forskerne i den anden del af projektet udvikler svar på, hvordan vi arbejder med transparens og nye retningslinjer for teknologianvendelse og teknologidesign.
Professor ved Aalborg Universitet David Budtz Pedersen er udpeget som videnskabelig rådgiver på projektet, og skal hjælpe med at sikre integrationen mellem forsknings- og oplysningsprojektet. Han vil foruden selv kunne lede selvstændige forskningsopgaver inden for den samlede projektramme.
Ifølge David Budtz Pedersen er det “essentielt for demokratiets udvikling, at tværvidenskabelige forskningsresultater inden for algoritmer, data, etik, lovgivning, psykologi og medier i de kommende år oversættes og anvendes i samfundet.”
Dilemmaer og løsninger
ADD-projektet skal blandt andet skabe indsigt i og forklare sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og tendenser i samfundet, som eksempelvis populisme, konspirationer, konflikter og øget ulighed.
Disse tendenser er vævet ind i miljømæssige, sociale, politiske og økonomiske kriser, som øger den generelle mistillid til samfundets traditionelle institutioner. Formålet med ADD-projektet er derfor også at udvikle både teknologiske og samfundsmæssige løsninger, der kan genskabe tilliden til institutionerne og til brugen af data og algoritmer.
Forskergruppen vil analysere dilemmaer og pege på løsninger gennem udvalgte cases indenfor bl.a. sundhedsområdet, finansverdenen, den offentlige administration, den offentlige meningsdannelse og beslutningstagen. Projektet skal give bud på konkret teknologisk innovation og forslag til generelle retningslinjer og politikker.
Det er VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN, der tilsammen har finansieret projektet med 100 millioner kr., som et startskud på aktiviteterne i forbindelse med de to fondes hhv. 50 og 40 års jubilæer i 2021.
