Midt i et af Københavns mest populære områder dukker Techfestival for tredje år i streg op til tre dage med events og aktiviteter, der undersøger og diskuterer, hvordan teknologi former vores samfund.
Det foregår fra d. 5.-7. september 2019 i og omkring Kødbyen, og du skal købe dig et armbånd for at deltage i arrangementerne.
Til gengæld er der over 300 talere fordelt på over 200 events, og vi har fundet de syv mest anbefalelsesværdige til den videnskabsinteresserede deltager.
1. Fremtiden for forskning i data fra sociale medier
Søndag d. 7. september 13.00-15.00 hos Rysensteen
Sociale medier er blevet en helt central datakilde til at forske i individuelle og samfundsmæssige problemer, og dataene giver forskere mulighed for at undersøge sociale dynamikker. Men i lyset af de senere års skandaler rejses spørgsmålene om, hvem der har ret til at lave forskning i offentlighedens interesse i den type data, og hvordan forskere får adgang til det? Og vigtigere: Hvem har ansvaret?
2. Sådan skal du ikke bygge kunstig intelligens
Fredag d. 6. september kl. 10.00-12.00 i DGI Byen
Kunstig intelligens er et af de mest populære emner indenfor tech-verdenen, men det er ikke helt så simpelt at få succes med teknologien.
Til dette event vil tre eksperter på området diskutere, hvad du ikke skal gøre, når du arbejder med kunstig intelligens. Og med en god portion humor vil de give eksempler på mislykkede AI-projekter og forklare, hvad vi kan lære af dem.
3. Tre teknologier du skal kende
Torsdag d. 5. september kl. 18.00-19.00 på Human Stage
Få en demo-præsentation af tiden mest imponerende og nyeste teknologier, som du bør kende.
De er særligt udvalgt af danske tech-guru Henrik Føhns fra Techtopia, som vil moderere eventet, og skaberne af de tre teknologier vil alle være til stede til at demonstrere og forklare.
4. Forskning og erhverv: Sammen trives vi
Torsdag d. 5. september kl. 17.30-19.30 hos 5E i Kødbyen
Hvordan kan man få forskere, erhverv og investorer til at snakke det samme sprog?
Virksomheder står ofte overfor komplekse problemer, som forskere kan hjælpe med at finde løsningen på. Problemet er dog tit, at akademikere snakker på en måde, som virksomheder ikke forstår – og omvendt. Og derudover arbejder begge i meget forskellige tidsrum og miljøer.
Men til dette event kan du være med til at dele din viden og deltage i diskussionen, når der debatteres, hvordan man kan skabe bedre samarbejde mellem forskere, erhverv og investorer.
5. Kvinder i teknologis fiasko-historier
Torsdag d. 5. september 17.30-19.30 på Rysensteen
”Fuckup Nights” kaldes eventet og er en del af en global bevægelse, hvor mennesker fortæller om deres professionelle fiasko-historier – og hvad de lærte af dem, og hvordan de er kommet videre.
Denne udgave er dedikeret til kvinder i teknologi, som fortæller deres værste karriereoplevelser, hvad de lærte af dem, og hvordan de kom videre.
Formålet er at inspirere fremtidige kvindelige iværksættere til at tage chancer.
6. Den næste milliard brugere
Fredag d. 6. september kl. 20.00-21.15 på Circle Scenen i midten af Kødbyen
Tech-festivalen har i år hentet mange store, inspirerende navne ind til at tale i løbet af de tre dage.
Derfor er det også uundgåeligt ikke at anbefale eventet med et af hovednavnene: Digital antropolog, lektor og professor på Erasmus University Rotterdam og forfatter af bogen ”The Next Billion Users”, Payal Arora.
Baseret på hendes antropologiske undersøgelser af digitaliseringen i fattige, ikke-vestlige samfund vil Payal Arora forsøge at tage lidt hypen af den indflydelse som kunstig intelligens, automatisering og teknologisk innovation har på vores hverdag.
Men når nogle af de mest folkerige og fattige lande i verden begynder at skifte deres fritid ud med at være online, rejses spørgsmålet: Hvem er det rent faktisk, der former fremtiden for internettet?
7. Menneskeligt design og beskyttelse
Torsdag d. 5. september kl. 20.00-21.15 på Circle Scenen midt i Kødbyen
Vi ved alle, hvordan forestillingen om tid og rum forsvinder, når vi sidder med uendeligt scoll-drevne apps og hjemmesider. Interaktionsdesigner Aza Raskin mener, at det er et misbrug af vores menneskelige svaghed.
Til hans event på Techfestival sætter han problemet i kontekst og leverer handlingsstrategier, som designere og brugere kan anvende.
Som en af festivalens hovednavne er Aza Raskin en af dem, man skal opleve. Han er medskifter af ”The Center for Humane Technology”, som fokuserer på at vende den digitale opmærksomhedskrise og tilpasse teknologi til menneskelige interesser.
Derudover var han med til at opbygge nettet hos Mozilla, han er blevet udnævnt på den prestigefyldte Forbes-liste ”30-under-30”, og så har han opfundet uendeligheds-scrollet.
Andre…
Til Techfestival 2019 er det værd at nævne, at du også kan opleve bl.a. medstifteren af Wikipedia Jimmy Wales, journalist og forfatter Clive Thompson, opfinderen af hashtags Chris Messina og medstifteren af Private Bay Peter Sunde.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.