Træning af bevidstheden kan føre til psykedelisk-lignende oplevelser

Først oplevede forfatter Niels Lyngsø, at han ikke havde nogle fødder. Dernæst oplevede han, at han ikke havde nogle ben. Så forsvandt maven. 

– Til sidst var jeg væk, men jeg var ikke væk. Jeg var til stede, meget årvågen og bevidst, siger han. 

Ordene falder på scenen under Bloom Under the Oak, festivalen under egetræerne i Frederiksbergs Søndermarken. En videnskabsfestival, der er arrangeret i samarbejde med Carlsbergfondet, og som finder sted fra fredag 18. juni til og med søndag 20. juni.

Læs også: Bloom festival sætter fokus på naturen og mennesket

Her er både koncerter og videnskabelige talks om alt fra kunst og arkitektur til netop udvidelse af bevidstheden.

På scenen er forfatter Niels Lyngsø og Gitte Moos Knudsen, professor i neurologi og overlæge ved Rigshospitalet. Hun forsker i, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.

Opløs dig selv gennem træning

Da Niels Lyngsø oplevede, at først hans fødder, dernæst hans ben og til sidst hele hans krop forsvandt, var det en bevidsthedsudvidende oplevelse gennem meditation. Ved flere års daglig praksis og på intensive retreats strakte hans meditationer sig i dagevis op mod 16 timer ad gangen.

– Efter seks dage med den dosis meditation har jeg været ude for at miste enhver fornemmelse af at have en krop, siger han og tilføjer:

– Der er nogle interessante overlap mellem, hvad folk beskriver, når de tager svampe og så på, hvad man kan opleve ved meget intensiv meditation, siger Niels Lyngsø.

I sin hvide sommerkjole under sin stråhat smiler Gitte Moos Knudsen, imens Niels Lyngsø fortæller om sin bevidsthedsudvidende oplevelse. Hun arbejder som læge med at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed, og hvordan forskellige lægemidler kan påvirke hjernen. 

Læs også: Forskerne vil gerne arbejde tværfagligt, men ofte bliver anstrengelserne ikke belønnet

Da Gitte Moos Knudsen tager ordet fortæller hun, at der er mange måder at nå hen til det samme resultat. Hun laver især forsøg med psilocybin, som findes i psykedeliske svampe. I USA ser man, at nogle af de nyere godkendte antidepressiv behandlinger, som ketamin, kan udløse nogle af de samme hjernescanningsfund, som man ser med psydelika.  

– Jeg tror sagtens, at man kan forestille sig, at der er måder hvorpå, at man kan træne sig til det. Vi ved jo, når hjernen bliver brugt på en bestemt måde, så tilpasser den sig. Hvis man gennem en årrække har trænet noget, så vil det sætte spor, det synes jeg er helt naturligt at forestille sig, siger Gitte Moos Knudsen.

Publikum lytter, mens de hviler sig på de hundredevis af tæpper, der ligger på egelundens græs. Tæpperne sætter sig som hvidt fnuller på især de, der har været så uforsigtige at tage sort tøj på her på en af årets varmeste dage. 

Mænd i skjorte og kvinder i rød-hvidstribede sommerkjoler og hat har taget skoene af, og stikker de bare tæer i sommergræsset, imens de kigger mod scenen. Andre ligger tæt indviklede i hinandens kroppe og kigger op mod egetræernes kroner. Ingen taler sammen. Alle befinder sig enten i deres egne tanker eller lytter opmærksomt.

En fredelig oplevelse

På Rigshospitalet har videnskabsfolkene i nye kliniske forsøg lavet nær 100 interventioner på raske forsøgspersoner med psilocybin for at undersøge, om det psykedeliske stof kan udvikles til et lægemiddel. 

– Vi ser langtidseffekter, som tyder på, at der sker en ny wiring af hjernen, hvor der bliver dannet mange flere kontaktpunkter mellem nervecellerne i hjernen, siger Gitte Moos Knudsen.

Læs også: Ny programdirektør i Lundbeckfonden vil trække de bedste forskere til Danmark

Gitte Moos opridser, hvordan det foregår når forsøgspersoner på Rigshospitalet tager på en psykedelisk rejse. 

– De bliver lagt i en dejlig blød seng med noget dejligt musik, og så får de tabletterne, siger Gitte Moos Knudsen og tilføjer:

– De får ikke pulver, for vi vil være helt sikre på, hvor meget folk får. Vi har forinden undersøgt dem grundigt, så vi er sikre på, at vi ikke kommer til at gøre skade. Det er jo et forskningsprojekt, så det ville være fuldstændigt utåleligt, hvis der skete noget, som ikke skulle ske. 

Forinden har trænede psykologer forklaret, hvad der vil ske. Rigshospitalet har endnu ikke oplevede nogle dårlige dårlige trips, fortæller Gitte Moos Knudsen. 

Læs også: Danske Universiteter tager rankings seriøst, men det bør de ikke, mener forskere

Efter oplevelsen får forsøgspersonerne udleveret farveblyanter, så de kan tegne oplevelsen.

– Det er sjovt at se. De fortæller også om, hvad de har oplevet, og når vi så har psykedelikaen helt ude af blodet, så sørger vi for, at de kommer godt hjem, og så har vi en seance dagen efter, hvor vi taler med dem, og de har mulighed for at stille spørgsmål.

Forsøgspersonerne beskriver, at de oplever en stor kærlighed. 

– Her på det sidste har vi bidt mærke i, at mange taler om deres far, men det kan også være rettet mod universet og alt levende, så det er en meget gennemgribende kærlighed af, at det hele hører sammen, siger Gitte Moos Knudsen.

Ikke kollega med en shaman 

Det er ikke første gang i menneskehedens historie, at man bruger psykedeliske stoffer til at hjælpe mennesker, der har det svært. Svampene, som psilocybinen stammer fra, kommer fra nogle syd – og mellemamerikanske kulturer, hvor de gennem århundrede har brugt svampene i ritualer og til behandling ofte også med en mere spirituel overbygning, som shamaner har stået for. 

Forfatter Niels Lyngsø spørger Gitte Moos Knudsen, om hun vil betragte en shaman som en kollega.

– Nej det ville jeg nok ikke, svarer Gitte Moos Knudsen og tilføjer:

– Som hjerneforsker kan man godt nogle gange komme ud for, at det ikke er fint nok, at det handler om biokemi, fordi sjælen er finere. Det kan jeg som hjerneforsker jo ikke forstå, for jeg synes, at hjernen er det fineste, vi har. Med alt hvad det indebærer. 

Meget lidt giftigt

Der findes ikke i den lægevidenskabelige litteratur eksempler eksempler på, at nogen er død af en overdosis psykedelika. Men man kan sagtens komme galt afsted. Det er vigtigt, at der er nogen, der passer på en, så man ikke hopper ud af vinduet, fordi man tror, at man kan flyve eller finder på andre ufornuftige ting, fordi bevidstheden er ændret. Det er det, som er faren ved psykedeliske stoffer, som jo er ulovlige, men de er altså ikke så toksiske, lyder det fra scenen under Bloom festivalen:

– Nogen har regnet ud, at hvis man skal dø af at spise psilocybin, så skal man spise 43 kilo friske svampe. God fornøjelse, siger Gitte Moos Knudsen.

– What a way to go, svarer Niels Lyngsø til latter fra publikummet på de hvide tæpper i sommervarmen.