Ung læge og forsker tager ordet i sundhedsdebatten

I sommers landede Ida Donkins bog Sygt eller Sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd på hylderne. Med bogen tager den 32-årige læge, forsker og erfarne sundhedsfaglige formidler et opgør med moderne sundhedstricks og alternative behandlinger, som synes at kunne kurere snart sagt hvad som helst. 

For sundhedsdebatten er blevet eroderet af halve sandheder og misforståelser, der udråber juice-kurerer, immunboostere og vaccine-modstandere til frelsende sandhedsvidner, og det kan i sidste ende få fatale konsekvenser for os alle, mener Ida Donkin: 

– Tit kan det bare være ærgerligt, fordi man bruger unødig tid og penge på noget, der ikke har nogen effekt, men nogle gange får det fatale konsekvenser, siger hun og fortsætter;

– Myter trives allerbedst der, hvor der ikke er en myndighed eller faglighed tilstede. Lægerne skal udfylde det tomrum noget mere. 

Siden 2014 har den unge læge arbejdet med at formidle sundhedsvidenskab både i radio, tv og på skrift, sideløbende med sin forskning. Men sidste efterår blev sidegesjæften til et fuldtidsprojekt. 

– Vendepunktet for at tage aktiv del i den offentlige debat om sundhed, var, da jeg så et Facebookopslag fra en alternativ behandler, som handlede om, at det skulle have negative konsekvenser at bruge solcreme til børn. Det kunne man bare have grinet ad, men det opslag kom så langt ud, at jeg fra en bekendt hørte om en daginstitution på Nørrebro, der overvejede at lade være med at smøre de små børn ind i solcreme, fortæller Ida Donkin og fortsætter;

– Der fik jeg det sådan; gud, de ting, vi griner ad på Facebook, kan faktisk få direkte konsekvenser for os. Nogen var nødt til at komme med et modsvar, så det besluttede vi os for at gøre.

Med vi, mener Ida Donkin den frivillige forening Læger Formidler, hvor hun selv er en del af styregruppen. 

– Vi begyndte at fokusere mere på, hvordan kommer vi bredere ud, så budskabet når flere mennesker. Dengang var jeg midt i min anden barsel og besluttede mig for, at jeg ville tage ekstra orlov for at fokusere på formidling, fortæller Ida Donkin. 

Vi skal være tydeligere

Ida Donkin er nu videnskabsformidler på fuldtid, og har de seneste par måneder gjort sig bemærket både i tv-debatter, radio og podcast og som ny fast klummeskribent på Berlingske. 

– For mig handler det både om at tage fat på de områder, hvor der er mange misforståelser, og om at inspirere andre sundhedsfaglige kollegaer til at formidle og blande sig i debatten, siger hun. 

Derfor opfordrer hun også andre forskere og fagfæller til at prioritere kommunikation og formidling ved siden af forskningen eller lægearbejdet. Også selvom hun anerkender, at det kan være vanskeligt de første par gange: 

– Selvfølgelig er det ikke sjovt at formidle første gang, fordi det er svært og angstprovokerende, men det er super vigtigt. Da jeg var ph.d.-studerende, var der masser af formidlingskurser, men der var ikke særlig mange tilmeldte. Vi skal prioritere det meget mere under studiet, siger hun og tilføjer; 

– Vi (læger og forskere, red.) skal være mere tydelige i den offentlige debat. Det kan også være at byde sig til og hjælpe journalister til baggrund, så vi alle kan blive klogere.

I 2016 deltog Ida Donkin i DR-programmet Ph.d. Cup, som er en tv-konkurrence i forskningsformidling, og hun mener, at flere programmer og platforme som Ph.d. Cup kan være med til at fremme forskeres formidlingslyst. 

En svær verden

Når man som Ida Donkin tager del i den offentlige debat, og gerne gør det for at kritisere “ophøjede og selvudråbte sundhedsguruer”, har det tit også personlige omkostninger.

Had-beskeder og verbale svinere finder ofte vej til hende på sociale medier, og hun kan mærke, at det allerede er begyndt at påvirke, hvilke emner, hun tager op. 

– Det kan være en svær verden at være i, fordi du får mange had-beskeder, hver gang du kommer med et budskab, hvor nogen har forslået sig, siger Ida Donkin, der dog alligevel ikke har fortrudt sit valg om at blande sig i den offentlige debat. 

– Men der er ting, jeg værger mig ved at skrive om. Som jeg har taget tilløb til at skrive om, men sidenhen har fortrudt. Jeg er bevidst om, at jeg også er skarp i min kritik og sætter navn på kritikken, så jeg føler mig ikke som et offer. Det er helt forventeligt at få respons retur, siger hun og understreger, at; 

– Faglig kritik er jeg selvfølgeligt enormt lydhør over for, og vil meget gerne have respons fra fagfæller løbende. Men den kritik, der går uden om rammerne for en ordentlig, faglig diskussion, og i stedet fokuserer på det personlige, den kan selvfølgelig være ubehagelig. Og det gør det svært for den enkelte læge at tage del i debatten. Det er lettere at gøre via en forening, hvor man ikke bliver angrebet som en enkeltperson.

De sorte får i flokken

Udover at rette skarp kritik af alternative behandlere, er det især i vaccinedebatten, Ida Donkin har markeret sig. 

Forskere vil så gerne have, at deres forsknings lykkedes, og derfor bliver vi begejstrede, når det sker. Det kan godt smitte af på pressemeddelelsen

Navnlig har hun rettet kritik af medierne i forbindelse med HPV-sagen og TV 2-dokumentaren De vaccinerede piger, der står som et skoleeksempel på, hvordan en unuanceret mediedækning og misvisende informationer kunne forvirre en hel befolkning. 

– Det blev lagt ud som om, flere eksperter var uenige om HPV-vaccinen. Men de eksperter, man inddrog, var bare de sorte får i flokken. De stak ud fra den faglig konsensus. Det kan være farligt at bringe enkelte fageksperter helt i front, hvis deres holdning ikke helt holder stik med den øvrige forskningsverden, forklarer Ida Donkin. 

Derfor bør journalister gøre en støre dyd ud af at huske på, at det har direkte konsekvenser for andres helbred, når medier formidler nyheder og resultater fra sundhedsvidenskaben. 

– Især når det gælder enkeltstående forskningsresultater, er det vigtigt at tænke baggrunden ind. Danske medier er generelt gode til at bruge eksperter, så man forstår konteksten, men der er også tendens til bare at copy paste en pressemeddelse om et nyt forskningsresultat, siger Ida Donkin.

Af samme grund har læger, forskere, institutter og andre sundhedsfaglige formidler også et ansvar for, at den informationen, de sender ud, ikke kan misforståes. For et nyt studie kan hurtigt blive blæst op som noget banebrydende i en pressemeddelelse:

– Forskere vil så gerne have, at deres forsknings lykkedes, og derfor bliver vi begejstrede, når det sker. Det kan godt smitte af på pressemeddelelsen. Presseafdelinger har også tit en interesse i at blæse en dagsorden op, og det gør, at vi kan få de overskrifter i medierne, hvor konteksten er misforstået. 

Når der rejses store debatter, som vaccinedebatten, i medierne og i samfundet generelt, er det også vigtigt, at forskersamfundet er enige udadtil for netop at undgå misforståelser og forvirring blandt borgerne, pointerer Ida Donkin: 

– I forhold til vaccinedebatten ville jeg ønske, at vi var mere enige udadtil. Vacciner er et af de områder, hvor der er lavet allermest forskning, og hvor der er bred enighed om, at det er en god idé. Vi skal fortsætte med at diskutere mulige bivirkninger og lignende på forskerniveau, den diskussion er super vigtig, og kun sådan bliver vi hele tiden klogere. Men vi bør melde mere entydigt ud udadtil, siger hun og fortsætter;

– Med nogle af de mest følsomme områder, skal man passe på ikke at gøre det til en borgerdiskussion, fordi faglige nuancer rigtig let kan misforståes, og er enormt svære at forstå, når man ikke har en lægefaglig baggrund.