Børn i Nordsjælland får oftest ADHD-diagnoser…

Der er stor debat om overdiagnosticering af ADHD. En ny undersøgelse kigger nærmere på en anden side af diskussionen: En mulig underdiagnosticering.

Undersøgelsen peger nemlig på, at der er en skæv fordeling i mængden af ADHD-diagnoser i Danmark, og at børn, der vokser op i mindre ressourcestærke hjem, har sværere ved at få stillet diagnosen.

Det fremgår også af undersøgelsen, at der er langt flere diagnosticeringer af ADHD blandt børn i Nordsjælland end i Vestjylland (der ligger i den såkaldte ‘rådne banan’).

Social status er afgørende
Forskellen i mængden af diagnosticeringer skyldes bl.a. social status, mener Kathrine Bang Madsen, som skriver sin ph.d.-afhandling om emnet ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Hun har stået for undersøgelsen, der bl.a. bygger på spørgeskemaer.

Ifølge undersøgelsens resultater har børn, der udviser ADHD-lignende symptomer, men ikke har fået stillet nogen diagnose, større sandsynlighed for at have mødre med lav social og økonomisk status. Det er f.eks. mere sandsynligt, at mødrene tjener under gennemsnittet eller er på offentlig forsørgelse.

Hos formanden for ADHD- foreningen er der ærgrelse at spore over fundet:

– Det er jo forfærdeligt, at social status skal være afgørende på den måde, siger Camilla Louise Lydiksen, der er formand for ADHD-foreningen.

Det kommer dog ikke bag på hende:

– Det er nok ikke overraskende resultater, men det er overraskende, at det bliver ved. Jeg bliver nærmest personligt provokeret. Jeg troede vi var blevet klogere, men der bliver ved med at være en skævhed i antallet af diagnosticeringer.

Men det er ikke kun socialøkonomiske forhold, der spiller ind på fordelingen af diagnoser. Faktorer som køn gør også en forskel, mener Kathrine Bang Madsen.

– Sandsynligheden for at være pige og sandsynligheden for at have lav social status er henholdsvis 83 og 49 pct. højere i gruppen af potentielt underdiagnosticerede sammenlignet med de diagnosticerede, siger hun i Aarhus Universitets pressemeddelelse.

Vigtigt med diagnosticering
Kathrine Bang Madsen påpeger selv, at hun ikke udelukkende på baggrund af spørgeskemaer kan påstå, at der sker en underdiagnosticering i områder, med generelt mindre ressourcestærke hjem. Men ved at sammenligne resultaterne med data fra registre over patienter, der modtager ADHD-medicin, peger hun på muligheden for en potentiel underdiagnosticering.

Og en mulig underdiagnosticering er vigtigt at få blotlagt:

– Diagnoserne er ikke ligegyldige. Udredningen hos en specialist er selve adgangsbilletten til hjælp i Danmark, fastslår Kathrine Bang Madsen.

Diagnoserne er nemlig nødvendige for, at barnet med ADHD kan få den rigtige hjælp, hvad enten det er i form af medicin, viden om sygdommen eller redskaber til at tackle den i hverdagen. Og den rigtige hjælp kan ikke vente, mener Camilla Louise Lydiksen:

– Det er dybt problematisk, fordi børnene skal have hurtig hjælp, ellers får de den slet ikke, siger hun.

Uklart hvorfor skævvridningen findes
Selvom studiet af skævvridning af ADHD-diagnoser er nyt, er arbejdet med at rette op på det ikke.

Camilla Louise Lydiksen forklarer:

– Jeg har været med i otte år og diskussionen har kørt i hele den tid. Men det er svært at pege på, hvad der forårsager skævvridningen. Er det mangel på psykiatere i områderne med færrest diagnosticeringer? Eller er det et spørgsmål om klassificeringen af ADHD i kommunerne?

Kathrine Bang Madsens forskning kan være en hjælp til at få et klarere billede af problemet. Det er ikke hendes mål udelukkende at få stillet flere ADHD-diagnoser, men at sætte fokus på, at diagnosen bliver stillet, hvor der er brug for den, og ADHD-foreningen vil støtte op om, at tiltrække mere opmærksomhed omkring emnet.

– …Og vi vil gøre vores til at fortsætte med at bringe denne viden rundt, siger Camilla Louise Lydiksen.

Læs mere om Kathrine Bang Madsens forskning