Ny viden

Danmark er langt fra førende på teknologiområdet

En ny analyse viser, at Danmark slet ikke løber hurtigt nok på det teknologiske område, hvis vi skal kunne konkurrere internationalt. Det er et resultat af, at forskning slet ikke prioriteres højt nok fra politisk side i Danmark, lyder det fra ATV.

Af - 19. august 2020

Foto: Blue Planet Studio

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Danmark falder langt bagud, når det kommer til vores teknologiske konkurrencedygtighed, sammenlignet med verdens førende regioner.

Det viser en ny, omfattende big data analyse af den globale forsknings- og patentaktivitet lavet af Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV), som netop er blevet offentliggjort. Analysens noget negative resultater kommer bag på Anders Bjarklev, som er ny præsident for ATV:

– Vi var meget overraskede over, at vi slet ikke placerer os så godt, som vi troede, fortæller han til Science Report.

– Jeg tror, det hænger sammen med, at vi ikke har været opmærksomme på, hvor hurtigt andre nationer har løbet på disse områder. Og hvis man glemmer at sammenligne sig med de andre, kan man meget hurtigt komme til at tænke, at vi klarer os “godt nok”.

For sløve til handling

Vi har nok som samfund været lidt for hurtige til at erklære, at ‘nu vil være de bedste til det og det’. Men det sker ikke automatisk 

Som udgangspunkt for analysen er der defineret elleve strategiske teknologiområder for Danmark – de områder, hvor Danmarks egen forsknings- og patentaktivitet er størst. Det viser sig, at Danmark på ingen af disse områder kan snige sig op i top 30 over de førende regioner i verden, målt på deres forsknings- og patentaktivitet.

Bjarklev vurderer, at Danmark måske også har været for sløve til faktisk at handle på en ellers høj ambition om at være en af de førende nationer inden for teknologisk udvikling og forskning.

– Vi har nok som samfund været lidt for hurtige til at erklære, at ‘nu vil være de bedste til det og det’. Men det sker ikke automatisk af sig selv, bare fordi man vedtager det, siger han.

I øvrigt fremhæves det i analysen, at vi inden for syv ud af de i alt elleve nævnte områder, endda falder temmelig langt bagud i forhold til de regioner, der ligger i top 30. Det gælder blandt andet områder som klimateknologi, vandteknologi, medicinsk og farmaceutisk teknologi.

Dette er målt på, hvor mange patenter pr. indbygger, der udtages på de enkelte teknologiområder i verdens førende regioner. På disse syv områder udtager vi i Danmark færre patenter pr. indbygger end gennemsnittet af de 30 regioner, fremgår det af analysen.

Det område, hvor vi ligger længst bagud i forhold til de førende regioner, er “Fremtidens teknologier”, som f.eks. kunstig intelligens.

Ikke overraskende er det primært asiatiske regioner som Tokyo, Beijing, Hongkong, Shanghai og amerikanske stater som Californien, San Fransisco og Boston, der ligger i top ti på listen over førende regioner inden for forsknings- og patentaktivitet på det teknologiske område. Også det Sydtyske område og London er at finde på top ti.

Læs også: Ny præsident for ATV: teknologien skal skabe både social og miljømæssig bæredygtighed

Forskning prioriteres ikke højt nok i Danmark
Ifølge Anders Bjarklev kan resultaterne skyldes, at vi i Danmark hverken har været tilstrækkeligt opmærksomme på vores egen placering i den internationale, teknologiske udvikling, men også at den teknologiske forskning herhjemme ikke er blevet prioriteret højt nok fra politisk side.

Han underkender ikke, at der er blevet investeret betydelige beløb i den teknologiske udvikling herhjemme – “de andre har bare investeret mere”, indvender han.

Og hér står politikerne med en del af ansvaret for, at Danmark ikke har kunne følge med den internationale, teknologiske udvikling, mener Anders Bjarklev; forskning har ikke været på dagsordenen i Folketinget, og der er politiske set sket meget lidt på forskningsområdet de sidste mange år, hvilket har resulteret i, at man ikke har genovervejet prioriteringen af forskningen og fordelingen af forskningsmidler til de forskellige områder.

– På et tidspunkt har Folketinget været enige om, at vi som land må sørge for at løbe med en vis fart, for at kunne følge med i den internationale konkurrence på det teknologiske område. Men det budget, vi troede skulle være en bund under forskningen, er i stedet blevet til et loft, siger Anders Bjarklev.

Han refererer til BNP-målsætningen som egentlig siger, at Danmark som minimum vil bruge 1% af BNP på forskning fra det offentlige, men som praksis er blevet til, at skiftende regeringer har talt penge både fra staten, kommunerne og EU med i regnestykket for at ramme den ene procent mere eller mindre præcist.

– Når dagen er omme må man sige, at dette i bund og grund drejer sig om velstand og velfærd. Hvis vi vil dette som samfund, må vi også investere i det. I sidste ende er det et spørgsmål om, at vi som samfund må blive enige om, at vi tror på, at det er forskning der skal til, for at vi er konkurrencedygtige fremadrettet, siger Anders Bjarklev.

Danmark skal udvælge specifikke teknologiske områder
ATV’s overordnede vision er, at “Danmark skal være en af verdens fem førende Science & Engineering­-regioner til gavn for kommende generationer”, som det lyder i rapporten.

Men med en så lav placering sammenlignet med de førende regioner inden for forsknings- og patentaktiviteter, kan denne vision synes optimistisk.

Er det overhovedet realistisk at Danmark skal kunne konkurrere med nationer som f.eks. USA og Kina på teknologiområdet?

– Hvis man tager det over den brede kam, må svaret nok være nej, svarer Anders Bjarklev, men tilføjer at “på udvalgte områder er svaret et afgjort ja!”.

Der er et stort potentiale for Danmark i at sætte sig på udviklingen af bestemte teknologiske områder, hvor vi kan gøre os rigtigt stærke, uddyber han:

– Hvis vi laver det godt nok, er jeg sikker på andre nationer gerne vil købe vores gode ideer og produkter. Det er et spørgsmål om, hvor vi kan udvikle noget specialiseret og så prioritere og satse på det. Det handler om, at vi skal arbejde sammen på tværs af brancher, og det er vi rigtig gode til i Danmark.

Som eksempel nævner Anders Bjarklev den danske vindmøllebranche:

– Vindmøllebranchen er noget, Danmark er kendt for. Det er et eksempel på et område, vi som samfund har besluttet os for er vigtigt, og hvor både politiske institutioner, forskere og private virksomheder har arbejdet tæt sammen.

Selvom det er et område, hvor Danmark ellers falder langt bagud ifølge rapporten, mener Anders Bjarklev, at der er mange muligheder for Danmark i at udvikle specialiserede produkter inden for kunstig intelligens. Også sundhed, IT og ikke mindst bæredygtighed er områder, hvor Danmark bør satse på at kunne udvikle gode, specialiserede produkter, der kan nå langt ud i verden.

Behov for investeringer, ikke besparelser

Hvad håber I på, at analysen kan bruges til fremadrettet?

– Vi skal se, om vi kan bruge analysen som afsæt for at få en tættere dialog med politikerne, svarer Anders Bjarklev og uddyber:

– Det duer ikke, at politikerne sparer på forskning. Hvis vi ikke må bruge mere end 1% af BNP vil det få den konsekvens, at vi sparer mere end vi investerer – og især nu, når BNP falder nogle procent som effekt af coronakrisen.

Fordi regeringen står til at fastholde BNP-målsætningen i år, vil det betyde et drastisk fald i den offentlige finansiering af forskning, som resultat af faldende BNP i forbindelse med coronakrisen.

Derfor er det ikke mindst nu vigtigt, at politikerne opfordres til at prioritere det i forvejen forsømte forskningsområde og til at investere i stedet for at spare, mener Bjarklev.

– Det er bedre at investere sig ud af det  end at spare sig ud af krisen. Mange forskningsmiljøer tager meget lang tid at bygge op – men man kan rive dem ned på én dag! Det skal vi undgå sker.

 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report