Den danske virolog og overlæge på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, er én af de mange forskere verden over, der har rygende travlt for tiden på grund af corona-pandemien.
Under normale omstændigheder tager forskning som bekendt lang tid, men i en tid, hvor situationen udvikler sig dag for dag, er det akut behov for hurtige resultater. Derfor vækker det også opsigt, at Anders Fomsgaard og hans gruppe på Seruminstituttet i løbet af kun et par uger har leveret intet mindre end et gennembrud.
Anders Fomsgaard har udviklet en hurtig og simpel metode til at teste for sygdommen Covid-19. Det oplyser Seruminstituttet i en pressemeddelelse fredag.
– Det, vi har udviklet igennem de sidste par uger, er en alternativ metode, som er helt uafhængig af robotter, kits og kemi, forklarer Anders Fomsgaard til Ekstra Bladet;
– Vi gør noget så simpelt som at tage en svælgprøve ved podning og varme det op til 98 grader i fem minutter. Det giver faktisk et lige så godt resultat, som hvis man kører det på de dyre, fine robotter, forklarer virusforskeren.
Global mangel på nuværende test
På den måde kommer den nye og simplere test som kaldet. I øjeblikket er der
verden over mangel på de kemiske reagenser, der hidtil er blevet brugt til at teste folk for coronavirus.
Håbet er, at Anders Fomsgaards metode inden for kort tid kan medvirke til, at flere bliver testet. Ikke bare i Danmark, men også i andre lande, der er hårdt plaget af Covid-19, og som oplever mangel på reagenser.
Nyheden vækker derfor begejstring i flere lande, der er hårdt ramt af corona-epidemien, særligt i Spanien, som næstefter Italien er dét land, hvor Covid-19 hidtil har krævet flest ofre.
Anders Fomsgaard har da også allerede modtaget en “nødmail” fra Spanien, forklarer han til Ekstra Bladet:
– I går blev jeg kontaktet af vores kolleger i Spanien, som var fortvivlede og spurgte, om nogen kunne hjælpe, fordi de var løbet tør for reagenser. De kunne ikke teste flere, siger Anders Fomsgaard.
De tre forskere bag den nye metode sendte, ifølge mediet, straks metoden til deres kolleger i Spanien og andre lande – og har dermed også delt deres opdagelsen udenom de videnskabelige tidsskrifter af hensyn til situationens alvor.
Ligesom gennembruddet på mange måder er usædvanlig, er der også en særlig forskergruppe, der står bag opdagelsen.
Det er ingen andre end Anders Fomsgaards egen datter, ph.d.-studerende Anna Fomsgaard, der udgør den anden tredjedel af gruppen. Det tredje og sidste ben i gruppen er seniorforsker Maiken Worsøe Rosenstierne.
Nyt projekt med antistoffer
For tiden står både staten og flere offentlige og private fonde klar med ekstraordinære million-bevillinger til de forskere, der mangler penge til et støtteværdigt corona-relateret projekt.
Såvel fondenes puljer som statens har dét til fælles, at det har afgørende betydning, at de ansøgere, der modtager penge, kan gå hurtigt i gang med deres projekt.
Læs også: Sådan støtter private fonde corona-forskning.
Anders Fomsgaard har for nylig modtaget en bevilling på 3,2 mio. kroner af den pulje penge, regeringen har afsat for at kunne yde hurtig støtte til forskning i coronavirus.
Projektet handler om immunitet, og heri skal Fomsgaard blandt andet undersøge specifikke antistoffer dannet i Covid-19 patienter under og efter sygdomsforløbet.
“Projektet søger at undersøge, om de antistoffer som dannes i patienter under COVID-19 kan booste immuniteten hos nye patienter eller patienter i risikogrupperne, og på den måde understøtte behandlingen af næste bølge af COVID patienter”, lyder det i projektbeskrivelsen.
Læs også: Virusforsker: “Vi er mere klar over, at vi skal være forberedte på det ukendte”.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.