Den globale produktion af plastik eksploderer. Alene i Danmark produceres der årligt 340.000 tons plastik, hvilket svarer til 60 kg. per dansker.
Når vi bruger mere og mere plastik, stiller det også store krav til genanvendelse af vores plastikaffald. For en bedre genanvendelse af plastik vil ikke kun betyde mindre CO2-udledning og mindre plastikaffald i naturen og havene – der er også et stort økonomisk potentiale i, at vi danskere bliver bedre til at genanvende vores plastikaffald.
Det fastslår en helt ny rapport fra Innovationsfonden og konsulentbureauet McKinsey & Company, der beskriver, at det økonomiske potentiale i en 100 procent plastikgenanvendelse herhjemme er mindst 1,6 mia. kroner hvert år.
Skal Danmark nå målet om en fuldstændig plastikgenanvendelse, vil det dog kræve en højt prioriteret forskningsindsats og et langt større fokus på nye, cirkulære løsninger.
– Danmark står ligesom resten af verden med en enorm udfordring med plastik, som vi skal være langt bedre til at genanvende. Både for naturen og klimaets skyld – og fordi det er en fantastisk økonomisk forretning, hvis det lykkes os at indtage en international førerposition på det her område, siger Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationsfonden.
– Vi har forudsætningerne, men der er behov for en målrettet og højt prioriteret forsknings- og innovationsindsats, hvis det skal lykkes. Der er ingen tvivl om, at det er indsatsen værd, tilføjer han.
Stort potentiale – men en smule naivt
Anders Egede Daugaard, der er lektor på DTU og forsker i plastikmaterialer, er enig i, at der er et stort potentiale ved en større genanvendelse. Men en total genanvendelse af al vores plastikaffald, men han dog ikke er realistisk;
– Der er meget lang vej til 100 procent. Det er en lille smule naivt at tro, at vi kan genanvende en-til-en, siger forskeren, og tilføjer;
– Fordi det afhænger også af, hvad man forstår ved genanvendelse; for eksempel hvor mange cyklusser plasten skal have været igennem, før den betragtes som 100 procent genanvendt. Der er vi slet ikke i dag.
I dag forbrænder vi mere end halvdelen af vores plastikaffald, imens det kun er godt 30 procent, der bliver genanvendt, viser tal fra regeringens plastikhandlingsplan fra sidste år.
Derfor er der et godt stykke vej igen, også sammenlignet med landene omkring os, da Danmark indtager en placering under det europæiske gennemsnit. På en liste i rapporten indtager Danmark blot en 23. plads ud af de 30 europæiske lande på listen, når det kommer til at genanvende plastik.
Det betyder også, at Danmark med den nuværende kurs vil få meget svært ved at nå EU’s nye ambitiøse krav om 50 procent genanvendelse af plastikemballage i 2025.
Alligevel ser forsknings- og innovationsminister Tommy Ahlers (V) muligheder for, at Danmark kan spille en afgørende rolle i at vende udviklingen, men også ministeren peger på, at det kræver en stor forskningsindsats;
– Der er ikke forsket nok i plastik og genanvendelighed, siger ministeren til PolicyWatch, og efterspørger blandt andet større viden om, hvilke typer plastik der kan tåle at blive blandet sammen.
– For lige nu er problemet jo, at selv når vi opsamler plastikken, så har vi svært ved at genanvende den, fordi der er så vidt forskellige typer plastik, som ikke fungerer særlig godt sammen.
Plast er ikke bare plast
Udfordringen med plastik er, som ministeren også er inde op, at plast ikke bare er plast, som Anders Egede Daugaard beskriver det;
– Der er mange forskellige plastmaterialer, og de indeholder så mange forskellige ting, at det ikke nødvendigvis er direkte blandbart, siger forskeren.
Det gør plastikaffaldet svært at genanvende, og samtidig er der nogle bestemte retningslinjer for, hvornår plast må genanvendes til fødevarer.
– Plasten må ikke nødvendigvis bruges til samme type produkt igen, hvis man har mistet overblikket over, hvor den har været henne. Der kan være urenheder i plast, der har været i cirkulation, som begrænser den efterfølgende anvendelse. Det gør det vanskeligt at genanvende plast, og derfor vælger man tit at forbrænde den, forklarer Anders Egede Daugaard.
Derudover er plastik et relativt billigt materiale, og det betyder, at der ikke er et særlig stort økonomisk incitament for at genanvende plastik, tilføjer han.
Et udskældt materiale
Selvom plastisk er et meget udskældt materiale, er det samtidig uundværligt i mange henseender. Og ifølge Anders Egede Daugaard kan vi slet ikke undvære plastik:
– Man er lidt efter plasten, fordi man ser billeder fra strande med affald. Men vi kan ikke undvære plast. Der er lavet studier, der viser, at det for eksempel ikke kan svare sig at pakke fødevarer ind i noget andet, fordi så bliver madspildet langt større, siger forskeren.
Plastik er ideel som emballage til fødevarer, da både kød, frugt og grønt kan holde sig friskt meget længere, når det er pakket ind i plastik, blandt andet fordi plastik kan holde fugten inde og bakterier ude. Derfor er plastik et af de mest effektive redskaber til at undgå madspild med, og således til at reducere forbruget af naturressourcer.
At plastik er uundværligt, er dog ikke ensbetydende med, at selve materialet ikke kan blive mindre miljøskadeligt. I dag er plastik primært lavet af olie, men der findes også en mere miljøvenligt alternativ, den såkaldt biobaseret plastik, som er produceret af biomasse, for eksempel majs eller sukkerrør.
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.