Ny viden

Forsker: Meget går tabt ved virtuelle videnskabelige møder

En ny afhandling undersøger vigtigheden i, for både forskerne, universiteterne og for etableringen af nye forskningsfelter, at der stadig afholdes fysiske, videnskabelige møder. Et potentiale, som går tabt ved de virtuelle møder.

Af - 12. august 2020

Foto: Aalborg Universitet

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Mulighederne for fysiske møder i forskningsverdenen, som for eksempel symposier, konferencer og kongresser, er begrænsede, sådan som verden ser ud i øjeblikket.

I løbet af det seneste halve år har coronapandemien skabt strenge restriktioner for fysiske møder, og også klimahensyn har blandt andet foranlediget, at flere universiteter gennem klimahandlingsplaner forsøger at begrænse antallet af flyrejser.

Heldigvis har teknologien sørget for, at virtuelle møder på afstand og bag en skærm er en mulighed – men burde man én gang for alle spare de mange flyrejser væk, og i stedet mødes om forskningen virtuelt?

Ifølge en ny erhvervsafhandling af Thomas Trøst Hansen fra Aalborg Universitet, der undersøger udbyttet af konferencer og andre videnskabelige møder for både forskere og universiteter, er svaret nej.

Der for stort et udbytte at hente for både forskerne, især de yngre forskere, og for etableringen af nye forskningsfelter ved de videnskabelige møder som ville gå tabt, hvis man ikke kan mødes fysisk.

En pointe i det fysiske møde
Man kan og bør spare på rejserne i forbindelse med konferencer, mener Thomas Trøst, men det er vigtigt, at der fortsat skal være mulighed for, at forskerne kan mødes fysisk.

– Det er ikke nødvendigvis alle events, der er meningsfulde og værd at deltage i. Man bør godt kunne begrænse rejserne på en rimelig måde. Men man må ikke spare dem alle sammen væk: der er en klar pointe i det fysiske møde, indvender han.

Kan man også høste udbytte af de virtuelle møder, eller går udbyttet af møderne tabt, hvis man ikke kan mødes fysisk? 

– Jeg tror, at meget af potentialet ved eksempelvis konferencer går tabt ved virtuelle møder. Man har brug for at kunne danne relationer og venskaber for at kunne udvikle sig i sit arbejde, svarer Thomas Trøst.

Alligevel, fortæller han, kunne der på sigt være mulighed for, at man kunne udvikle modeller for online-mødeplatforme, hvor man kunne tage højde for netop de faktorer, der gør de fysiske møder ved eksempelvis konferencer så værdifulde. Det gælder blandt andet mulighederne for at udvikle relationer og for at promovere anerkendelse.

Buzz
Både når det kommer til videns- og erfaringsudveksling, netværksdannelse og til optjening af videnskabelig anerkendelse har de videnskabelige møder et stort potentiale, som kan være helt afgørende for hvordan især yngre forskere etablerer sig i den videnskabelige verden.

Konferencerne giver nemlig godt igen på både netværks- og omdømme kontoen for forskerne, konkluderer afhandlingen.

Hvad der især er essentielt ved eksempelvis konferencer, er den faktor, som Thomas Trøst beskriver som ‘buzz’.

Buzz er uformel viden indenfor et bestemt videnskabeligt felt. Det er en fornemmelse af, hvor et videnskabeligt felt er på vej hen; den nyeste viden og de trends, der er på vej, de bevillinger, der lige er blevet givet, hvilken retning man skal gå, og hvad man skal huske at have med i sin næste forskningsansøgning, forklarer Thomas Trøst.

Netværk og omdømme
Ifølge Thomas Trøst er det tre overordnede elementer, som udgør det store potentielle udbytte for forskere ved eksempelvis konferencer: netværksdannelse, udveksling af anerkendelse og det førnævnte ‘buzz’.

Det er helt væsentligt for netværksdannelsen, at forskerne møder hinanden, mener Thomas Trøst.

Man kan ikke undervurdere betydningen af at kigge hinanden i øjnene, siger han og fortæller, at han i mange af de interviews, han har lavet som baggrund for afhandlingen, har hørt historier om, hvordan folk er mødtes til konferencer i forskellige byer, og har udviklet relationer, der har haft stor betydning for deres videre karriere og netværk.

– Alle har en skør anekdote, hvor de har været i en finsk sauna, på en bar i São Paulo eller ude at fiske hummere sammen med en, de har mødt på en konference. Det er disse møder mellem forskerne, der blomstrer og bliver til en relation, og som får betydning for deres videre karrierer, fortæller Thomas Trøst.

De videnskabelige møder er også essentielle for at kunne optjene og modtage videnskabelig anerkendelse.

– Anerkendelsen er en generel vigtig motivationsfaktor for forskning. Her spiller konferencerne en stor rolle: Hvem får keynoten, hvem får det gode tidspunkt og den gode placering i programmet?, uddyber han.

En videnskabelig ‘markedsplads’
Thomas Trøst betegner konferencer som en slags ‘markedsplads’, hvor man som forsker kan handle, udveksle og bytte værdi til anden værdi.

– Det kan være, at man på en konference bytter sit stærke netværk til muligheden for at være med til at være med i en forskningsansøgning eller en næste publikation. Det kan også være at man lige har udgivet en publikation, hvor man kan bytte værdien af den til en næste konference eller andet, siger Thomas Trøst.

– Konferencer er en slags markedsplads, hvor man udveksler de akademiske produkter man har, og hvor man får adgang til at lave ‘gode handler’.

Det er især de yngre forskere, som stadig har brug for at blive etablerede som forskere og styrke deres karriere, der kan drage fordel af konferencerne. Her får man mulighed for at styrke sit netværk, at få fingeren på pulsen i forhold til nye publikationer og ny viden.

Værtsrollen er vigtig
Især værtsrollen i forbindelse med afholdelsen af konferencer er ganske væsentlig.

– Værtsrollen er den, som alle kender og refererer til. Det er en særlig platform, hvor man bliver edderkoppen i midten af et spind; man får adgang til hele økosystemet. Når man er vært – lige fra mindre symposier til kongresser – bliver man altid en central figur, siger Thomas Trøst og indvender, at det i arbejdet med afhandlingen var “overraskende, hvor central placeringen som vært er.”

Især er værtsrollen betydningsfuld for de yngre forskere, som endnu ikke har fået status som et etableret navn inden for deres forskningsfelt, påpeger Thomas Trøst. Derfor mener han, at universiteter bør give værtskaber til de yngre forskere, og gerne gentagne gange, for at etablere både den pågældende forsker og det pågældende universitet som knudepunkt inden for det givne felt.

– Dem, der har etableret sig med værtskaber, har fået status af founding fathers eller mothers i det pågældende felt. Det er derfor, at denne knudefunktion er så vigtig, siger han.

Konferencerne er desuden også en oplagt mulighed for universiteterne til at tiltrække udenlandske forskere, der ved at deltage i en konference samtidig får mulighed for at danne sig indtryk af ikke blot universitetet og forskningsmiljøet, men også selve byen, hvor konferencene afholdes.

– Derfor skal universiteter skal arbejde strategisk med deres værtskaber, så de ikke blot præsenterer universitetet og forskningsmiljøet, men også selve byen, fortæller Thomas Trøst.

Samarbejder om logistik
Dette kan danne grobund for samarbejder mellem universiteterne og turismebranchen, lyder det i afhandlingen. Desuden kan universiteterne høste stort udbytte af også at lave samarbejder med mødeindustrien, fortæller Thomas Trøst:

– Mødeindustrien har en chance for at hjælpe forskningsverdenen. Når nogen på et universitet er vært for et møde, bliver der bygget en masse kompetencer op hvad angår logistikken i forbindelse med afholdelsen af begivenheden. De kompetencer kan mødeindustrien hjælpe med at viderebringe til andre institutter og nye værter, siger han. Han indvender, at det ofte sker, at der går mange år mellem at et institutet afholder konferencer hvilket ofte resulterer i, at erfaringer med afholdelsen af begivenheden går tabt.

– Et samarbejde mellem universiteterne og mødeindustrien kan sikre en videndeling, både forskerne imellem og mellem institutterne på universiteterne, så de gode erfaringer med værtskaberne ikke går tabt, siger Thomas Trøst.

Afhandlingen er lavet i samarbejde med turistorganisationerne Wonderful Copenhagen og Visit Aarhus og er støttet af Innovationsfonden.

 

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report