Omkring 21 millioner mennesker verden over lider af skizofreni, og tallet forventes at stige. Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan sygdommen kan lindres og forebygges – og en hypotese har længe været, at naturen måske kan have en rolle at spille. Nu cementerer et nyt studie naturens effekt og tilbyder samtidig en løsning på det voksende antal diagnoser. Det viser nemlig, at naturen kan forebygge skizofreni.
Lavere risiko for skizofreni
Mellem 1,4 og 1,5. Så meget større er risikoen for, at et menneske udvikler skizofreni, hvis det ikke har haft adgang til grønne områder som barn.
Det viser et nyt studie, som for nylig udkom i tidsskriftet ”Schizophrenia Research”. Studiet er det første storskalastudie af sin art, og er en del af et større projekt om sammenhængen mellem natur og mental sundhed.
Potentiale for mental sundhed
Og studiets resultat er vigtigt – for det giver et konkret bud på, hvordan vi kan undgå, at flere udvikler skizofreni i fremtiden. Det fortæller centerleder på Center for Biodiversity Dynamics in a Changing World (BIOCHANGE) ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet (AU), professor og VILLUM Investigator Jens-Christian Svenning:
– Vores nye viden peger på, at det er enormt vigtigt i byplanlægning at tænke på, at folk skal have adgang til natur i deres nabolag. Og det burde man måske tænke endnu mere over, end man gør nu; en af de store trends i dag er jo, at folk flytter fra land til by – så på den måde kan man ikke tage for givet, at folk har adgang til natur.
Kvantiteten der tæller
I studiet har Jens-Christian Svenning sammen med bl.a. postdoc Kristine Engemann Jensen fra Aarhus Universitet taget udgangspunkt i intet mindre end 943.000 danskeres anonymiserede sundhedsoplysninger. Forskerne har sammenholdt personernes data med satellitbilleder fra Landsat Archive, som viser mængden af grønne områder på de steder, hvor personerne er vokset op.
Forskerne kan konstatere, at især kvantiteten af grønne områder tæt på et barns bopæl har betydning for, om det senere udvikler skizofreni. Og det er en sammenhæng, der også gælder når man udelukker de faktorer, der normalt forbindes med udvikling af sygdommen: Socioøkonomisk status, køn, alder og urbanisering.
-Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem natur og udvikling af skizofreni på tværs af alle de velkendte faktorer. Selv når vi udelukker dem alle, er der en forhøjet risiko på omkring 1,4 for dem, der har boet i de 10% mindst grønne nabolag vs. de 10% mest grønne nabolag som barn, fortæller Jens-Christian Svenning.
Men selvom de kendte risikofaktorer er tjekket af, pointerer Jens-Christian Svenning, at man aldrig kan sige noget med fuldstændig sikkerhed, når man laver et studie, der foregår ”ude i virkeligheden”:
-Modsat i laboratoriet så vil man altid spørge sig selv, om man nu har kontrolleret godt nok. Men når det er sagt, så har vi gjort det bedste, vi kan for at tage højde for de faktorer, man sædvanligvis kigger på, når det kommer til udvikling af skizofreni. Og styrken ved at kigge på denne type data er, at vi kan se, om en potentiel risikofaktor er stærk nok til at slå igennem alle de andre påvirkninger, der er på mennesker i den virkelige verden, fortæller han.
En ny åbning
Studiet ligger i forlængelse af en række eksperimentelle studier og feltstudier, der peger på, at naturen har en positiv effekt for vores helbred – men det er første gang, at sammenhængen mellem skizofreni og natur bliver undersøgt i så stor skala. Derfor har projektet også været forbundet med en vis risiko for, at forskernes hypotese viste sig ikke at have noget på sig, fortsætter Jens-Christian Svenning:
-Vi anså det faktisk som yderst risikabelt, om der overhoved ville dukke noget op – og vi havde fulgt ud regnet med, at det kunne være, vi slet ikke fandt nogen sammenhæng.
Men fordi sammenhængen viste sig at være så overbevisende, åbner studiet nu op for flere undersøgelser. Og spørger man Jens-Christian Svenning, er der flere elementer, det fremover kunne være nærliggende at gribe fat i:
– Man kunne fx spørge, om der er forskel på forskellige typer natur, når det kommer til at forebygge udviklingen af skizofreni: Betyder det noget, om det er vild natur eller passet fx? Men hvis vi virkelig vil bruge det her til noget, så gælder det fremover om dels at udbygge makroskala-studierne i forhold til bl.a. naturkvalitet og andre aspekter af mental sundhed, og dels at binde vores storskalaforskning sammen med mere detaljeorienteret forskning omkring, hvad det præcis er for mekanismer i mennesket, der gør, at naturen har de effekter, den har.
På dén måde kan det være, at vi fremover vil vide endnu mere om, hvordan vi kan forebygge skizofreni.
Og det er godt nyt for både os mennesker – men også vores planet:
-Vi mennesker ser ofte os selv som meget specielle, men vi har også en økologi – og det her er et eksempel på, at vi selv relaterer os til – og påvirkes af naturen. Så med den nye viden vil vi fremover kunne fremme, at folk har et godt liv, og at vi finder måder, hvorpå vi kan leve på planeten på en god måde. Og dét synes vi er skide spændende og vigtigt! slutter Jens-Christian Svenning med et grin.
De resterende forskere bag studiet er professor Preben Bo Mortensen og professor Carsten Bøcker Pedersen ved AU’s Centre for Integrated Register-based Research samt professor Lars Arge og postdoc Constantinos Tsirogiannis ved AU´s Centre for Massive Data Algorithmics.
Studiet er udgivet i tidsskriftet Schizophrenia Research i 2018. Du kan finde det her.
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.