Ny viden

Novo Nordisk bevilliger 38 millioner til stort slægtsforsknings-projekt

Rigsarkivet skal med hjælp af anvendt kunstig intelligens kortlægge den danske familiestruktur 100 år tilbage i tiden. Den viden kan katalysere forskning inden for alt fra sundhed til ulighed i uddannelse.

Af - 27. november 2020

Foto. Valentina Gabusi. iStock

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Novo Nordisk Fonden har uddelt 38 millioner til et nyt forskningsprojekt, der om fem år skal udmunde i Danmarks første multigenerationsregister. Det bliver et register, hvor fødsels- og familie-data fra gamle kirkebøger kobles med tilsvarende nyere data fra CPR-registret. 

Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og det skal i 2025 give danskerne den første komplette slægtsskabsoversigt. 

– Ved at støtte etableringen af et multigenerationsregister vil Novo Nordisk Fonden bidrage til en stigende værdi af Danmarks sundhedsregistre og offentlige datakilder samt støtte AI-research i Danmark. Registeret vil åbne nye muligheder inden for sundhed og socioøkonomisk research på tværs af bredere familierelationer.

Sådan lyder støtte-begrundelsen fra Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, som er senior vicepræsident ved Novo Nordisk Fonden. 

Kunstig intelligens skal koble familiedata 

I første omgang skal Rigsarkivet scanne godt 7500 kirkebøger ind elektronisk. Derefter vil forskere i kunstig intelligens fra KU udvikle AI-algoritmer, som oversætter håndskriften til datafiler. Sidst men ikke mindst står AU’s Center for Registerforskning for den afsluttende kobling mellem data fra CPR-registeret og den indlæste håndskrevne data.

Projektet skal dermed udfylde det videnshul, der eksisterer i dag, hvor fødsels- og sundhedsdata fra henholdsvis kirkebøger og CPR-register ikke kan matches. Ultimativt giver det nye register mulighed for at spore slægter og sygdomme helt tilbage til 1920. 

Projektleder fra Rigsarkivet Jeppe Klok Due uddyber:

– I dag er der kun registreret slægtskab for børn fra 1960erne og frem i CPR-registeret. Men bedsteforældre og oldeforældre er stadig registreret i kirkebøger eller hospitalsoversigter. De er bare ikke koblet op med deres yngre familier i databaserne. Det er det, som forskernes AI skal hjælpe os med at gøre. 

Når først man har en AI-teknologi, der kan afkode gamle optegnelser og håndskrevne bøger, åbner det for en helt ny dimension af datakobling, fortæller han. Derfor skal metoderne fra projektet testes på andre historiske kilder som eksempelvis jordmoderprotokoller.   

Springbræt for forskning fremover

Med en nyt og komplet register ved hånden kan forskere fremover lave dybdegående research på særligt sundhedsproblemer og sociale forhold i familier tilbage i tiden. Det kan være viden om eksempelvis de genetiske og miljøbetingede årsager bag skizofreni. Viden som kan bruges til at skræddersy behandling til forskellige samfundsgrupper fremover. 

Det er for alvor, når registeret krydsrefereres med anden data, at spændende forskning kan opstå, understreger Jeppe Klok Due. 

– Vi bygger en infrastruktur, som er nyttig for forskerne. Fem år efter at vi har lavet det her register, vil der være flere 100 akademiske videnskabelige artikler baseret på det. Den infrastruktur, vi bygger her, gør, at man kan gå ind og undersøge både sociale og genetiske komponenter i familier gennem tiderne, siger han.

Jeppe Klok Due understreger også, at kendskab til familieforhold i hele populationen vil kunne give større forståelse for positive og negative dynamikker i social mobilitet. På sigt vil det gøre det nemmere at målrette sociale indsatser.

Projektet løber fra næste år og frem til 2025.

Få et tilbud på Science Report til dig eller din organisation

Udfyld formularen og få et skriftligt tilbud

Modtag et tilbud Læs om abonnementspriser og muligheder

Allerede bruger - log ind

Science Report