Novo Nordisk Fonden har uddelt 38 millioner til et nyt forskningsprojekt, der om fem år skal udmunde i Danmarks første multigenerationsregister. Det bliver et register, hvor fødsels- og familie-data fra gamle kirkebøger kobles med tilsvarende nyere data fra CPR-registret.
Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, og det skal i 2025 give danskerne den første komplette slægtsskabsoversigt.
– Ved at støtte etableringen af et multigenerationsregister vil Novo Nordisk Fonden bidrage til en stigende værdi af Danmarks sundhedsregistre og offentlige datakilder samt støtte AI-research i Danmark. Registeret vil åbne nye muligheder inden for sundhed og socioøkonomisk research på tværs af bredere familierelationer.
Sådan lyder støtte-begrundelsen fra Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, som er senior vicepræsident ved Novo Nordisk Fonden.
Kunstig intelligens skal koble familiedata
I første omgang skal Rigsarkivet scanne godt 7500 kirkebøger ind elektronisk. Derefter vil forskere i kunstig intelligens fra KU udvikle AI-algoritmer, som oversætter håndskriften til datafiler. Sidst men ikke mindst står AU’s Center for Registerforskning for den afsluttende kobling mellem data fra CPR-registeret og den indlæste håndskrevne data.
Projektet skal dermed udfylde det videnshul, der eksisterer i dag, hvor fødsels- og sundhedsdata fra henholdsvis kirkebøger og CPR-register ikke kan matches. Ultimativt giver det nye register mulighed for at spore slægter og sygdomme helt tilbage til 1920.
Projektleder fra Rigsarkivet Jeppe Klok Due uddyber:
– I dag er der kun registreret slægtskab for børn fra 1960erne og frem i CPR-registeret. Men bedsteforældre og oldeforældre er stadig registreret i kirkebøger eller hospitalsoversigter. De er bare ikke koblet op med deres yngre familier i databaserne. Det er det, som forskernes AI skal hjælpe os med at gøre.
Når først man har en AI-teknologi, der kan afkode gamle optegnelser og håndskrevne bøger, åbner det for en helt ny dimension af datakobling, fortæller han. Derfor skal metoderne fra projektet testes på andre historiske kilder som eksempelvis jordmoderprotokoller.
Springbræt for forskning fremover
Med en nyt og komplet register ved hånden kan forskere fremover lave dybdegående research på særligt sundhedsproblemer og sociale forhold i familier tilbage i tiden. Det kan være viden om eksempelvis de genetiske og miljøbetingede årsager bag skizofreni. Viden som kan bruges til at skræddersy behandling til forskellige samfundsgrupper fremover.
Det er for alvor, når registeret krydsrefereres med anden data, at spændende forskning kan opstå, understreger Jeppe Klok Due.
– Vi bygger en infrastruktur, som er nyttig for forskerne. Fem år efter at vi har lavet det her register, vil der være flere 100 akademiske videnskabelige artikler baseret på det. Den infrastruktur, vi bygger her, gør, at man kan gå ind og undersøge både sociale og genetiske komponenter i familier gennem tiderne, siger han.
Jeppe Klok Due understreger også, at kendskab til familieforhold i hele populationen vil kunne give større forståelse for positive og negative dynamikker i social mobilitet. På sigt vil det gøre det nemmere at målrette sociale indsatser.
Projektet løber fra næste år og frem til 2025.
Forsiden lige nu:

Skal industrien bestemme den grønne forskning?
I SPORENE PÅ MAGTEN. Forskning har fået en hovedrolle i den grønne omstilling af samfundet. Vi undersøger, hvem og hvad der dirigerer dagsordenen.

Sprogforskers karrieresti er belagt med både hverdagssprog og trusler
DERFOR BLEV JEG FORSKER: “Jeg ved, hvor du bor” er ikke en trussel i sig selv, men har alligevel en ildevarslende lyd. Tanya Karoli Christensen har specialiseret sig i den slags ytringer og fortæller i dag, hvorfor hun blev forsker.

OL-kemi, Science-hold og grønne løsninger: Ørsted Medaljen hylder unik underviser og rollemodel
STEM-fagene og en grøn fremtid skal være for alle. Det formår lektor, Novo-rådgiver og gymnasielærer i kemi Nicolai Bogø Stabell med unik undervisning, der både når universitetshøjder og samtidig lader talentet overvinde forhindringer hos udfordrede elever. Derfor modtager han H.C. Ørsted Medaljen i bronze.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.