På 14 uger har forskerne i den danske virksomhed BluSense Diagnostics udviklet en hurtig og effektiv test af antistoffer for covid-19, der er klar til brug på danske patienter.
I løbet af bare 13 minutter giver testen ViroTrack COVID-19 et svar, der med 94 procent sikkerhed kan afgøre, om man har været smittet med coronavirus.
Det er en hastighed, vi kender fra flere quicktests på markedet, men som er blevet kritiseret for at være meget upræcise. Det særlige ved ViroTrack COVID-19 er, at testen både er hurtig og har samme grad af nøjagtighed som de avancerede laboratoriemaskiner, der bruger flere timer, og nogle gange dage, på at analysere en blodprøve.
– Vores produkt indeholder det bedste af to verdener – den har bekvemmeligheden ved hurtig diagnosticering og den høje nøjagtighed fra laboratorietestene. Af den grund kan vi implementere den i kliniske omgivelser, hvor tid og en høj grad af pålidelighed er af afgørende betydning, siger Filippo Bosco, adm. direktør i BluSense Diagnostics.
BluSense Diagnostics, der startede som en MedTech-spin-out fra Danmarks Tekniske Universitet i 2014, er i dag en stor virksomhed med hovedsæde i Danmark og Taiwan og mere end 50 ansatte.
Den blev startet af Filippo Bosco, Marco Donolato og Robert Burger, imens de to førstnævnte var ph.d.-studerende i nanoteknologi på DTU.
Forskerne har oprindeligt udviklet en teknologi, der kan bruges til at diagnosticere tropiske sygdomme som denguefeber og zikavirus. Og det er den teknologi, virksomheden er lykkedes med at videreudvikle i samarbejde med Hvidovre Hospital, så den nu kan teste for covid-19-antistoffer.
På markedet i Italien
Produktet har fået navnet BluBox og er baseret på nanoteknologi. I korte vendinger fungerer teknologi som en slags Blu-ray-afspiller, deraf virksomhedens navn, hvor man analyserer en lillebitte smule blod på en lille disk, som bliver sat ind i maskinen. Hvis maskinen genkender nogle antistoffer i blodet, klumper disse sammen til nanopartikler i blodprøven. Og det er de klumper med antistoffer, der hurtigt bliver analyseret via en blå laser.

Virksomhedens produkt, BluBox. Udviklet af BluSense Diagnostics.
Men testen er ikke kun i stand til at sige, om man har været smittet med covid-19 eller ej. Den kan også måle mængden af antistoffer på klumpens størrelse, og dermed give en indikation af, hvornår man har været smittet med sygdommen.
Nanoforsker og DTU-professor Anja Boisen var i sin tid med til at stifte BluSense Diagnostics og udvikle teknologien, da hun var ph.d.- og postdoc-vejleder for Filippo Bosco og Marco Donolato. I dag har hun en “lille” ejerandel i virksomheden, men er ikke ellers involveret i den længere.
– Jeg synes, det er helt fantastisk, hvad Filippo Bosco og Marco Donolato har opnået, siger Anja Boisen til Science Report og uddyber;
– De har hurtigt formået at få lavet en antistof-test, imens de selv har skullet overholde alle corona-regler, og deres CEO var i Taiwan.
Hun mener, at det har haft stor betydning for udviklingen, at virksomheden også er placeret i netop Taiwan:
– I Taiwan var man hurtigere til at opdage alvoren af covid-19. Her har man haft stor forståelse for, at det var vigtigt med en robust og sikker covid-19-test, siger professor Anja Boisen.
Forskerne har arbejdet intenst på at omstille teknologien siden corona-pandemiens første dage, fortæller Marco Donolato, der i dag er Chief Scientific Officer i BluSense Diagnostics, og testen er også allerede på markedet i Italien, Sydamerika og flere lande i Asien.
Nu forsøger forskerne at få hul igennem til det danske marked.
– Vi lancerede produktet, som er CE-mærket, for to uger siden, så forhåbentlig er vi snart til stede på det danske marked. Vi er i dialog med forskellige udbydere af medicinsk udstyr i hele Skandinavien, siger Marco Donolato.
Særlig høj følsomhed
Imens dialogen finder sted, arbejder forskerne videre med løbende at evaluere og forbedre produktet, så det hele tiden leverer endnu mere præcise resultater. Også det foregår i samarbejde med Hvidovre Hospital, hvor de kliniske studier har fundet sted.
– Testen er hurtig og meget følsom, og den kan bruges på hospitaler og andre steder, hvor man ønsker at teste for antistoffer. Antistof-tests er et vigtigt værktøj til diagnosticering, så man ved hvem, der har haft covid-19, men også fordi der forventes at være en sammenhæng mellem antistoffer og immunitet. Vi håber, at ViroTrack COVID-19 kan spille en rolle i en potentiel ny bølge af covid-19, siger Marco Donolato.
At ViroTrack COVID-19 er “meget følsom”, som Marco Donolato siger, betyder at den giver meget præcis resultater.
Ca. otte dage efter at kroppen er begyndt at danne antistoffer, kan antistofferne måles i blodet. Fra dag otte og frem har ViroTrack COVID-19-testen en sensitivitet, eller følsomhed, på 94 procent. Herefter stiger antallet af antistoffer, og jo længere tid, der er gået, desto nemmere er det at måle dem.
Med denne test er det endda også muligt at måle antistoffer allerede fra dag én og frem til dag otte – og disse måler testen med mellem 85 og 90 procents nøjagtighed, fortæller Marco Donolato.
– Det er utrolig sjældent, at en test kan måle antistoffer i så tidligt et stadie. Det er vi meget stolte over.

Forsker kører en ViroTrack-test med BluBox
BluSense Diagnostics danske laboratorie og kontor ligger sammen med mange andre MedTech-virksomheder i Symbion på Østerbro i København.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.