NY BOG: Bogen lover allerede i indledningen at ”tegne et billede af, hvordan overgreb og tidlige traumer kan være baggrunden for, at mennesker havner i en tilværelse med kriminalitet, misbrug og vold”. Forsvarsmekanismer, der har hjulpet til at overleve i barndommen, betragtes som grundlag for ubevidste mønstre, der fører til en voldspræget, smertefuld, destruktiv og ofte kriminel tilværelse, som rammer både de traumatiserede selv og andre. Bogen vil også vise, ”hvordan oldgamle kropslige praksisser kan være nøglen ud af en destruktiv livsstil”.
Det er store løfter der dog bliver indfriet i bogens spændende og overskuelige præsentationer af aktuel viden og illustrative eksempler.
Alsidig tilgang til emnet
I kapitel 1 præsenterer underviser og traumeterapeut Jakob Lund en grundlæggende psykodynamisk og neuropsykologisk forståelse af, hvordan omsorgssvigt og overgreb virker på børns nervesystem og psykiske udvikling. Denne tilgang forklarer, hvordan disse børn udvikler reaktioner, der hjælper til at overleve voldsomme situationer i deres liv. Disse reaktionsmønstre bliver grundlæggende for barnets videre udvikling fra offer til krænker, der finder styrke og anerkendelse i voldsprægede og kriminelle sammenhænge. Med inddragelse af ny neuropsykologisk forskning i blandt andet meditation forklarer han også, hvordan åndedrætsøvelser og andre kropslige og meditative praksisser kan forvandle traumebaserede ubevidste reaktioner og åbne mulighed for større psykisk balance.
Bogens øvrige kapitler rummer blandt andet en bred buket af ny forskning (kapitel 2,3,4,9) med fokus på åndedræt i relation til alt fra fx selvopfattelse til påvirkning af kroppens celler.
Med bogens fokus på at nå langt omkring bruges også casebeskrivelser (kapitel 5, 7 og 12). Ud fra flere interviews med tre personer – Thomas, Jens og Mia – har forfatteren og bogens redaktør Sofie Hviid skrevet om deres historier – fra barndommen med traumatiserende vilkår gennem ungdommens oplevelser af ensomhed, savn og vold som både selvforsvar og adgang til status i bandefællesskaber, og frem til nutiden, hvor de hver især gennem deltagelse i åndedrætskurser har forandret deres liv.
Endelig interviewes også fagpersoner med lang erfaring i resocialiserende indsatser for kriminelle og misbrugere. Socialrådgiver ved Kriminalforsorgen Stine Gregersen og leder af misbrugscenter Alfa-Fredensborg Jørgen Maltesen fortæller om deres konkrete erfaringer med åndedrætsøvelser blandt kriminelle.
I kapitel 13 samler Sofie Hviid kort hovedbudskaberne i bogens forskellige bidrag: At der er behov for flere alternative tilbud og tilgange til resocialisering, at støttende sociale fællesskaber har stor betydning og at der nu er så stor viden om, hvordan kropslige mønstre og praksisser har betydning for resocialisering, at det er på tide at inddrage kropslige praksisser i kurser og behandlingstilbud.
I bogens slutning er der eksempler på øvelser, læserne selv kan bruge (kapitel 14), og en referenceliste, så det er muligt at læse mere.
Spændende, velfunderet og velskrevet
Bogen giver i overskuelig og let læselig form vigtig indsigt i, hvordan voldelige kriminelle ofte også er ofre for traumatiserende forhold i opvæksten, der skaber ubevidste kropsligt og neurologisk funderede reaktionsmønstre. Den slags mønstre er yderst vanskelige at forandre gennem de sædvanlige resocialiserende indsatser, som typisk fokuserer på gerningspersonens bevidste måder at forholde sig på. De forskellige kapitler bidrager til en kompleks og nuanceret forståelse. De forskelige teoretiske grundforståelser kunne have været diskuteret og samlet til et forsøg på en integrativ forståelse i forlængelse af Jacob Lunds i kapitel 1. I stedet belyser bogens kapitler med lidt forskellige tilgange, hvordan ubevidste handlemønstre og følelsesreaktioner kan forandres gennem kropslige praksisformer med fokus på åndedræt og bevægelse. Det er i sig selv vigtig viden at formidle til udvikling af resocialiserende tilbud.
Bogens artikler viser også, hvor vigtigt det er for den enkeltes motivation, at instruktører, vejledere og andre kursusdeltagere ikke fordømmer eventuelle tilbagefald til tidligere og destruktiv adfærd, men altid byder velkommen tilbage og viser forståelse og venlig omsorg til den enkelte. Netop den form for forståelse har mange af deltagerne manglet og savnet i deres opvækst, så de har svært ved at tro på og tage imod den.
Disse resultater kunne understøttes yderligere ved sammenligning med anden forskning i yoga og meditative praksisser. Det kunne have styrket en særlig kvalitet ved denne bogs bidrag, nemlig viden om, hvordan deltagelse i sociale fællesskaber om meditative kropslige øvelser kan motivere og gøre det meningsfuldt for den enkelte at begynde på og vedvarende fortsætte det krævende øvelsesarbejde. Mange undersøgelser af meditation, mindfulness og lignende kropslige praksisser har fokus på virkninger hos de enkelte deltagere, mens der er få undersøgelser som inddrager, hvordan deltagelse i kropslige sociale fællesskaber får betydning. Bogen her giver et bidrag til det.
Samlet er bogen en spændende, velfunderet, kort og velskrevet introduktion til ny viden med gode illustrerende eksempler.
Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation (183 sider)
Sofie Hviid (red.)
TURBINE AKADEMISK, 2017
