Ny viden

Simpel blodprøve kan afsløre kræft

Allerede om fem år vil lægerne med en blodprøve kunne opdage, om du har kræft – og det endda endnu, inden de første symptomer har meldt sig. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Af and - 3. december 2017

Få Science Reports nyhedsbrev
Tilmeld dig gratis

Forskerne har undersøgt, om man med en almindelig blodprøve kan spore kræftmutationer i blodet. Og svaret er ja, det kan man – og endda så tidligt i forløbet, at de første symptomer på sygdommen endnu ikke har vist sig. Det er godt nyt: Jo tidligere en kræftsygdom opdages, jo bedre er behandlingsmulighederne og dermed også udsigten til at blive helbredt.

Normalt opdager lægerne først en kræftsvulst, når den er stor nok til at kunne ses på en skanning og allerede består af cirka 100 millioner kræftceller. Men ved hjælp af gensekventering af en blodprøve kan lægerne spore selv en uhyre lille svulst ved at kortlægge, om nogle af de små stykker dna, der flyder frit i blodet, er muteret.

Hos både raske og syge frigiver kroppens celler – og det gælder også kræftcellerne – små stumper dna til blodet, og afslører blodprøven mutationer i dna’et, er det et tegn på kræftsygdom eller forstadier til kræft. Hos raske er der ikke muteret dna i blodet, og her bliver prøven derfor negativ.

Fokus på fire kræftformer
Den nyudviklede test undersøger ikke hele arvemassen og dermed heller ikke samtlige kræftformer, men leder efter 58 gener, der er involveret i fire former for kræft: underlivskræft, brystkræft, tarmkræft og lungekræft.

Hvert år bliver 14 millioner mennesker rundt om i verden diagnosticeret med kræft

I undersøgelsen deltog 194 patienter med kræft og 44 raske mennesker. Prøverne afslørede store forekomster af tumor-dna i blodet hos de mest syge, men også ved tidlige stadier af kræft kunne forskerne spore tumor-dna. Derfor mener de, at der er håb om, at man i fremtiden kan bruge test baseret på samme princip til at screene befolkningen for kræft.

Hvert år bliver 14 millioner mennesker rundt om i verden diagnosticeret med kræft, men mange af disse tilfælde bliver først opdaget, når kræften er så fremskreden, at der kun er få behandlingsmuligheder tilbage.

Afføringsprøve skræmmer
En af forskerne bag projektet er professor Claus Lindbjerg Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Han forudser, at gensekventerede blodprøver inden for cirka fem år vil kunne bruges i det danske sundhedsvæsens screeningsprogrammer, som i øjeblikket ikke har den helt store tilslutning. I screeningen for eksempelvis tarmkræft vælger op mod 4 ud af 10 ikke at deltage, muligvis fordi screeningen er baseret på en afføringsprøve, som mange vægrer sig ved at udføre, fordi de synes, det er ubehageligt eller besværligt.

Jeg tror, flere vil have lyst at deltage, hvis de i stedet kunne gå til lægen for at få taget en blodprøve

– Jeg tror, flere vil have lyst at deltage, hvis de i stedet kunne gå til lægen for at få taget en blodprøve, siger Claus Lindbjerg Andersen.

Han håber, testen ligeledes vil kunne bruges til løbende at screene mennesker, der har høj risiko for at udvikle kræft. Det kan eksempelvis være medlemmer af familier med arvelig brystkræft eller tarmkræft. Samtidig vil testen også kunne bruges til løbende at holde øje med tegn på, om kræften vender tilbage efter en operation for kræft.

I forvejen findes der andre undersøgelsesmetoder, som kan vise mutationer i blodet, men den nye metode er uhyre sensitiv og giver kun yderst sjældent falsk, positivt svar.

Næste skridt for forskergruppen bag den nye testmetode er at sammenligne testen med kendte screeningprogrammer – i første omgang netop programmet for tarmkræftscreening. Målet er at afklare, om blodprøve-testen er lige så god eller måske endda bedre til at finde tarmkræft end den afføringsprøve-test, der bliver brugt i dag.

Ifølge Claus Lindbjerg Andersen skal blodprøvetesten ikke stå alene: Hvis prøven afslører tegn på kræft, skal lægerne følge op med en såkaldt diagnostisk test for præcist at kunne slå fast, om der er tale om kræft eller et forstadie til kræft, og hvor i kroppen sygdommen findes.

Blod sladrer om tilbagefald
Flere steder i verden jagter forskerne i øjeblikket biomarkører i blodet, der kan afsløre forskellige kræfttyper og demenssygdomme, før de for alvor bryder ud. Af et andet nyt studie, som Henrik Ditzel, der er professor i molekylær kræftforskning på Syddansk Universitet og overlæge ved Onkologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, og hans kollegaer netop har offentliggjort i tidsskriftet Nature Medicine, fremgår det, at en enkelt blodprøve kan vise, hvor stor sandsynligheden er for, at en kvinde, der er blevet behandlet for brystkræft, får tilbagefald.

Her testes blodet for mængden af bestemte stykker af dna på kromosom 1. I nogle kræftknuder findes mange kopier af dette stykke arvemateriale på kromosom 1, og hvis en kvinde, der tidligere har haft brystkræft, har en mangedobling af dette stykke af arvematerialet fra kræftceller, er der stor sandsynlighed for, at brystkræften vender tilbage.

 

Science Report